Forbrug

EU-forbrugernes sikkerhed i lommen på sukkerindustrien

Sukker_EFSA

Hvordan gik det til, at EU-fødevaresikkerhedsautoriten EFSA kunne konkludere, at man ikke bliver tyk af sukker? Her afslører Sveriges Radio forbindelsen mellem de eksperter fra EFSA-panelet, som traf beslutningen om rådgivningen, og sukkerindustrien.

Brev_JanMousing1100

Dyrlæge Jan Mousing er fortsat Danmarks repræsentant i EFSA. Indtil 21. januar 2016 var han direktør for Landbrug & Fødevarers fagligt-politiske videncenter SEGES.

Da EU-fødevaresikkerhedsautoritent EFSA undersøgte, hvordan sukker påvirker sundheden, konkluderede udvalget, at man ikke bliver tyk af sukker. Verdenssundhedsorganisationen WHO påpeger, at EFSA ikke har haft styr på forskningen.

Læs resten

Kjer Hansen vil stjæle økologiens hjerteblod

Økologisk_Høstmarked_Barritskov_Aarstiderne_2012 (135)

Hver gang en forbruger står nede i supermarkedet og overvejer at købe økologiske gulerødder, kartofler, løg eller andre danskproducerede økovarer, gør hun det i bevidstheden om, at hun får et bedre miljø med i handlen trods ekstraprisen.

Ussing

Den kvælstof, økobønderne sparer, vil Eva Kjer Hansen forære til de konventionelle producenter. Er det fair?

Står det til partierne bag Venstres landbrugspakke, vil argumentet om et renere miljø med god natur og rig biodiversitet ikke længere være en del af økologiens hjerteblod. Miljøfordelene ved den økologiske driftsform vil helt kontant blive foræret til det traditionelle landbrug i form af gratis forureningskvoter. Læs resten

Flere penge i mode end i svin

Mode_svin

Det går godt, rigtig godt endda, for den danske modebranche ude i den store verden. Det skriver journalist Dorrit Saietz i Politikens tillæg om økonomi, 3. februar 2016.Dorrit

I de første tre kvartaler af 2015 steg eksporten med 7 procent, så der i alt blev solgt for 23,8 milliarder kroner bukser, kjoler, bluser og sko med danske varemærker på. Til sammenligning blev der solgt for 17,9 milliarder kroner svin, fremgår det af et nyt analysenotat fra brancheforeningen Wear under Dansk Erhverv.

Læs resten

Noma går ikke af vejen for skrappe sprøjtegifte

noma Restaurant in Copenhagen - Main Entrance

Noma er verdenskendt for sine gourmet-retter, men restauranten er ikke økologisk. Foto: Wikipedia.

“Toscansk grønkål, guddommelige gulerødder og asparges, som vokser 15 centimeter på en dag – mød lammefjordsfilosoffen” – sådan indleder dagbladet Berlingske et virksomhedsportræt 2. juli 2010 med titlen “Mød restaurant Nomas hofleverandør”. Portrættet handler om en af de 28 avlere i Lammefjordens Grøntsagslag i Odsherred.

Fenix_kræftfremkaldende

Ukrudtsgiften Fenix er mærket med en advarsel som “muligt kræftfremkaldende”.

Ikke med et eneste ord omtales det arsenal af skrappe sprøjtegifte, som avlerne benytter sig af for at frembringe deres strålende produkter. Derimod bugner artiklen af kendisnavne på dyre københavner-restauranter, som i lighed med verdensberømte Noma benytter sig af de “rene” råvarer fra Lammefjorden.

Læs resten

Arla stopper højere betaling til svenske mælkeproducenter

40 øre ekstra per liter til landmændene – det foreslog de svenske mælkeproducenter i Arla for at få enderne til at mødes bedre. Men forslaget blev stoppet af Arla-ledelsen. Det skriver svt.se, 11. november 2015.

arlakannan_arlasetopp_620x300_v1I skyggen af den svenske mælkekrise – hvor mere end en mælkegård lukkede om dagen i Sverige sidste forår, fremsatte en gruppe Arla-landmænd i det vestlige Sverige et forslag om, at Arla skulle øge prisen på de særlige produkter i serien med Sverigekannan. Sverigekannan blev lanceret sidste forår og er nu tilgængelig på en bred vifte af Arla-produkter. Etiketten garanterer, at mælken er fra svenske Arla landmænd.

Ifølge forslaget skulle de ekstra penge gå til svenske Arla-landmænd, der i dag udgør knap 3.200 af det samlede antal Arla-landmænd i Europa – der er omkring 12.750 i syv forskellige lande.

– Vi ønskede en krone ekstra på hvert produkt med Sverigekannan på. Det havde genereret 40-45 øre pr liter mælk til landmanden, siger Bibbi Johansson, der er mælkeproducent uden for Trollhättan.

Læs resten

Madspild for milliarder af kroner

affald-madMadspildet i Danmark løber op i 716.942 tons om året. Det meste mad bliver spildt hjemme i husholdningerne, men også landmænd, industri og butikkerne smider mere mad ud, end de behøver. Det skriver Forbrugerrådet/Tænk 7. august 2015.

