Miljø

Ebberød Bank: Havdambrug vil forurene mere end Landbrugspakken

Filmen “Ebberød Bank” handler om skræddermester Vipperup, der bliver overtalt til at blive bankdirektør for Ebberød Bank. Vipperup tager ukonventionelle bankmetoder i brug, da han tilbyder indlånsrenter til 8% og udlånsrenter til kun 4%. Desuden er bankdirektørens gage en fast procentdel af bankens omsætning ikke af dens overskud. Vipperups praksis har givet anledning til idiomet ren Ebberød Bank om en praksis, der ikke anses for økonomisk rationel.

– Hvis der gives tilladelse til de nye havdambrug, der er søgt om, vil de forurene mere, end det Landbrugspakken skal rense op efter landmændene. Så det gamle udtryk Ebberød Bank er meget dækkende. Det siger professor Stiig Markager, Århus Universitet, til journalist Flemming Seiersen 14. marts 2017.

Landbrugspakken skal fjerne 1200 tons kvælstof og 4 tons fosfor, som landbruget får lov til at lukke ud. Det skal ske via vådområder og kommer til at koste 1,6 milliarder kr., som skatteyderne skal betale. Miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen (V) er kaldt i samråd om sagen onsdag den 15. marts.

Havdambrug vil lukke 1100 tons kvælstof og 100 tons fosfor ud

Hvis der gives tilladelse til de nye havdambrug, der er søgt om, vil de lukke 1000-1100 tons kvælstof og 100 tons fosfor ud. Altså lige så meget kvælstof, som Landbrugspakken skal fjerne, og meget mere fosfor.

Professor Stiig Markager.

Udledning fra havbrug tre gange så potent som fra landbruget

– Og det er faktisk endnu værre, siger professor Stiig Markager, Århus Universitet.  Den mængde kvælstof og fosfor, som havbrug lukker ud, er nemlig tre gange så potent, som den landbruget udleder. Udslippet fra havbrug sker nemlig i sommerperioden, hvor algevæksten er aller størst. Udledning fra landbruget sker i perioden november-februar, hvor algerne ikke vokser. Det betyder, at udledningen fra landbruget når ud til havs uden at skabe algevækst.

Læs resten

Behov for ny lovgivning: Vi udsættes konstant for en cocktail af kemikalier

En netop offentliggjort rapport fra CHEM Trust sætter fokus på kombinationseffekterne af en række kemiske stoffer, som mistænkes for at skade udviklingen af hjernen. Det drejer sig om stoffer i fødevarer og produkter, som anvendes i hjemmet, på skoler og på kontorer. Påvirkningen – som vil kunne undgås – resulterer bl.a. i ADHD og lavere IQ. Det skriver Det Økologiske Råd i en pressemeddelelse 7. marts 2017.

Det er kendt, at stoffer som bly og PCB, der længe har været forbudt, kan skade hjernen. Mange mennesker har gennem tiden været udsat for en så høj udsættelse, at det har skadet deres hjerners funktion. Nu er der voksende bekymring for, at en række ”nye” kemiske stoffer, som vi udsættes for til daglig, kan have samme virkning på hjernen. Der er særlig bekymring for børn, hvor hjernen er under udvikling.

Læs resten

Havdambrug i Københavns havn – var det noget?

Hvad med lidt havdambrug i Nyhavn? Eventuelt med opdræt af torsk?

Knud Iversen skriver 7. marts 2017:

I Østjyllands aviser er det helt store emne for tiden det kommende megahavbrug ud for Djursland. Myndighederne vil give et havbrug en kæmpe konkurrencefordel ved at tillade placeringen af et havbrug på stedet. Der skal ikke betales for at forurene vores havvand, og virksomheden skal ikke fjerne forureningen ved kilden som det ellers kræves af andre lignende virksomheder.

Knud Iversen har fået en lys ide!

Tilladelsen gælder produktion af 9oooton fisk i sommersæsonen/badesæsonen. Det vil ifølge alle kendte undersøgelser give en forurening/belastning af havet med 4500 ton næringssalte, lort, pis, medicinrester og iltsvind. Havbunden vil i juli måned blive dækket af et bølgende tæppe af grønne langhårede alger på grund af det alt for store indhold af næringssalt der er i vandet.

MEN DET KAN GØRES MEGET BEDRE!!!

Læs resten

Produktionen følger EU’s krav til økologisk lakseopdræt

Fakta-chef Thomas Roland svarer 3. marts 2017 på opfordring vedr. indlægget om økologisk laks fra Norge:

Situationen omkring norsk økologisk fiskeopdræt er lidt speget. Sagen er nemlig, at Norge endnu ikke har underskrevet de ændringer til EU’s økologiforordning, som trådte i kraft for et par år siden. Derfor er hele den norske økologiske produktion i øjeblikket afskåret fra at kunne bruge EU’s økologilogo på deres produkter. Det forventes dog, at Norge inden for ganske få måneder igen må bruge logoet på deres økologiske produktioner – herunder fiskeopdræt.

Læs resten

Mirakelministeren undsiges af sine egne!

Havdambrug forurener, uanset hvad ministeren siger.

Nina Bjarup Vetter skriver 28. februar 2017 i en kommentar til Esben Lunde Larsen (V):

Med to så uensartede bestallinger som henholdsvis miljø- og fødevareminister er det ikke overraskende, at det er et både uskønt, usammenhængende og til tider usandt svar Esben Lunde Larsen giver de 11 organisationer som i et fælles debatindlæg 13.02 i Politiken kritiserede regeringens lovforslag L 111.

Stemmes lovforslaget som ventet igennem, med støtte fra DF, åbnes der for uhæmmet og urenset udledning fra havbrug, mod der anlægges kompensationsopdræt i form af muslingeanlæg. Anlæg hvis effektivitet er højst tvivlsom, og som i sig selv skaber store problemer.

