Kjeld Hansen

Uddannet journalist fra DJH. Har altid arbejdet som freelance og som forfatter. Driver et lille økologisk landbrug på Stevns.

Agerlandets jordrugende fugle er i frit fald

Sanglærken går fortsat voldsomt tilbage, og ansvaret hviler på dansk landbrug. Foto: Jan Skriver/DOF.

Jordrugende fuglearter i det dyrkede landbrugsland udviser den største tilbagegang af alle i den danske fuglefauna, viser ny forskning. Det er ikke lykkedes Danmark at bremse agerlandets tab af biodiversitet, som ellers hører til de erklærede EU-mål inden 2020. Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening, 18. marts 2017.

Det er svært at være fugl, hvis man hele året lever sit liv i landbrugslandet, og bygger sin rede på jorden. Da hører man til den gruppe af arter, som går allermest tilbage i den danske fuglefauna.

Det underbygger ny forskning, hvis resultater tre danske biologer netop har fået offentliggjort i det internationale tidsskrift Bird Conservation International.

Læs resten

Vandløbs-oplandets tragedie

Sådan skal et rigtigt vandløb se ud, hvis det skal kunne holde på vandet og forhindre oversvømmelser længere nedstrøms.

Med tilladelsen fra forfatteren, Bent Lauge Madsen, Åmand emeritus, bringer vi denne begavede kommentar til forhandlingerne om en ny vandløbslov.

Overskriften er inspireret af The Tragedy of the Commons,  Garreth Hardins (amerikansk økolog) artikel i Science 1968 (nr. 162: 1243-1248):

En græsnings fælled, eller en jordklode, fælles for mange brugere, er en begrænset ressource, som vil gå sin undergang, fx. overgræsning, i møde, hvis hver enkelt bruger får lov at til at maksimere sit udbytte. I matematisk analyse er det ikke muligt at maksimere to eller flere variable samtidigt. Geopolitisk er det ikke bæredygtigt at give størst muligt udbytte til flest muligt mennesker.

Skift fælleden ud med vandløbsoplandet, så har vi med Hardins skrift et godt udgangspunkt for den nye vandløbslov, regeringen har barslet med.  Her bør fælles administration af hele oplandet (igen) komme i centrum. Oplandet er en begrænset fælles ressource, som de enkelte brugere ikke må maksimere. Den aktuelle ressource er afvandings-kapacitet.

Læs resten

Fusk med million-tilskud til Månegris-projektet i Thy

Det er sagens hovedperson, Niels Jørgen Pedersen, til venstre.

Mystikken breder sig om det lokalt forhadte Månegris-projekt i Thy, efter at frontfiguren har meldt fra. Det er gårdejer Niels Jørgen Pedersen, der nu står frem og påstår, at han bare har været ”stråmand” for andre. Han nægter at være involveret i projektet, til trods for at både miljøtilladelse og milliontilskud er søgt og bevilget i hans navn.

I Nordjyske.dk 15. marts 2017 indrømmer Niels Jørgen Pedersen at have lagt navn, CVR-nummer og jord til det omstridte projekt, men benægter samtidig at være deltager i projektet, og i virkeligheden har han aldrig ejet den jord, hvor den kæmpemæssige svinefabrik skulle opføres.

Projektet har allerede modtaget milliontilskud fra GUDP-programmet i Landbrugsstyrelsen, men ingen myndigheder ønsker at kommentere den spegede sag, der meget vel kan ende med en sigtelse for dokumentfalsk.

Ked af det

”Jeg er ked af den negative omtale, “månegrisprojektet” har givet ikke kun af mig, men også af Venstre”, lød det på Venstres generalforsamling 15. marts fra Venstres borgmesterkandidat i Thisted Kommune gårdejer Niels Jørgen Toft Pedersen.

Læs resten

Svampegift i grundvand bekymrer ekspert

I december 2016 fandt man rester af svampegiften Tebuconazol i grundvandet. Ifølge grundvandsekspert Walter Brüsch er fundet ”alarmerende”, fordi koncentration er høj, og giften kan være hormonforstyrrende. Giftfundet er blot det seneste i grundvandet.

