Dyr

Biavlere om ny bekendtgørelse: Stadig problemer trods mere honning på vej

I det tidlige forår trækker bierne på de blomstrende pilerakler. Foto: Jens H. Petersen.

Journaliststud. Asger Skovdal Jepsen offentliggjorde 9. marts 2017 denne artikel om biavlernes problemer på Netavisen.dk. Med forfatterens tilladelse bringes den her:

Regeringens nye bekendtgørelse om økologisk biavl kan bane vejen for at fremme dansk produktion af økologisk honning. Men formanden i Danmarks Biavlerforening, Knud Graaskov tror ikke, de nye regler vil få en effekt.

Journaliststud. Asger Skovdal Jepsen.

Tidligere på måneden blev en bekendtgørelse med nye regler om økologisk biavl og produktion af honning gjort gældende. De nye regler skal sikre, at der kommer flere danske biavlere, der kan producere og sælge økologisk honning.

Dette sker for at dæmme op for den massive udenlandske import af honning, som har besværliggjort de danske biavleres adgang til markedet. Og dermed kan forbrugerne, ifølge bekendtgørelsen, se frem til mere dansk økologisk honning i den nærme fremtid.

Men de nye regler er ikke ligefrem noget, som man har den store begejstring for i Danmarks Biavlerforening.

-Det er nogle regler, som vi går og ærgrer os lidt over, siger Knud Graaskov, der er formand for Danmarks Biavlerforening.

Læs resten

Lunde Larsen (V) besværliggør øko-fjerkræhold

Trods mål om forenklinger og mindre krav til hønsegårdsareal byder ny øko-bekendtgørelse fra Miljø- og Fødevareministeriet på flere ”centimeterregler” for de økologiske æg- og fjerkræproducenter, lyder vurderingen fra Økologisk Landsforening, som undrer sig over ministeriets linje. Det skriver Økologisk Landsforening, 1. marts 2017.

Miljø- og Fødevareministeriet har 1. marts offentliggjort en ny Bekendtgørelse for Økologisk Jordbrugsproduktion, der indeholder nye regler for økologiske hønsegårde. De skal fra nu af leve op til specifikke krav til vegetation. 70 procent af udearealet skal være dækket af vegetation, heraf mindst 50 procent buske og/eller træer og mindst 20 procent med bunddække/urter. Økologisk Landsforening forudser, at det fører til mere besvær for landmænd og kontrollører. Læs resten

Hvordan kan en norsk burlaks være økologisk..?

Niels Riis Ebbesen, Ølstykke, skriver 28. februar 2017:

Da jeg for nyligt var på indkøb i min lokale Fakta butik, blev mine øjne fanget af nogle pakker med 100 gram økologisk røget laks som lå i køledisken. Jeg undrede mig straks over, hvordan en norsk bur-laks kan være økologisk, og derfor investerede jeg 33,95 kroner i en enkelt pakke, så jeg nøje kunne studere deklarationen og tage et par billeder til denne artikel.

På deklarationen kunne jeg læse, at laksen er produceret i et norsk havbrug, og at den er forarbejdet og pakket i Polen. Det er mig ubegribeligt, hvordan en norsk bur-laks kan være økologisk, da alle biologer med indsigt i havmiljø og naturbeskyttelse er enige om, at den norske lakseindustri er et kæmpe miljøproblem, som også udgør en meget alvorlig trussel mod de naturlige bestande af fisk — i særdeleshed de vilde og fritlevende laks.

Læs resten

Slip fasanerne fri!

Nedenstående debatindlæg er skrevet af Bjarne Clausen, vildtdyrlæge og tidligere medlem af Vildtforvaltningsrådet. Det har tidligere været bragt i Frederiksborg Amts Avis. Vi bringer det her med tilladelse fra forfatteren.

Vildtdyrlæge Bjarne Clausen.

Hvis man vil debattere jagten i Danmark, er det relevant at starte med skydefuglene, idet fasaner og gråænder udsat til jagt efterhånden udgør over halvdelen af det samlede jagtudbytte, og fordi det netop er om jagten på de udsatte fugle, at synspunkterne om jagt er mest divergerende.

Dertil kommer, at reglerne for udsætning af skydefugle i disse måneder er oppe til revurdering i Vildtforvaltningsrådet, der har til opgave at rådgive jagtens minister, og fordi der ikke er udsigt til rådgivning, der er andet end lappeløsninger. Læs resten

Importører af jagtfugle blæser på reglerne

Der er importeres masser af skydefugle til de danske jægere, bl.a. fra Polen, men alt for ofte fifles der med papirerne. Importen kan overføre fugleinfluenza.

To ud af hver tre importører af fuglevildt til jagtformål overtræder lovgivningen for indførsel af skydefugle til de danske jægere. I fjorten ud af 22 kontroller i sommeren 2016 har Fødevarestyrelsen sanktioneret for overtrædelse af reglerne vedrørende indførsel, omsætning og udsætning af fjervildt m.v. Det fremgår af Fødevarestyrelsens endelige rapport fra november 2016 over aktionen mod importørerne.

De hyppigst konstaterede overtrædelser af reglerne var:

Læs resten

RASKE TYREKALVE SKAL HAVE LOV TIL AT LEVE

jersey_muh

Økologen Mikkel Juhl Nielsen gør gerne et stykke ekstra arbejde for at undgå at slå sine jersey-tyrekalve ned. Hos økologerne er der ellers aflivet 839 nyfødte tyrekalve inden for et år, fordi tyrene fra den lille race er for dyre at fede op. Men nu er den økologiske branche på vej med en næsten-løsning på dilemmaet.

TEKST: Peter Nordholm Andersen // FOTO: Lykke Rump

Artiklen er produceret som et led i projektet Nye veje til viden om økologi under Økologisk Landsforening.

