Biavlere om ny bekendtgørelse: Stadig problemer trods mere honning på vej

I det tidlige forår trækker bierne på de blomstrende pilerakler. Foto: Jens H. Petersen.

Journaliststud. Asger Skovdal Jepsen offentliggjorde 9. marts 2017 denne artikel om biavlernes problemer på Netavisen.dk. Med forfatterens tilladelse bringes den her:

Regeringens nye bekendtgørelse om økologisk biavl kan bane vejen for at fremme dansk produktion af økologisk honning. Men formanden i Danmarks Biavlerforening, Knud Graaskov tror ikke, de nye regler vil få en effekt.

Journaliststud. Asger Skovdal Jepsen.

Tidligere på måneden blev en bekendtgørelse med nye regler om økologisk biavl og produktion af honning gjort gældende. De nye regler skal sikre, at der kommer flere danske biavlere, der kan producere og sælge økologisk honning.

Dette sker for at dæmme op for den massive udenlandske import af honning, som har besværliggjort de danske biavleres adgang til markedet. Og dermed kan forbrugerne, ifølge bekendtgørelsen, se frem til mere dansk økologisk honning i den nærme fremtid.

Men de nye regler er ikke ligefrem noget, som man har den store begejstring for i Danmarks Biavlerforening.

-Det er nogle regler, som vi går og ærgrer os lidt over, siger Knud Graaskov, der er formand for Danmarks Biavlerforening.

Dansk honningproduktion truet
Der har i de seneste par år været en massiv import af udenlandsk økologisk honning, da den danske produktion ikke har kunnet være effektiv nok. Og for de danske biavlere er det et stort problem, at danskerne køber udenlandsk økologisk honning og fravælger den danske, da dette betyder, at der kommer færre danske biavlere.

For danske biavlere er det et problem, at mange forbrugere køber udenlandsk honning. Foto: Niels Riis Ebbesen.

I værste tilfælde kan dette resultere i, at der er færre bier i Danmark, og det går ud over bestøvningen af vores blomster og træer.

– Det er vigtigt at huske på, at biernes vigtigste funktion ikke er at producere honning – det er at bestøve de planter og afgrøder, som vi lever af. Og danske bier har generelt en god sundhedstilstand, men hvis vi kigger i et større helikopterperspektiv, så kan vi se, at bier i almindelighed er og bliver påvirket af den strukturelle ændring af samfundet, siger han.

Knud Graaskov påpeger derfor, at det er vigtigt at have en velfungerende dansk honningproduktion baseret på nogle økologiske principper. Dette er både vigtigt for forbrugerne og markedet, men også for bierne, der skal bidrage til den biologiske diversitet i landet.

-Derfor er den vigtigste måde at sikre god økologi, både for miljøet og for forbrugeren, via nogle regler for økologisk honningproduktion, som gør det muligt at være økologisk biavler, som gør en produktion mulig, og som respekterer nogle økologiske standarder, siger Knud Graaskov.

Knud Graaskov.

Et godt sted at begynde, men…
Ifølge Knud Graaskov er reglerne en god start, men ikke helt tilstrækkelige. For ham kan de ikke føre til en afgørende en dansk honningproduktion, der kan dæmme for den udenlandske import.

Det er derfor vigtigt at have nogle regler, som kan varetage forbrugernes interesser for økologisk honning. De danske forbrugere efterspørger nemlig i stigende grad økologisk honning.

Men Knud Graaskov spår, at de nye regler ikke vil hjælpe på forbrugernes interesser i deres nuværende form.

-Det er vigtigt at kunne producere og sælge økologisk honning, da der er en stor forbrugerinteresse forbundet med det. Vi har hidtil haft en begrænset produktion af økologisk honning. Så derfor handler det om at få det frem i butikkerne. Og de regler, som lige nu er blevet igangsat, har vi ikke den store optimisme for, at de kan gøre dette, siger Knud Graaskov.

Der høstes gylden honning. Foto: Niels Riis Ebbesen.