Tekst: Peter Nordholm Andersen. Teksten er produceret som et led i projektet ”Økologi i store gryder” under Økologisk Landsforening.

Alarmklokkerne begyndte at ringe hos Walter Brüsch, da han i december læste den årlige rapport fra VAP. Rapporten fortæller om de årlige målinger under fem danske kontrolmarker. Målingerne varsler om hvilke pesticider, der bliver udvasket til grundvandet.

Walther Brüsch.

Walter Brüsch betegnes som en førende ekspert på området. Sidste år blev han ansat som geolog hos Danmarks Naturfredningsforening, og før det har han i mere end 30 år nørdet grundigt over, hvordan pesticider udvaskes til grundvandet for den danske forskningsinstitution GEUS.

Grunden til alarmklokkernes kimen hos Walter Brüsch er, at rester af svampegiften Tebuconazol siver ned i grundvandet i mængder, der langt overskrider EU’s grænsværdier. Tebuconazol er et pesticid, som konventionelle landmænd siden 1998 har brugt på deres korn- og rapsmarker for at bekæmpe angreb af svampesygdomme. Salget af sprøjtegiften toppede i 2013, hvor dunke med i alt 78.501 kilo af de aktive stoffer i sprøjtegiften fandt vej til landmændenes kemi-skabe. I 2015 var salget 45.209 kilo.

På etiketterne på dunkene med Tebuconazol skal der stå, at nedbrydningsproduktet fra pesticidet er ”fosterskadende”. Og at midlet er ”meget giftigt for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet”.

Læs resten

Amager Fælled er god for helbredet

Folk er vilde med Amager Fælled som storbyens grønne åndehul, der sikrer sundhed for store og små. Foto: Ernst Poulsen

Bedre adgang til naturen kan være nøglen til at tackle alvorlige sundhedsproblemer. Så enkelt er budskabet i en ny videnskabelig gennemgang af forskningen inden for sammenhængen mellem natur og livskvalitet.

Det står i skærende kontrast til, hvordan Københavns Kommune i øjeblikket er ved at bortskaffe det sidste naturområde på Amager Fælled for at bygge boliger. Miljøorganisationen NOAH udgiver en kortfilm om naturens betydning for livskvalitet.

En gennemgang af den tilgængelige forskning peger på en stærk sammenhæng mellem manglende adgang til naturområder og mere sygdom. Forskningen forbinder naturafsavn med større tendens til fedme, psykiske problemer og højere dødelighed [1].

Læs resten

Ny dødbringende svine-bakterie breder sig globalt

Den nye svinebakterie giver voldsomme udslæt og kan føre til både meningitis og blodforgiftning.

Tilbage i 2005 blev 215 mennesker uventet inficeret med svinebakterien Streptococcus suis i den kinesiske by Sichuan. Normalt inficerer S. suis kun svin og smågrise, men indenfor en uge døde 39 smittede mennesker, hvilket gør det til et af de værste S. suis-udbrud, verden endnu har set. Nu meddeler et forskerhold, at de har fundet kilden til udbruddet, og  for første gang har ansvarlige myndigheder forhåbentlig en chance for at forebygge denne form for sundhedskriser i fremtiden.

Infektionsudbruddene i Sichuan kan ses som et skræmmende eksempel på, hvad der venter, hvis en virulent og humanpatogen svinebakterie bliver introduceret i avlstoppen og spreder sig derfra til hele svineproduktionen og det omliggende samfund. Det er forsåvidt en parallel til antibiotika-resistente stafylokokker som MRSACC398, bortset fra at CC398 ikke gør dyrene syge. Men hvis CC398 bliver bare lidt mere virulent,  vil vi kunne se noget lignende som med denne bakterie.

S. suis er en bakterie, der normalt kun inficerer svin, men det nøjes den ikke længere med. Ved at berøre svinekroppe eller håndtere syge grise kan mennesker også blive inficeret. I 2005 blev folk i tolv byer i Kina ramt, hvilket gjorde det til verdens hidtil største og geografisk mest omfattende smitteudbrud af S. suis til dato.

