Breaking news! Billeder og reportage fra dagens aktion mod havbrug ud for Djursland

 

Kommunerne på Djursland og på Samsø siger nej til havbrug

– Vi vil have indflydelse på, hvor eventuelle havbrug skal placeres. Og vores indflydelse går i retning af et nej til havbrug i Kattegat ud for Djursland. Det sagde den socialdemokratiske borgmester i Norddjurs Kommune, Jan Petersen, i sin tale om bord på kutteren ”Anton”  mandag formiddag den 15. maj under den storstilede aktion til havs mod havbrug. Opdræt af fisk skal ske på land, hvor vi har kontrol med miljøet, sagde han.

Et flot syn var det, da solen brød frem mandag formiddag, da de tre kuttere sejlede ud fra Øer Havn – fulgt af andre fartøjer. De sejlede til farvandet mellem øen Hjelm og Djursland, hvor de placerede sig med et banner mellem masterne på organisationen Levende Havs ”Anton” med teksten : ”STOP HAVSVIN-ERI”.

Lov nr. 111 om tilladelse til flere havbrug kommer til 2. behandling i Folketinget på torsdag den 18.. maj og 3. behandling torsdag den 23. maj. Det opildnede de mange demonstranter om bord på tre kuttere og andre fartøjer fra bl.a. Greenpeace, der deltog.

Højt humør trods dyster baggrund

Trods den dystre baggrund – i værste fald nye havbrug I farvandet – var humøret højt om bord på fartøjerne. Ikke  mindst på ”Anton”, hvor  Ebeltoft Marineforenings Mandskor, iklædt matrosuniformer og dirigenten i en admiralsuniform, lagde for med en sang  akkompagneret af tre musikere.

Vi får lort i hovedet

Derefter fik den to meter høje Jens Galschiøt-skulptur”Havfruen” ordet via en højtaler. Hun var og er dybt skuffet over, hvordan menneskene behandler havet og naturen i det hele taget. Ikke mindst de politikere, der vil have flere havbrug.

– Det betyder, at alle os i havet får lort i hovedet, sagde hun til stort bifald fra de mange tilhørere – også på de andre fartøjer.

Vores borgere betaler for et rent miljø – havbrug gør ikke

Samsø’s socialdemokratiske borgmester, Marcel Meijer, var forarget over, at borgerne skal betale for at få renset spildevandet, mens havbrug bare kan forurene:

– Hver eneste husstand på Samsø betaler 5-6000 kr. om året i spildevandsafgift for at få renset deres spildevand. På den måde forhindrer vi, at der bl.a. bliver lukket 5 tons kvælstof ud. Havbrug må så pludselig lukke flere hundrede tons kvælstof ud, fortsatte borgmesteren.

Fjerner ikke medicinrester og gift

-Det inspirerer ikke ligefrem borgernes lyst til at gøre noget. De metoder, der skal bruges til at reducere forureningen fra havbrugene fjerner ikke f.eks. medicinrester og andre giftstoffer fra  havbrugene, sagde Samsø borgmester.

Det vil skade turismen

Byrådsmedlem Torben Terkelsen, Venstre, Syddjurs Kommune, tilsluttede sig kollegernes kritik og sagde, at havbrug risikerer at ødelægge turismen. Et erhverv, som er meget vigtigt for kommunerne på både Djursland og Samsø. – Turismen betyder mange arbejdspladser. Havbrugene giver ikke arbejdspladser i vores kommuner. Og heller ikke mange arbejdspladser i det hele taget, som tilhængerne af havbrug ellers påstår.

5500 underskrifter mod havbrug – flere kommer til

Demonstrationen sluttede med, at den lokale modstandsgruppe, BLAK, afleverede 5500 protest-underskrifter til borgmester Jan Petersen, Norddjurs Kommune. Selv om miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har nægtet at modtage underskrifter fra borgerne, lovede borgmesteren, at han nok skulle sørge for, at ministeren får dem. Underskriftindsamlingen fortsætter hele sommeren på Djursland:

– Og vi har endnu ikke mødt nogen, der går ind for havbrug, sagde Sofie Magos og Anna Ebbesen, der afleverede underskrifterne.

Så var der fædrelandssange og musik igen. Selvfølgelig bl.a. ”Havet omkring Danmark”. I øvrigt: Hvad står modstandergruppens navn, BLAK egentlig for? Jo, gruppen er opkaldt efter en sort sten ved øen Hjelm. Stenen dukker op, når det er lavvande. Og det er netop bl.a. i farvandet ved Hjelm, at der søgt om at få placeret et havbrug.

Andre populære indlæg:

Comments

comments

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.