Miljø

Sig JA til et EU uden glyphosat!

Ved slutningen af 2017 skal der i EU træffes en afgørende beslutning, om pesticidet glyphosat skal godkendes i yderligere 10 til 15 år. Du kan være med til at påvirke beslutningen!

Kræftspecialisterne hos World Health Organization (WHO) har givet glyphosat betegnelsen “sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker”. Sammen kan borgerne i EU sende et stærkt signal mod den mest anvendte sprøjtegift i verden! Vi kræver: Ingen nyregistrering for glyphosat og mere gennemsigtige procedurer for godkendelser af sprøjtegifte i EU!

For at det europæiske borgerinitiativ mod glyphosat skal lykkes, er der brug for, at borgere i Europa indsamler mindst en million underskrifter i de kommende måneder.

Tilmeld dig nu og blive en del af det europæiske borgerinitiativ mod glyphosat!

 

Grøn fornuft sejrer over vindmøller og jagthytter ude i skovene

Vindmøllerne i Østerild Plantage i Thy vakte stor folkelig modstand, men alligevel ville Venstre åbne skovene for endnu flere møller.

Det vækker glæde hos både Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening (DN), at miljø- of fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har måttet udskyde en liberalisering af skovloven på ubestemt tid. Det skriver Altinget.dk 21. februar 2017.

Danmarks Naturfredningsforening, der indsamlede mere end 35.000 underskrifter mod lovforslaget, håber, at udskydelsen er udtryk for, at regeringen er kommet på bedre tanker.

”Regeringen foreslog noget, der virkede meget tilfældigt og meget lidt underbygget. Og så har stort set alle aktører været ude at sige, at der ikke var behov for det, regeringen ville,” siger DN-direktør for Natur og Plan, Michael Leth Jess.

Jan Ejlsted.

Friluftsrådets direktør, Jan Ejlsted, er også tilfreds med, at loven er udskudt.

”Det er på sin plads med lidt eftertænksomhed både i forhold til processen, hvor aktørerne skal inddrages og i forhold til, hvad vi egentlig vil med vores skove,” lyder det i en pressemeddelelse.

Læs resten

Danske svineproducenter forsinker igen udfasning af zink

Det svage fald i anvendelsen af antibiotika i dansk landbrug overskygges af en voldsom stigning i anvendelsen af medicinsk zink. Imidlertid har zink også antibiotikaresistensskabende virkninger, som fremmer udvikling af MRSA-bakterier. Kilde: Dyrenes Beskyttelse med tilføjelse af 2015-forbruget ved gylle.dk.

Det er endnu engang lykkedes for dansk landbrug at forsinke en reduktion af erhvervets forbrug af zink, der alene anvendes for at tilpasse dyrene til et produktionssystem, som de har vanskeligt ved at tåle. Det skriver biolog Søren Wium-Andersen, 15. februar 2017.

Søren Wium-Andersen.

Det Europæiske Medicin Agentur, EMA, fremsendte i december 2016 en anbefaling til EU-Kommissionen om at forbyde anvendelsen af medicinsk zink, som agenturet i 2015 havde godkendt anvendelsen af. Baggrunden for forbuddet er, oplyser EMA til Feednavigator, at agenturet har fået kendskab til den danske rapport fra DCE fra oktober 2015, der viser, at der er fundet bekymrende store mængder af zink på danske landbrugsarealer, som i størrelse svarer til Fyn. Et forbud mod medicinsk zink vil reducere zinkforbruget i den danske svineindustri med en tredjedel. Læs resten

Kystnationen Danmark bør sikres mod fremtidens vejr

Læs hele kronikken i Jyllands-Posten. Klik her.

Kysterne bør kun sikres, hvor vi mister store værdier, hvis vi lader være. Det skal kunne betale sig – ellers bør vi lade naturen gå sin gang. Det skriver Henrik Lynghus, Lynghus Consult ApS, i en kronik, der blev bragt 10. januar 2017. Med forfatterens tilladelse gengiver vi den her.

Henrik Lynghus.

De seneste år har vi oplevet storme og massive oversvømmelser langs kysterne. Vi husker stormene Allan, Bodil, Egon og Urd – vi ved endda, at den næste storm skal hedde noget med ”I”. Der er akut behov for at sikre kysterne – men hvorfor sker der så ikke noget?

Klimaet ændres, og stormes intensitet og hyppighed vokser. På bare tre år har vi set en 20-årsstorm og to 100-årsstorme, og så var der jo Bodil – en af de 10 værste nogensinde. Fire stormflodshændelser på tre år! Højvandsstatistik duer ikke til at se fremad, fordi klimaforandringerne ikke er indregnet. Kun et er sikkert: Stormflod rammer os oftere, og det koster dyrt hver gang. Vi er nødt til at agere. Læs resten

Naturstyrelsen svinger atter motorsavene

Friskfældet gammel bøg i Store Dyrehave.

I marts 2016 indførte miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) et midlertidigt stop for fældning af gamle træer, som Naturstyrelsen dengang var i fuld gang med at fælde landet over. Nu er Naturstyrelsen så igen i gang over det ganske land med motorsavene. Det går bl.a. ud over gamle træer, som lige nu fældes i Gribskov og Store Dyrehave, der ellers skal være en del af den planlagte Nationalpark Kongernes Nordsjælland. 

Mr. Løftebrud – eller er Lunde Larsen blevet snigløbet af sin egen styrelse?

Det skriver WWF Verdensnaturfonden 2. februar 2017 i sit nyhedsbrev.