Først i Danmark

Hos svin forårsager bakterien normalt ikke sygdom, men den er ganske farlig for mennesker. S. suis blev første gang påvist i mennesker i Danmark i 1968, hvor to personer fik meningitis og en person døde af sepsis på grund af bakterien. De to overlevende var en 61-årig savværksarbejder og en 38-årig slagteriarbejder, mens den blodforgiftede afdøde var en 44-årig mand, der døde få timer efter indlæggelse. Mindst 12 tilfælde er rapporteret fra Danmark frem til 2005.

Overlæge Steen Hoffmann fra Statens Serum Institut oplyser i en mail 10. marts d.å., at SSI i perioden 1973-2014 har modtaget 7 isolater af S. suis fra 6 patienter (én havde bakterien i både blod og spinalvæske).

En infektion kan forårsage sepsis (blodforgiftning), meningitis og døvhed, og i 39 tilfælde under det kinesiske udbrud i 2005 endda død. Men indtil da havde forskerne aldrig set bakterien spredes mellem mennesker før, så ingen anede, hvordan så mange mennesker kunne blive syge, især bosat over så stort et geografisk område

Bakteriestammen i 2005-udbruddet syntes også særligt dødbringende. 30 procent af de smittede blev dræbt af bakterien. “Kilden til den dødelige stamme, der forårsagede udbruddet, har været ukendt indtil nu,” udtalte en deltager på forskerholdet, Ruiting Lan, fra University of New South Wales (UNSW) i Australien. “Vores forskning viser nu, at bakterien er udviklet i smågrise, der er opdrættet af kommercielle avlsselskaber, som derefter distribuerer smågrisene til hundredvis af individuelle smålandmænd i hele provinsen, hvor de voksne svin bliver slagtet på gården, og der overfører smitten”.

Selvom så mange som 215 mennesker blev smittet, forekom alle infektioner hos mindre landmænd, der havde været direkte udsat for smitte, da grisene blev slagtet. Der ses derfor ingen grunde til, at man bør stoppe med at spise svinekød.

Verdenskort over humane Streptococcus suis tilfælde med data for baggrundstætheden af svin. Kilde: World Atlas of Infectious Diseases Project 2005.

Smitte fra avlstoppen

Denne nye undersøgelse bidrager til at forklare, hvordan så mange mennesker kunne blive smittet på tværs af Kina på omtrent på samme tid. Forskerne analyserede genomer fra 95 bakterielle isolater fra både patienter og syge svin for at undersøge, hvordan denne særligt farlige bakteriestamme var opstået. De fandt, at den dødbringende stamme havde udviklet sig ved udgangen af 2004, hvilket tyder på, at smågrisene var blevet smittet i et avlscenter i Sichuan, inden de blev videresolgt til landmænd til opfedning som slagtesvin.

Ruiting Lan fra forskerholdet efterlyser smittefrie svinebesætninger som det bedste værn mod nye dødsfald.

Forskerne fandt også, at de berørte personer i udbruddet var mennesker, der levede nær større veje og motorveje, hvor grisene var blevet transporteret og solgt. “Udbruddet var en uforudset konsekvens af Kinas økonomiske udvikling,” siger Ruiting Lan. “For at øge svineproduktionen anvendte virksomhederne importerede svineracer snarere end lokale, og derefter leverede de inficerede pattegrise til en bred vifte af landmænd, der har opfostret dem under dårlige hygiejniske forhold på deres småbrug. Denne kombination af handlemåder har skabt en stor trussel mod folkesundheden og markant øget risikoen for et meget stor sygdomsudbrud,” tilføjede Lan.

Men forskerne siger, at denne form for udbrud kan begrænses i fremtiden, nu hvor man kender risikofaktorerne. “En patogen-fri avl af smågrise og forbedret hygiejne for mindre landmænd kunne bidrage til at forhindre sådanne udbrud,” skriver forskerne i en artikel om deres forskning i tidsskrifte Emerging Infectious Diseases. “Alternativt ville det være en meget effektiv strategi for at forebygge udbrud, at man overvåger udviklingen af sygdomme hos avlscenterne.”