Mikkel Juhl Nielsen peger ned på et særsyn i dansk landbrug. En levende tyrekalv af racen jersey. Nede i staldbåsen slænger den cirka tre måneder gamle tyrekalv sig i træflisen. I øret dingler et gult skilt. Nummer 2914, står der. De store øjne kigger nysgerrigt op.

– Ja, du kan se klokkeværket dernede. Det er en af de omtrent 60 tyrekalve, vi hvert år får, og som vi giver et liv i stedet for en boltpistol. Som fagmand synes jeg, at er synd at slå et dyr med potentiale ned. Ja, det er ikke bare synd. Det er på grænsen af det uetiske at slå en tyrekalv ned lige efter, at den er født. Det er både forkert og spild at aflive raske dyr, fastslår landmanden på den økologiske mælkebedrift Karensminde. Gården har 100 jerseykøer og ca. 165 hektar tilhørende jord.

Læs resten

Militante veganere skaber frygt blandt britiske slagteriarbejdere

protest

Aktivister konfronterer politiet på et slagteri i Hackney Wick, øst for London, i denne måned. Foto: YOUTUBE.

En ny og militant kampagne for dyrerettigheder er sprunget op over hele Storbritannien med strejkevagter, blokader og endda invasioner af slagterierne for at “redde” dyrene. Det skriver The Sunday Times, 27. november 2016.

“Save”-bevægelsen har etableret 24 britiske filialer, under navne som Essex Pig Save siden begyndelsen af året. Bevægelsen opfordrer til “kærlighed-baserede” og “ikke-voldelig” protester.

Læs resten

Svar til Naturstyrelsen om Europæisk Bison på Bornholm: Hvad er reelt fakta?

hbr20100706_102i

I svaret til Naturstyrelsen ved Søren Friese fremhæves, at en våd skoveng med siv i Białowieża ikke er en optimal bisonhabitat. Den danner grobund for bl.a. ikter. Det er ikke sådanne lysåbne, vi bør satse på! Foto: Henrik Bringsøe.

Henrik Bringsøe har fremsendt nedenstående svar på Naturstyrelsens artikel “Bisonflokken trives – 13 fødsler, tre dødsfald og en aflivning”, der blev bragt her på siden 20. november 2016. Naturstyrelsens artikel var en reaktion på Bringsøes artikel “Europæisk Bison på Bornholm: Er alle biologiske fakta på bordet?”, som vi bragte 15. november 2016.

Jeg vil gerne takke skovrider Søren Friese for et detaljeret svar, der sender et positivt signal om, at Naturstyrelsen Bornholm prioriterer natur og biodiversitet højt. Det stemmer godt overens med de meldinger, vi har hørt derfra i den seneste årrække.

Læs resten

Bisonflokken trives – 13 fødsler, tre dødsfald og en aflivning

bison_ko-kviekalv-og-stor-tyrekalv-paa-vejen_1_bisonskoven_1-11-2016_mic

To kviekalve og en stor tyr på vejen i den bornholmske bisonskov. Foto: Naturstyrelsen Bornholm.

Statsskovrider Søren Friese svarer her på artiklen om bisonerne på Bornholm, der blev bragt på gylle.dk 15. november 2016. Artiklen var skrevet af Henrik Bringsøe.

Naturstyrelsen på Bornholm har til opgave at forvalte Miljø- og Fødevareministeriets arealer på øen bæredygtigt og bedst muligt i forhold til de politisk fastsatte mål, som er sikring og genopretning af natur og biodiversitet, sikring af kulturspor, sikring og udvikling af rekreation og friluftsliv samt naturnær skovdrift.

sorenfriese

Statsskovrider Søren Friese, Bornholm.

Bisonprojektet indgår som lokalt og nationalt projekt i dette arbejde. Det er politisk funderet i en Folketingsbeslutning fra 2010.

De faglige spørgsmål, Henrik Bringsøe bringer op i artiklen er relevante og har løbende vores opmærksomhed.

Læs resten

Europæisk Bison på Bornholm: Er alle biologiske fakta på bordet?

hbr20100705_432x

På sommerrejse til Białowieża i Polen ser jeg ca. 15 bisoner i en ung skov omkring solnedgang. Jeg har desværre monteret mit teleobjektiv på kameraet, fordi jeg ingenlunde forventede at se bisoner, så jeg får kun få bisoner med på hvert billede. Det er en enestående oplevelse, og min første indskydelse er, at det er imponerende, at vi har den slags “skovbisoner”! Men kan vi overhovedet tillade os at kalde arten skovlevende? Næppe. Forskning peger på, at den har udstrakte sletter som primært levested. Foto: Henrik Bringsøe.

Vi har modtaget denne tankevækkende artikel fra Henrik Bringsøe, Køge. bringsoe@email.dk

henrikbringsoee

Henrik Bringsøe.

I 2012 blev syv individer af Europæisk Bison eller Visent (Bison bonasus) transporteret fra nationalparken Białowieża i det østlige Polen til Almindingen på Bornholm, hvor de blev anbragt i en stor indhegning. Formålet var, at en bestand af disse store planteædere skulle bidrage til at bevare og skabe en natur med mange forskellige levesteder. I tidligere tider havde flere forskellige store pattedyr været med til at skabe den dynamik i dansk natur.

Bisonerne har efterfølgende formeret sig, så der i dag er 13 bisoner i Almindingen, men der kunne have været 15 individer, eftersom to er døde på grund af parasitter.

SVANA under Miljø og Fødevareministeriet skriver i deres artsleksikon bl.a. flg.: ”Den europæiske bison foretrækker lysåbne skove med en blanding af nåletræer og løvtræer.”

Foretrækker den virkelig det?!

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.