Mere økologi til Danmark
De nye regler er formet som led i VLAK-regeringens større planer om udnyttelse og forbedring af det danske landbrug og jordbrugsproduktion. Ifølge planerne skal Danmarks landbrug kunne resultere i en konkurrencedygtig produktion, som samtidig sikrer kvaliteten af landbrugsprodukterne for forbrugerne, herunder også honning.

-Danmark er et landbrugsland med en stor landbrugsproduktion, og vi har ikke det samme naturgeografiske udgangspunkt med store sammenhængende naturområder, som mange andre lande. Derfor er jeg særligt glad for, at det er lykkedes at finde en model, hvor der nu åbnes op for mere danskproduceret økologisk honning samtidig med, at troværdigheden omkring produktet er helt i top, siger Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i en pressemeddelelse.

Og for Knud Graaskov er der trods alt stadig grund til at være opmærksom og fokuseret på sådan en økologisk udvikling, da det både skaber det nødvendige fødegrundlag for de honningproducerende bier, og det nødvendige grundlag for en større dansk økologisk fødevareproduktion, som i sidste ende kan komme forbrugerne til gode. Det er en udvikling, som det stadig er vigtigt at arbejde og have en dialog omkring, ifølge Knud Graaskov.

-Det (regeringens større fokus på økologi, red.) er noget, som vi bakker op om. Og vi håber selvfølgelig, at de fortsat kan være en god medspiller på det her, og at vi kan bidrage til den her udvikling, siger Knud Graaskov.

Verden over er de flittige bestøvere truet af sygdomme og sprøjtegifte. Økologisk biavl kan lette presset på de små husdyr. Foto: Niels Riis Ebbesen.

Positive tiltag
Derfor er der stadig nogle gode tiltag ved de nye regler, som kan komme biavlerne og i sidste ende forbrugerne til gode. Blandt andet er der kommet lempelser på de materialer, som biavlerne må bruge, herunder de bistader som honningbierne opholder sig i.

Indtil nu har har det været et krav, at materialerne udelukkende skulle udgøres af naturmaterialer, som ifølge Knud Graaskov kan være fysisk besværligt for avlerne, og som samtidig kan forårsage spredning af sygdomme blandt bierne. Men bekendtgørelsen fastslår nu, at materialer til biavl kun skal udgøres af 50 % natur.

Den vigtigste forbedring for Knud Graaskov er ændringen af størrelsen på de arealer, som bierne kan hente nektar fra. Ifølge bekendtgørelsen skal biavlere og deres gårde placeres, så bierne kan komme til planter og afgrøder, der er mindst 95 % økologiske.

Desuden vil det samlede areal, hvor man kan drive økologisk biavl, hæves fra ca. 8.000 til ca. 200.000 hektar. Dette er en klar forbedring ifølge Knud Graaskov, selv hvis det er nogle tiltag, som han har sine forbehold for.

-Ifølge reglerne er der lagt op til at få tilrettelagt nogle større arealer, hvor økologisk biavl er muligt, og det er jo godt. Men det er stadig nogle regler, som vi forholder os rimeligt skeptiske over for, siger Knud Graaskov.

Ingen æbler uden bier til at klare bestøvningen. Foto: Jens H. Petersen.

Dansk produktion skal skubbes i gang
For Knud Graaskov er den vigtigste opgave for Danmarks Biavlerforening at sætte gang i produktionen af økologisk honning, blandt andet via rådgivning til de biavlere, som ønsker at blive økologiske.

Han peger især på de mellemstore producenter og biavlere som værende essentielle deltagere i sådan en udvikling og håber, at de kan bidrage til at få skubbet en større produktion af økologisk honning i gang.

– Vi tror mest på de mellemstore producenter, både fordi de små producenter mest gør det på hobbyplan, men også fordi de kan bidrage til, at skubbet en økologisk produktion af honning i gang. Så vi tror på dem, siger Knud Graaskov.

Andre populære indlæg:

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.