Forskningen er publiceret i Emerging Infectious Diseases.

Franske skolebørn betaler for pesticid-fest

Børn fra skoler tæt på franske vinmarker har en højere risiko for at få autisme og ADHD. Det fremgår af en fransk tv-dokumentar. Holdet bag dokumentaren fandt 44 forskellige pesticidrester i hårbunden af skolebørn nær de mest sprøjtede vinmarker i Bordeaux i Sydfrankrig.

TEKST: Peter Nordholm Andersen. Teksten er produceret som et led i projektet ”Økologi i store gryder” under Økologisk Landsforening.

”Pesticider – vores børn er i fare”.

Det var titlen på en fransk dokumentar, der trak over tre millioner seere, da den blev vist på den nationale tv-kanal France 2 i 2016.

”Jeg er fuldt ud klar over, at det her er en tidsbombe, en fare for sundheden, miljøet og måske endda for økonomien.” – Frankrigs fødevareminister Stéphane Le Foll om vinindustriens pesticidforbrug.

Under etiketten ventede en historie om sammenhængen mellem det store forbrug af pesticider hos vinbønderne og det stigende antal tilfælde af autisme og ADHD hos skolebørn i de franske landdistrikter.

Dokumentaren tog geografisk udgangspunkt i Bordeaux-vindistriktet. Her i det sydvestlige hjørne af landet producerer franske vinbønder årligt omkring 700 millioner flasker vin. Fire ud af fem flasker er rødvin. Det er en storproduktion, der får distriktet til at toppe listen over de områder, hvor der bliver brugt flest sprøjtegifte i Frankrig.

Bordeaux-distriktets årlige forbrug af cirka 3320 tons pesticider har desværre ikke kun de ønskede konsekvenser for de insekter, plantesygdomme og ukrudt, der sprøjtes imod. Skolebørn rammes også.

Læs resten

Svineindustriens anvendelse af medicinsk zink skal udfases

Det er den massive forurening med zink af den danske landbrugsjord, der har fået EMA til at reagere med et forbud.

I Danmarks Radios udsendelse ”Orientering” den 17. marts 2017 kunne Asbjørn Brandt fra Lægemiddelstyrelsen oplyse, at EMA, European Medicines Agency, netop har indstillet til EU-Kommissionen, at anvendelsen af medicinsk zink skal udfases. Baggrunden for indstillingen er en danske rapport fra efteråret 2015, der viste, at store dele af den danske landbrugsjord indeholder bekymrende mængder af zink. Det påpeger biolog Søren Wium-Andersen.

Det er nu op til EU-Kommissionen at tage stilling til, hvor hurtigt udfasningen af anvendelsen af den medicinske zink skal ske. Der blev i udsendelsen nævnt en periode på mellem tre og fem år. Når udfasningen er tilendebragt, er svineindustriens forbrug blevet reduceret med cirka 1/3 del. Forbruget af medicinsk zink i svineindustrien var alene i 2016 på 420 tons.

Læs resten

Aarhus-renseanlæg bliver verdens mest ressourceeffektive

Aarhus Vand har en klar ambition om at være fremtidens vandforvaltere.

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard og direktør i Aarhus Vand, Lars Schrøder, præsenterer den 28. marts 2017 planerne for et nyt Marselisborg Renseanlæg, som skal være et internationalt fyrtårn for energiproduktion og ressourceudnyttelse af spildevand.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S).

Marselisborg Renseanlæg i Aarhus er kendt af fagfolk i både ind- og udland som et af de mest grønne renseanlæg i verden. Anlægget er på få år gået fra at være energisluger til energiproducent, så det nu producerer over 50 procent mere energi, end det forbruger. Den overskydende energi kommer aarhusianerne til gavn i form af grøn el og varme.

Læs resten

Skal du på tur ud i det blå? Værsgo – her er inspiration at hente…

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.