mogens_dall_web_7
Formanden for Landbosyd, Mogens Dall, kræver milliontilskud fra skatteyderne til erhvervets nedslidte rørledninger. Foto: Landbosyd.

Haderslev kommune vil spare: Overvejer at fritlægge rørlagte vandløb – men landboformand kræver skatteydermillioner på bordet.

Haderslev Kommunes forvaltning ønsker at få fritlagt vandløb, der i dag løber i rør under jorden, fordi det vil koste skatteyderne op mod 100 mio. kr. at renovere de defekte rørledninger under landbrugets marker.

Den løsning protesterer formand for landbosyd Mogens Dall heftigt imod.

“I bund og grund er det ikke et særligt positivt tiltag. Det gør jo marker ukurante. Det er jo derfor, du har lagt dem ned,” siger Mogens Dall. Det skriver landbrugsavisen.dk 29. august 2016.

100 mio. kr. for 177 km rørlagte vandløb

På grund af alder og slitage er der et stort behov for renovering af mange af de 177 km rørlagte, offentlige vandløb i Haderslev Kommune. Nu overvejer kommunen derfor, om vandløbene kan komme op til overfladen igen. Hvis samtlige 177 km rørlagte vandløb skal rørlægges påny, vil det koste kommunen 100 mio. kr., skriver forvaltningen til udvalget for Plan og Miljø.

mogens_dall_rgb-2501x2319-334x293
Mogens Dall er folketingskandidat for Venstre, men kræver i denne sag alligevel offentlige tilskud.

Jorden er de fleste steder privat landbrugsjord, men kommunen har alligevel vedligeholdelsesansvaret.

– Det er jo en gammel bestemmelse, hvor man oprindeligt har sagt – ligesom med vejene – at de rørlagte store vandløb er en offentlig opgave til gavn for almenvellet, fortæller Per Sig Vadsholt, teamleder for natur i Haderslev Kommune til JyskeVestkysten 28. august 2016.

Men han lægger ikke skjul på, at det er en opgave, som er lidt af et møllehjul om halsen for kommunen – og for skatteyderne.

– Det er et meget stort problem, for det er enormt omkostningstungt at udskifte og vedligeholde de rør, siger Poul Sig Vadsholt. At fritlægge vandløbene er den billigste løsning for kommunen.

“Fritlagte vandløb ville også give den fordel, at vandløbene kunne transportere mere vand, hvis de kom op i lyset. Rørene er under pres fra klimaændringerne og regn, der kommer mere i klumper nu, mens et åben vandløb kan tage langt mere,” siger Poul Sig Vadholt til JydskeVestkysten.

Automatprotest fra landbruget

Mogens Dall, formand for LandboSyd, siger til Landbrugsavisen.dk, at han er modstander af at fritlægge vandløb på landmændenes marker. Han mener, at det mest fornuftige er fortsat at vedligeholde rørene. Han tror ikke på, at fritlagte vandløb vil føre til bedre dræning af markerne. Det vil kræve, at kommunerne vedligeholder vandløbene, siger han.

BennyBondeViceborgmester
Udvalgsformand Benny Bonde har bl.a. oplevet at blive politianmeldt af sin egen forvaltning for miljølovsovertrædelser.

“Den tror jeg ikke rigtig på. Så vil jeg til hver en tid hellere have rør, hvor man har nogle fastlagte dimensioner,” siger Mogens Dall.

Han så helst, at kommunerne skaber ny natur i kanten af markerne og ikke gennemskærer dem.

Omdiskuteret udvalgsformand

Byrådet skal nu tage stilling til planen. Hele sagen har imidlertid den pikante detalje, at den politiske formand for Plan og Miljø er den kontroversielle svineproducent Benny Bonde. Han er indvalgt for Liberal Alliance, der er glødende modstandere af offentlige tilskud til dit og dat, men han har også en længere synderegister selv med markante miljøovertrædelser. Han skal nu fremlægge forvaltningens forslag om at spare 100 mio. kr. – eller ikke…

 

Comments are closed.