Skov

Lunde Larsen lyver om nye penge til rejsning af skov

Skov

Den generelle støtteordning på 35 mio. kr. er blevet stoppet, og blot 10 mio. kr. afsættes i 2016 til fordel for skovrejsning i landbruget af hensyn til vandmiljøet.

“Mere privat skov til gavn for vandmiljøet” lyder overskriften på miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens pressemeddelelse 30. juni 2016, der “lancerer en ny tilskudsordning til privat skov, der mindsker udledning af kvælstof til vandmiljøet”. 

I virkeligheden er der tale om en sminket “nyhed”, der camouflerer en nedskæring af budgettet for skovrejsning med 25 mio. kroner!

Esben_Lunde_Larsen_06

Lunde Larsen fupper igen – denne gang med en “ny” ordning for støtte til privat skove for landbruget.

Videre hedder det  i Larsens pressemeddelelse, at “der er i 2016 afsat en tilskudspulje på 10 mio. kroner”, og Lunde Larsen motiverer sine “nye” tilskudsordning med disse ord:

– Tilskuddet til privat skovrejsning skal allerede fra 2016 bidrage til at reducere udledningen af kvælstof. Det er godt for vandmiljøet og grundvandet, men også godt nyt for naturen, biodiversiteten og alle os, der nyder en tur ud i det grønne.

Endelig påstås det, at de 10 mio. støttekroner kan finansiere “cirka 1,2 millioner træer på et areal på cirka 300 hektar, hvilket svarer til cirka 600 fodboldbaner.” Lyder det af meget? Der er 615.000 hektar skov i Danmark, så de max. 300 nye hektar for statsstøtten vil altså blot øge skovarealet med 0,05 %.

Læs resten

75.000 hektar skov kan redde biodiversiteten

Flickr_Sort_stork_Ciconia_nigra_credit_Frank_Vassen

Den sorte stork ville nyde godt af mere urørt skov i Danmark. Foto: Frank Vassen.

Mindst 75.000 hektar skov skal fritages for skovdrift, hvis tilbagegangen af biodiversitet skal bremses, fastslår en videnskabelig rapport, som blev lanceret den 2. marts 2016 på Christiansborg. De udpegede områder, der samlet svarer til 1,7  procent af Danmarks landareal, inkluderer både statsskov og privatejet skov og er fordelt over hele landet. Rapporten er udarbejdet af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

Biodiversiteten er i tilbagegang. Det gælder både globalt og i Danmark. I erkendelse af at dette er et alvorligt problem, tiltrådte en række lande, heriblandt Danmark, i 1992 FN’s biodiversitetskonvention.
Som led i konventionen forpligter landene sig politisk til at arbejde for at bremse tilbagegangen af biodiversitet inden 2020, herunder at stoppe tabet af truede arter og økosystemtjenester, jf. de 20 såkaldte Aichi-mål.

Læs resten

Hvorfor saboterer Naturstyrelsen fremtidens urørte skov?

Bøg Snævret skov

En af de gamle bøge, der aldrig vil finde fodfæste, når alle hugstmodne træer fjernes.

Hvorfor stopper ministeren ikke fældninger af gamle bevoksninger i skove, der skal udlægges til biodiversitetsformål? Det spørgsmål rejser biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, i Frederiksborg Amts Avis, 7. januar 2016.

I 2004 blev der startet en proces, som skulle ændre Gribskov til en af landets første nationalparker. I skrivende stund er parken ikke oprettet, hvilket måske kan være et held. For nu har politikerne erkendt, at biodiversiteten har det skidt i Danmark. Venstre foreslog i foråret udlægningen af urørt skov, hvilket vil sige skove udlagt til biodiversitetsformål, og hvor der ikke drives skovdrift. Urørt skov udelukker ikke hverken mennesker, græssende dyr eller naturgenopretning.

I foråret 2015 blev Gribskov i Folketinget nævnt som et af de skovområder, hvor der skal udlægges urørt skov. I regeringsgrundlaget kan man læse, at der skal ”udlægge statslig skov til biodiversitetsformål. Et større statsligt skovareal skal stå uberørt, så planter og dyr kan trives og udvikle sig.”

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har oplyst, at hun snart vil fremlægge planer for urørt skov. På den baggrund virker det ejendommeligt, at Naturstyrelsen har planlagt at fælde mere end 10.000 rummeter i de ældre bevoksninger i Gribskov i 2016. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.