Læs resten

GYLLEGATE: Kvælstof-forurening langt værre end hidtil antaget

Pressemeddelelse fra Danmarks Naturfredningsforening sendt kl. 06:33 torsdag d. 12. januar 2017:

Politisk har regeringen besluttet, at forurening af kvælstof fra landbruget vil falde. Faktum er, at det på fjerde år stiger. Det viser nye tal fra DCE, og dermed falder forudsætningen for den omstridte landbrugspakke med et brag, mener Danmarks Naturfredningsforening, der nu kræver konkret og hurtig handling fra Folketinget.

Kvælstofforureningen af det danske vandmiljø er stigende, og tallet steg markant i 2015. Det viser målinger af det danske vandmiljø, det såkaldte Novana-program, fra Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet.

Størstedelen af udledningen af kvælstof i Danmark stammer fra landbrugets brug af gylle og gødning, og kvælstofudledningen steg i 2015 til godt 61600 tons. Det betyder, at den er steget med godt 6000 tons siden 2012.

Læs resten

Stop for sprøjtegifte i franske kommuner!

I den østfranske provinsby Lunéville har Nicolas Rouyer stået i spidsen for tre års arbejde med at udfase brugen af pesticider (© Service communication – Ville de Lunéville)

Fra nytår må offentlige myndigheder i Frankrig ikke længere bruge pesticider til at fjerne ukrudt fra legepladser, parker og fortove.

Franske børn skal ikke længere risikere at lege på offentlig jord, der er sprøjtet med pesticider.

Det er indholdet af en fransk lov, der fra 1. januar 2017 gælder alle franske myndigheder, hvilket i praksis først og fremmest betyder landets kommuner. Det skriver DR Nyheder, 30. december 2016.

Kommunerne vil ikke længere kunne sprøjte pesticider mod hverken ukrudt, svamp eller skadedyr i blomsterkasser eller på fortove og slet ikke i skolegårde eller parker. Sportsarealer og kirkegårde er dog fritaget fra det nationale forbud.

Og det kan rent faktisk langt hen ad vejen lade sig gøre at holde ukrudtet nede uden at ty til pesticider. Det bekræfter Nicolas Rouyer, der er ansvarlig for grønne områder i den østfranske provinsby Lunéville, ifølge DR Nyheder.

Læs resten

Der er svampegift i dit grundvand!

Rester af sprøjtegiften Tebocunazole, der bruges på danske korn og rapsmarker, siver ned i grundvandet, og er fundet i koncentrationer over de tilladte grænseværdier, viser den nye rapport fra Varslingssystemet. Danmarks Naturfredningsforening anbefaler et forbud mod giften. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse 22. december 2016.

Et af de meget brugte danske sprøjtegifte på korn- og rapsmarker, svampemidlet tebocunazole, siver ned i grundvandet i mængder, der langt overskrider EUs grænseværdier for stoffet. Det viser den årlige rapport fra det danske varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP), der netop er blevet offentliggjort.

Walther Brüsch, DN.

Ifølge geolog og seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, Walter Brüsch, så bør Miljøstyrelsen gribe ind efter de nye fund af sprøjtegiften.

– Vi ved at en række svampegifte er under mistanke for at have hormonforstyrrende egenskaber, så derfor man nødt til at anvende forsigtighedsprincippet i forbindelse med azol-midler. Vi kan ikke bare blive ved at sprøjte, og krydse fingre for at det ikke ødelægger vores grundvand, som også er vores drikkevand, siger Walter Brüsch og fortsætter:

– I Danmarks Naturfredningsforening ser vi helst, at man overhovedet ikke sprøjter med disse giftstoffer, hvis nedbrydningsprodukter havner i grundvandet og hvor der er usikkerhed om, hvordan det påvirker mennesker og natur.

Læs resten

Lerjordens ‘motorveje’ sender pesticider ned i grundvandet

Nedsivningen af sprøjtegifte er stor fra kartoffelmarker på sandjord, men den ser ud til at være endnu værre på lerjord.

Overvågningen af grundvand og sprøjtemidler viser, at flest stoffer slipper igennem lerjord. Det skriver Politiken, 20. december 2016.

Lerjord kan virke stiv og uigennemtrængelig, men i virkeligheden er den fuld af regnormehuller og sprækker, der virker som ’motorveje’ ned til grundvandet for de sprøjtemidler, som ikke nedbrydes med det samme, når de er bragt ud på markerne. Derfor fhttp://politiken.dk/indland/art5749302/Lerjordens-motorveje-sender-pesticider-ned-i-grundvandetinder geologerne flere sprøjtemidler og deres nedbrydningsprodukter under lerede marker end under marker på den ellers løsere sandjord.

Det er en af konklusionerne i dette års rapport fra det såkaldte VAP-program, et varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand.

Læs resten

En verden af bittesmå økologiske områder

Verdenskort over område uden veje. Rød angiver områder, hvor mindste afstand til nærmeste vej er under en kilometer. Dette kort, som er baseret på data OpenStreetMap, overestimerer de vejløse områder, bemærker forskerne. Det skyldes, at i troperne er kortlægningen af veje mangelfuld. (Grafik:P. Ibisch et al., Science (2016).

Jordens overflade består af ca. 600.000 områder, der ligger mere end en kilometer fra nærmeste vej. Det bekymrer økologer, at kun 7 pct. af disse er større end 100 kvadratkilometer. Det skriver Jens Ramskov, 15. dec 2016, i Ingeniøren.dk med Science som kilde.

Veje forbinder det meste af kloden til glæde for fremkommelighed og vækst, men er samtidig et problem for biodiversiteten, advarer en international forskergruppe anført af Pierre L. Ibisich fra Hochschule für nachhaltige Entwicklung Eberswalde i Tyskland om en i artikel i Science.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.