Dyr

Jagtskribent: En del jyske jægere skyder ikke vildsvin

Værsgo – så er der vildsvin i den jyske natur.

Vildsvinet er officielt uønsket i Danmark af hensyn til landbruget. Har man vildsvin på sin jord, så kan staten pålægge, at de skal skydes. Det sker især, fordi syge vildsvin kan skade den danske milliardeksport af svinekød. Men ifølge jagtskribenten Per Kauffmann, så hersker der blandt jægere i Jylland udbredt civil ulydighed, når det gælder vildsvinet. Det skriver DR Midt- og Vestjylland, 18. maj 2017.

– Opfattelsen blandt mange jægere er den, at hvis man beskytter vildsvinene, så vil bestanden kunne vokse sig så stor, at det bliver umuligt at slå dem alle sammen ihjel. De fleste jægere vil gerne have vildsvin i Danmark, siger Per Kauffmann, der bygger sin påstand på samtaler med flere jægere, som han lever af at interviewe.

Læs resten

Ta’ ud og oplev det økologiske griseliv på søndag

Hvordan ser livet ud for en økologisk gris? Det kan danskerne få et førstehåndsindtryk af på søndag d. 21. maj, hvor 14 øko-svineproducenter rundt omkring i landet inviterer store som små med ud i grisemarken.

I morgen inviterer økologiske svineproducenter rundt om i landet til den årlige Sofari, hvor danskerne kan komme ud og hilse på glade øko-grise med krølle på halen. Her kan man bl.a. opleve de økologiske smågrise rode i jorden og spurte rundt på græsmarken under åben himmel, se den store øko-so smide sig i sit kølende mudderhul og opleve slagtesvinene boltre sig i halmen. Indbydelsen kommer fra Økologisk Landsforening.

Læs resten

SuperBrugsen stopper med at sælge buræg nu

Det er ikke længere kun Kvickly og Irma, der fravælger buræg.

Coop fremskynder i samarbejde med Danæg udfasningen af buræg. Det sker, når Danmarks største supermarkedskæde, SuperBrugsen, stopper med at sælge buræg. Fra denne uge kommer der ikke yderligere buræg i butikkerne. det meddeler Coop i en pressemeddelelse 17. maj 2017.

Dermed er det ikke længere muligt at købe buræg i tre af Coops fem kæder: Irma stoppede allerede i 1993, Kvickly i 2013 og nu er det altså slut i SuperBrugsen.

Coop har sat som mål, at buræg skal være ude af alle butikker i 2020. Men det går stærkere end forventet.

CSR-direktør Signe D. Frese, Coop.

”Der er to grunde til dette. Forbrugerne fravælger i stigende omfang buræg, og ægproducenterne lægger deres produktion om i højere tempo. Det synes vi, er en meget positiv udvikling og et vigtigt skridt mod mere dyrevelfærd,” siger CSR-direktør Signe Frese, Coop.

Læs resten

Fabrikslandbrug beordres til at offentliggøre giftige udslip i USA

En dommer har beordret USA’s miljøstyrelse (EPA) til at lukke et smuthul i lovgivningen, der hidtil har gjort det muligt at undlade at rapportere om farlige stoffer, der frigives til miljøet fra store fabriksanlæg med opdræt af husdyr, de såkaldte CAFO’er (concentrated animal feeding operations). Det skriver EcoWatch, 11. april 2017.

Advokat Jonathan Smith, Earthjustice.

“Vi bifalder rettens klare beslutning om at håndhæve denne afgørende miljømæssige sikkerhedsforanstaltning for at beskytte den offentlige sikkerhed,” sagde Earthjustice-advokaten Jonathan Smith, der havde argumenteret for afgørelsen i for retten i begyndelsen af april 2017.

Læs resten

Hvor sygt kan et produktionssystem blive?

Landbrugets produktion af døde dyr overskrider lokalt den forventede opbevaringskapacitet, inden dyrene sendes videre for at ende som biobrændsel. Foto: Søren Wium-Andersen

Landbrugets produktions-systemer bør ændres. Det skriver biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, og fortsætter:

En af Landbrugsavisens tre topnyheder den 29.03. er: Døde dyr bliver til 55 mio. liter brændstof!

Virksomheden DAKA i Hedensted, der modtager døde dyr og slagteriaffald til destruktion, omdanner i stor stil affaldet til bio-brændstof. Den årlige produktion er nået op på 55 mio. liter, hvortil kommer store mængder fyringsolie, lycin og andre næringsstoffer.

Produktionen af biobrændstof fra døde dyr er blot et element i en omfattende omlægning af landbrugets energi-produktion…

Antallet af døde dyr i landbruget er nu så stort, at der kan produceres 55 millioner liter brændstof af dem, hvilket svarer til 2.750 tankbiler á 20 kubikmeter. Det er nu et delmål for landbrugets energiproduktion! Hvor perverst er landbruget nu blevet, når de roser sig af et gigantisk spild i produktionsleddet. Logikken i denne selvros skriger efter min opfattelse til himlen.

Søren Wium-Andersen.

Mit spørgsmål er, hvornår bliver landbrugets produktionssystemer ændret således, at energiproduktionen fra døde dyr ikke bliver et væsentligt tilskud til landbrugets indtjening? Hvor sygt kan et produktionssystem blive, før erhvervet selv begynder at filosofere over systemets ramme betingelser.