Læs resten

Naturstyrelsen sælger skovens naturværdier

Store bunker med løvtræ ligger klar til flisning i Gribskov. Foto: Wium-Andersen.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver 24. februar 2017:

”Det er alarmerende, at alle vurderinger af levesteder i skove er af typen ugunstig -ringe,”…, skrev EU-Kommissionen forleden i en revisionsberetning om gennemførelsen af EU’s miljøregler i Danmark. En af grundene hertil er, at der mangler dødt ved i skovene. Derfor kan det undre, at Naturstyrelsen sælger alt dødt ved fra skovene, når de gennemfører fældninger. I år skal der fældes cirka 33.000 rummeter gammel løvskov fra Gribskov. Heraf er kun 45 procent gavntræ, resten er grene og brænde. Disse 55 procent af træet svarer til, at 19.000 rummeter løvtræ køres ud af skoven som flis.

Læs resten

Sig JA til et EU uden glyphosat!

Ved slutningen af 2017 skal der i EU træffes en afgørende beslutning, om pesticidet glyphosat skal godkendes i yderligere 10 til 15 år. Du kan være med til at påvirke beslutningen!

Kræftspecialisterne hos World Health Organization (WHO) har givet glyphosat betegnelsen “sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker”. Sammen kan borgerne i EU sende et stærkt signal mod den mest anvendte sprøjtegift i verden! Vi kræver: Ingen nyregistrering for glyphosat og mere gennemsigtige procedurer for godkendelser af sprøjtegifte i EU!

For at det europæiske borgerinitiativ mod glyphosat skal lykkes, er der brug for, at borgere i Europa indsamler mindst en million underskrifter i de kommende måneder.

Tilmeld dig nu og blive en del af det europæiske borgerinitiativ mod glyphosat!

 

Grøn fornuft sejrer over vindmøller og jagthytter ude i skovene

Vindmøllerne i Østerild Plantage i Thy vakte stor folkelig modstand, men alligevel ville Venstre åbne skovene for endnu flere møller.

Det vækker glæde hos både Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening (DN), at miljø- of fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har måttet udskyde en liberalisering af skovloven på ubestemt tid. Det skriver Altinget.dk 21. februar 2017.

Danmarks Naturfredningsforening, der indsamlede mere end 35.000 underskrifter mod lovforslaget, håber, at udskydelsen er udtryk for, at regeringen er kommet på bedre tanker.

”Regeringen foreslog noget, der virkede meget tilfældigt og meget lidt underbygget. Og så har stort set alle aktører været ude at sige, at der ikke var behov for det, regeringen ville,” siger DN-direktør for Natur og Plan, Michael Leth Jess.

Jan Ejlsted.

Friluftsrådets direktør, Jan Ejlsted, er også tilfreds med, at loven er udskudt.

”Det er på sin plads med lidt eftertænksomhed både i forhold til processen, hvor aktørerne skal inddrages og i forhold til, hvad vi egentlig vil med vores skove,” lyder det i en pressemeddelelse.

Læs resten

Danske svineproducenter forsinker igen udfasning af zink

Det svage fald i anvendelsen af antibiotika i dansk landbrug overskygges af en voldsom stigning i anvendelsen af medicinsk zink. Imidlertid har zink også antibiotikaresistensskabende virkninger, som fremmer udvikling af MRSA-bakterier. Kilde: Dyrenes Beskyttelse med tilføjelse af 2015-forbruget ved gylle.dk.

Det er endnu engang lykkedes for dansk landbrug at forsinke en reduktion af erhvervets forbrug af zink, der alene anvendes for at tilpasse dyrene til et produktionssystem, som de har vanskeligt ved at tåle. Det skriver biolog Søren Wium-Andersen, 15. februar 2017.

Søren Wium-Andersen.

Det Europæiske Medicin Agentur, EMA, fremsendte i december 2016 en anbefaling til EU-Kommissionen om at forbyde anvendelsen af medicinsk zink, som agenturet i 2015 havde godkendt anvendelsen af. Baggrunden for forbuddet er, oplyser EMA til Feednavigator, at agenturet har fået kendskab til den danske rapport fra DCE fra oktober 2015, der viser, at der er fundet bekymrende store mængder af zink på danske landbrugsarealer, som i størrelse svarer til Fyn. Et forbud mod medicinsk zink vil reducere zinkforbruget i den danske svineindustri med en tredjedel. Læs resten

Kystnationen Danmark bør sikres mod fremtidens vejr

Læs hele kronikken i Jyllands-Posten. Klik her.

Kysterne bør kun sikres, hvor vi mister store værdier, hvis vi lader være. Det skal kunne betale sig – ellers bør vi lade naturen gå sin gang. Det skriver Henrik Lynghus, Lynghus Consult ApS, i en kronik, der blev bragt 10. januar 2017. Med forfatterens tilladelse gengiver vi den her.

Henrik Lynghus.

De seneste år har vi oplevet storme og massive oversvømmelser langs kysterne. Vi husker stormene Allan, Bodil, Egon og Urd – vi ved endda, at den næste storm skal hedde noget med ”I”. Der er akut behov for at sikre kysterne – men hvorfor sker der så ikke noget?

Klimaet ændres, og stormes intensitet og hyppighed vokser. På bare tre år har vi set en 20-årsstorm og to 100-årsstorme, og så var der jo Bodil – en af de 10 værste nogensinde. Fire stormflodshændelser på tre år! Højvandsstatistik duer ikke til at se fremad, fordi klimaforandringerne ikke er indregnet. Kun et er sikkert: Stormflod rammer os oftere, og det koster dyrt hver gang. Vi er nødt til at agere. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.