Agerlandets jordrugende fugle er i frit fald

Sanglærken går fortsat voldsomt tilbage, og ansvaret hviler på dansk landbrug. Foto: Jan Skriver/DOF.

Jordrugende fuglearter i det dyrkede landbrugsland udviser den største tilbagegang af alle i den danske fuglefauna, viser ny forskning. Det er ikke lykkedes Danmark at bremse agerlandets tab af biodiversitet, som ellers hører til de erklærede EU-mål inden 2020. Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening, 18. marts 2017.

Det er svært at være fugl, hvis man hele året lever sit liv i landbrugslandet, og bygger sin rede på jorden. Da hører man til den gruppe af arter, som går allermest tilbage i den danske fuglefauna.

Det underbygger ny forskning, hvis resultater tre danske biologer netop har fået offentliggjort i det internationale tidsskrift Bird Conservation International.

Biolog Henning Heldbjerg.

– Vi har gennemgået resultaterne af knap tre årtier af DOF’s fugletællinger i de forskellige danske landskabstyper, og det er markant, at agerlandets og engens fugle er dem, som er gået mest tilbage i Danmark i perioden 1987-2014. Af de 102 almindeligt ynglende danske fuglearter, der indgår i undersøgelsen, er det de 16 arter, som er særligt knyttet til agerland og enge, der udviser de største tilbagegange. Vi har undersøgt alle de 41 fuglearter, der forekommer almindeligt i enge og agerland. Af alle de undersøgte arter, er det de arter, som bygger rede og ruger på jorden, der går allermest tilbage, siger Henning Heldbjerg, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og ErhvervsPhD-studerende ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Sammen med professor Anthony David Fox og seniorforsker Peter Sunde, Aarhus Universitet, præsenterer han resultaterne af analyserne i Bird Conservation International.

De tre forskere har nøje gennemgået og analyseret resultaterne af de såkaldte punkttællinger, som er gennemført af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i perioden 1987-2014.

Ny viden punkt for punkt
Under de årlige punkttællinger bliver alle fuglearter på knap 400 ruter jævnt fordelt over landet og i alle landskabstyper registreret. Derved kan man fra år til år få et fingerpeg om bestandenes ve og vel. Og på den måde kan man følge konsekvenserne af ændringer i anvendelsen af landskabet.

I perioden 1987-2014 er der sket markante dyrkningsmæssige ændringer i det danske kulturland. For eksempel er der sket et markant skifte fra vårsæd til vintersæd. Det er også blevet almindeligt, at græsarealer i stigende grad høstes i stedet for at blive afgræsset, og senest er der sket en stor stigning i arealet med majs.

Fugletallene fra punkttællingerne taler et tydeligt sprog om, at flere og flere agerlandsarter, der engang var vidt udbredt i store antal i Danmark, er gået markant tilbage de senere årtier. Det er blevet svært at være fugl i det intensivt dyrkede landbrugsland.

Gul Vipstjert har det også svært i det stadig mere intensivt dyrkede landskab. Foto: Jan Skriver/DOF.

Af jord er du kommet
– Fællesnævneren er helt klart, at de fuglearter, som i hele deres yngletid er knyttet til det dyrkede land, hvor de bygger deres rede på jorden og opfostrer ungerne, har det meget dårligt. Det gælder i særlig grad alle otte undersøgte jordrugende arter, og det gælder både på de arealer, som er under plov, og i de områder, hvor der er græs. Arter som agerhøne, sanglærke og vibe udviser de største tilbagegange. De agerlandsarter, der yngler i træer, bygninger eller i levende hegn, er ikke i så stor tilbagegang, som det er tilfældet blandt de decideret jordrugende fuglearter, siger Henning Heldbjerg.

Biologen påpeger, at gruppen af almindelige og vidt udbredte arter i agerlandet og engnaturen nu også er tilbagegang. Tidligere har tilbagegangen i agerlandets og engnaturen fugleliv primært ramt fåtallige arter med helt specielle krav til levestedet. De senere år er også flere af fuglefaunaens generalister i tilbagegang.

Sammen med sine forskerkolleger må Henning Heldbjerg konstatere, at Danmark næppe når at leve op til EU-målene om at bremse tabet af biodiversitet inden udgangen af 2020, når talen er om agerlandet.

Grundlag for saglig debat
– Hvis man vil bremse tilbagegangen i bestanden af for eksempel viber og agerhøns, skal der sættes målrettet ind med forskning og monitering, der kan påvise, hvilken kur, som kan hjælpe de respektive bestande. Mange faktorer så som sprøjtning, gødskning, jordbehandling og brug af tunge maskiner kan påvirke en jordrugende art negativt. Der er brug for, at man for hver art finder ud af, præcist hvad der skal til for at bremse tilbagegangen, hvis man vil leve op til 2020-målene. Vi har påvist, at de jordrugende agerlandsfugle er i rivende tilbagegang. Dermed har vi givet bolden op til en saglig debat baseret på viden, siger Henning Heldbjerg.

Biologen påpeger, at agerlandets fuglearter går tilbage i alle lande i Vesteuropa.

– I landene mod øst, hvor landbruget ikke er så intensivt drevet, som det eksempelvis er tilfældet i Danmark, har agerlandets fugle det generelt bedre end i Vesteuropa, siger Henning Heldbjerg.

Andre populære indlæg:

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.