Madspild findes hos forbrugerne og i industrien
Madspild er mange ting. Det er både yoghurtresterne i bunden af kartonen og tusindvis af liter mælk, som detailhandlen kører til destruktion. Det er dyr, der bliver kasseret på slagterierne, og salathoveder, som bondemanden pløjer ned, fordi de er for små til, at det kan betale sig at sælge dem.

Landbrugets madspild
14 procent af det årlige madspild stammer fra landbruget i følge en rapport fra Landbrug og Fødevarer. Det svarer til 100.000 tons.

Årsager: Agroproducenterne overproducerer, fordi de risikerer at miste kontrakter, hvis de ikke kan levere de aftalte varer på grund af for eksempel dårlig høstudbytte. Omvendt kan det bedre betale sig at pløje afgrøderne ned og smide dem ud, hvis priserne på frugt eller grønt er meget lave, eller hvis afgrøderne er for små.

Læs resten

Opstandelse eller nedbrydelse af skaberværket

Nina_hovedbillede Stud. theol. Nina Bjarup Vetter har skrevet en tankevækkende kronik i Kristeligt Dagblad 7. februar 2015. Læs den her:

Man kunne have ønsket at tallene fra WWF om at halvdelen af klodens plante og dyreliv på blot 40 år er blevet udryddet, kunne have fået præster og teologer ned fra prædikestolene for at stille sig op for skaberværket.

En helt igennem enestående klode som har været 4 milliarder år undervejs, en paradisisk have med alt hvad hjertet og livet begærer, veksles med lynets hast til det som mestendels består af meningsløse forbrugsgoder.

Man skulle synes der var nok at forsvare, og at det måtte være oplagt for netop kirken at tale skabelsens sag og udvise omsorg og omtanke for selve livets betingelser.

NinaVetter

Stud. theol. Nina Bjarup Vetter opfordrer til at engagere sig i skaberværket.

I stedet har vi på det seneste fået en livlig debat om troen på, eller troen ikke på, at Jesus opstod fra de døde. Så blev der røre i andedammen, og ringene spreder sig stadig.

Vores sygelige overforbrug og dårlige anvendelse af jordens ressourcer, har sat alle arter under pres, og selve livets udfoldelsesmuligheder er truet. At bruge tiden på at diskutere religiøse dogmer eller forskelle, er i denne forbindelse en ligegyldig luksus. Det synes som om tidens ”anticredo” et langt stykke hen ad vejen forbliver uimodsagt:

”Vi forsager naturen og alle dens dyr

Vi tror på forbruget, det almægtige, fremskridtets og udviklingens skaber

Vi tror på væksten, forbrugets enbårne søn som er undfanget gennem de hellige arbejdspladser
I hvis navn intet mere er helligt.

Amen”

Det psykologiske drama omkring frelse og fortabelse har tilsyneladende forladt kirken og trossamfundene, og fundet sig til rette som en altoverskyggende matrice med det formål at holde gang i et vækstorienteret materialistisk samfund.

Det sekulariserede samfunds religionsforskrækkelse har fået kirken til at tabe både mund og mæle, og efterladt skaberværket til fri og uhæmmet udbytning.

DS_RollUp_Holland.indd

Bør kirken tale forbrugersamfundet imod for at bremse ødelæggelsen af skaberværket.

Næstekærlighed eller ”næstenkærlighed”

Hvis ikke kirken og kristendommen tør tale vækst og forbrugssamfundet i mod, og stille sig op for vore medskabninger og deres gudgivne ret til at eksistere under frie forhold, må vi konstatere at næstekærligheden nærmere bør opfattes som ”næstenkærlighed”.

Vi må sammen med det resterende samfund være med til at skabe fremtid scenarier, som kan hjælpe os ud af denne ulykkelige og destruktive spiral, forbruger og vækstsamfundet har sat os i.

Hverken dyr eller natur er til som et slags tagselvbord for mennesket. Der er netop himmelvid forskel mellem ”God and Goods” og vi kan ikke tjene to herrer.

Vi er ikke sat til at herske på jorden, men vi har fået en gudgiven evne til at vælge at beherske os, og være til stede i verden med empati, kærlighed og compassion.

Netop disse evner, og ikke hard core videnskab er de evner som menneskeheden skal have udviklet for at både vor art, og andre arter kan gå en fremtid i møde.

Vi har brug for at lave nogle nutidige og relevante tydninger af det kristne budskab. Langt vigtigere end at grave sig ned i petitesser og religiøse forskelle, er det at religionerne nu finder sammen om i fællesskab at tale for jorden, og mod at sætte skaberværket overstyr.

Ikke fattigdom, men rigdom er problemet

BaconsyltetøjVi har fra vores del af verden været entydigt fokuseret på at løse verdens fattigdomsproblematikker. Desværre har vi ikke haft modet til at se på, at det er vores eget overforbrug og destruktive livsstil som et langt stykke ad vejen skaber netop disse problemer.

Kirken bør om nogen have forudsætningerne for at tale værdi ind i det værdiløse, mening ind i det meningsløse, omtanke frem for forbrug.

Et taknemligt sted at starte kunne være at man i konfirmandundervisningen får formuleret et budskab om at være mere end varsomme med at forbruge unødigt at jordens ressourcer og behandle andre arter med respekt. Indtil da kan man starte med at gentage dette citat fra Albert Schweitzer:

”Until he extends his circle of compassion to include all living things, Man will not himself find peace.”

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.