Efter min opfattelse bør landbruget snarest overveje, hvorledes det kan producere fødevarer uden en så stor dødelighed hos produktionsdyrene, at de døde dyr bliver en væsentlig brik i landbrugets energiproduktion.

Biavlere om ny bekendtgørelse: Stadig problemer trods mere honning på vej

I det tidlige forår trækker bierne på de blomstrende pilerakler. Foto: Jens H. Petersen.

Journaliststud. Asger Skovdal Jepsen offentliggjorde 9. marts 2017 denne artikel om biavlernes problemer på Netavisen.dk. Med forfatterens tilladelse bringes den her:

Regeringens nye bekendtgørelse om økologisk biavl kan bane vejen for at fremme dansk produktion af økologisk honning. Men formanden i Danmarks Biavlerforening, Knud Graaskov tror ikke, de nye regler vil få en effekt.

Journaliststud. Asger Skovdal Jepsen.

Tidligere på måneden blev en bekendtgørelse med nye regler om økologisk biavl og produktion af honning gjort gældende. De nye regler skal sikre, at der kommer flere danske biavlere, der kan producere og sælge økologisk honning.

Dette sker for at dæmme op for den massive udenlandske import af honning, som har besværliggjort de danske biavleres adgang til markedet. Og dermed kan forbrugerne, ifølge bekendtgørelsen, se frem til mere dansk økologisk honning i den nærme fremtid.

Men de nye regler er ikke ligefrem noget, som man har den store begejstring for i Danmarks Biavlerforening.

-Det er nogle regler, som vi går og ærgrer os lidt over, siger Knud Graaskov, der er formand for Danmarks Biavlerforening.

Læs resten

Lunde Larsen (V) besværliggør øko-fjerkræhold

Trods mål om forenklinger og mindre krav til hønsegårdsareal byder ny øko-bekendtgørelse fra Miljø- og Fødevareministeriet på flere ”centimeterregler” for de økologiske æg- og fjerkræproducenter, lyder vurderingen fra Økologisk Landsforening, som undrer sig over ministeriets linje. Det skriver Økologisk Landsforening, 1. marts 2017.

Miljø- og Fødevareministeriet har 1. marts offentliggjort en ny Bekendtgørelse for Økologisk Jordbrugsproduktion, der indeholder nye regler for økologiske hønsegårde. De skal fra nu af leve op til specifikke krav til vegetation. 70 procent af udearealet skal være dækket af vegetation, heraf mindst 50 procent buske og/eller træer og mindst 20 procent med bunddække/urter. Økologisk Landsforening forudser, at det fører til mere besvær for landmænd og kontrollører. Læs resten

Hvordan kan en norsk burlaks være økologisk..?

Niels Riis Ebbesen, Ølstykke, skriver 28. februar 2017:

Da jeg for nyligt var på indkøb i min lokale Fakta butik, blev mine øjne fanget af nogle pakker med 100 gram økologisk røget laks som lå i køledisken. Jeg undrede mig straks over, hvordan en norsk bur-laks kan være økologisk, og derfor investerede jeg 33,95 kroner i en enkelt pakke, så jeg nøje kunne studere deklarationen og tage et par billeder til denne artikel.

På deklarationen kunne jeg læse, at laksen er produceret i et norsk havbrug, og at den er forarbejdet og pakket i Polen. Det er mig ubegribeligt, hvordan en norsk bur-laks kan være økologisk, da alle biologer med indsigt i havmiljø og naturbeskyttelse er enige om, at den norske lakseindustri er et kæmpe miljøproblem, som også udgør en meget alvorlig trussel mod de naturlige bestande af fisk — i særdeleshed de vilde og fritlevende laks.

Læs resten

Slip fasanerne fri!

Nedenstående debatindlæg er skrevet af Bjarne Clausen, vildtdyrlæge og tidligere medlem af Vildtforvaltningsrådet. Det har tidligere været bragt i Frederiksborg Amts Avis. Vi bringer det her med tilladelse fra forfatteren.

Vildtdyrlæge Bjarne Clausen.

Hvis man vil debattere jagten i Danmark, er det relevant at starte med skydefuglene, idet fasaner og gråænder udsat til jagt efterhånden udgør over halvdelen af det samlede jagtudbytte, og fordi det netop er om jagten på de udsatte fugle, at synspunkterne om jagt er mest divergerende.

Dertil kommer, at reglerne for udsætning af skydefugle i disse måneder er oppe til revurdering i Vildtforvaltningsrådet, der har til opgave at rådgive jagtens minister, og fordi der ikke er udsigt til rådgivning, der er andet end lappeløsninger. Læs resten

Importører af jagtfugle blæser på reglerne

Der er importeres masser af skydefugle til de danske jægere, bl.a. fra Polen, men alt for ofte fifles der med papirerne. Importen kan overføre fugleinfluenza.

To ud af hver tre importører af fuglevildt til jagtformål overtræder lovgivningen for indførsel af skydefugle til de danske jægere. I fjorten ud af 22 kontroller i sommeren 2016 har Fødevarestyrelsen sanktioneret for overtrædelse af reglerne vedrørende indførsel, omsætning og udsætning af fjervildt m.v. Det fremgår af Fødevarestyrelsens endelige rapport fra november 2016 over aktionen mod importørerne.

De hyppigst konstaterede overtrædelser af reglerne var:

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.