Burhøns har det bedre end frie høns, påstår Sandøe

Burag2_web

Superbrugsen tager fejl, påstår professor Sandøe. Burhøns har det bare bedst.

Burag1_webFritgående høns risikerer at blive ædt levende af de andre høns, hvorimod burhøns i de såkaldte berigede bure med lidt mere plads – et A4 ark + et postkort pr. høne – skulle opleve færre problemer.

Det er den kontroversielle professor i Dyreetik, Peter Sandøe, der langer ud efter kampagnerne mod burhøns. I en artikel i Weekendavisen, 6. september 2013, skriver han bl.a.:

”Mange af de otte-ti procent af hønerne, der dør i de alternative systemer, må for modes at gennemgå svære lidelser, inden de får fred. For eksempel dør rigtig mange høner af smerte fulde infektioner som følge af, at de bliver hakket af andre høner. En del høner oplever ligefrem at blive ædt levende, såkaldt kannibalisme. Samtidig synes det ikke at være i overensstemmelse med hønernes adfærds mæssige behov at skulle leve i så store flokke, som de gør i de alternative systemer.”

Ifølge Sandøe har forskning i dyrevelfærd påvist, at der er meget alvorlige velfærdsproblemer i de alternative frie systemer. Hønerne bliver her i langt højere grad end i burene ramt af problemer såsom fjerpilning og øget infektionspres, som betyder, at dødeligheden i disse systemer har været meget høj og fortsat, trods forbedringer, er mere end dobbelt så høj som i burene.

Foreningen Dyrenes Beskyttelse mener, at burhøns helt bør forbydes, og man har sat en “ÆGtivist”-kampagne i gang for at få forretningerne til at holde op med at sælge buræg. Det valgte dagligvarekæden Kvickly og Superbrugsen at gøre fra august i år. Det synes Sandøe ikke er klogt, og i debatindlægget spørger han:

”Er det så en sejr for dyrevelfærden? Det tvivler jeg på. Helt principielt mener jeg, at det ikke kan være god dyrevelfærd at holde høns i bure, selv om de er berigede, men i forhold til de alternativer, der findes i dag, mener jeg, at man kan diskutere, om ikke de berigede bure udgør det mindste onde.”

Læs hele artiklen her.

En læser gør opmærksom på, at professor Sandøe i Weekendavisen refererer til en “klokkeklar konklusion” til fordel for burhøns, der er draget af forskere i Bristol i 2011. Det må vist være denne rapport. Men de konkluderer da ikke sådan? Se konklusionsafsnit til sidst. Det burde vel stå her, hvis det var den klokkeklare konklusion, ikke? Jeg synes de skriver, at alle systemerne har fordele og ulemper, og ingen af dem er optimale. – Det er jo ikke det samme, som at burhøns har det bedst (og enhver, der mener noget andet, er et fjols), skriver læseren.

 

Andre populære indlæg:

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.