Vand

Brunt algegrums stopper fynske vinterbadere allerede i marts – hvor er det miljømæssige råderum?

Her er badedamerne fra Svendborg – de tøver med at hoppe i det algegrumsede vand. Foto: Eva Clemmensen.

Eksperternes udtalelser angående miljømæssigt råderum for udledning af kvælstof i havet er blevet diskuteret voldsomt i den seneste tid. Jeg har sammen med andre i dette forår gjort nogle iagttagelser, som jeg gerne vil dele med andre.

Det skriver Eva Clemmensen, Svendborg, 29. april 2017, i dette åbne brev om den foruroligende algeopblomstring, som har ramt det sydfynske øhav allerede i marts.

Jeg er medlem af to vinterbadeforeninger: Badedyrene, som bader ved Svendborg Kajakklub og Rantzausminde Havbadeforening, som bader ved Rantzausminde Lystbådehavn. Vi bader normalt hver morgen, men vi har ikke været i vandet i to måneder.

Vandet har siden begyndelsen af marts været brunt og uklart på grund af algeopblomstring.  Min nabo fisker lidt, men han siger, han intet fanger, fordi fiskene ikke kan se maddingen.

Jeg henvendte mig Svendborg Kommune, som fik Miljøstyrelsen til at undersøge vandet. Det blev så konstateret, at det var alger, og at det ikke var farligt for vinterbaderne!

Derefter henvendte jeg mig til Fyns Amts Avis/Stiften, som lavede en fin artikel om algeopblomstringen langs de sydfynske kyster den 31/3, bl. a. med henvisning til Stig Markagers udtalelser efter udslippet i Fredericia. Det var rigtig godt journalistarbejde!

Læs resten

Til kamp mod naturen med sluser eller diger

Vandene stiger i Jyllinge. Foto: Niels Riis Ebbesen.

Niels Riis Ebbesen har 25. april 2017 sendt denne interessante artikel, som vi gerne bringer, da den berører nogle seriøse problemer, der kun sjældent overvejes.

Det ‘kavaleri’ som ministre, kommunalpolitikere, ingeniører og de berørte lodsejere forsøger at mobilisere til kampen mod ‘Bodils’, ‘Egons’ og ‘Urds’ kommende søstre og brødre, er på ingen måde gavnligt for naturen og miljøet.

Her i mit lokalområde er der et meget kedeligt eksempel på, at naturen kommer til at betale en urimelig høj pris for, at der er nogle villaejere i de lavtliggende dele af Jyllinge Nordmark, som har bosat sig i strandenge ved Roskilde Fjord, disse lodsejere har nemlig valgt den billigste og mindst skånsomme løsning, i deres kamp mod fremtidige oversvømmelser af deres boliger. De vil bygge en højvandssluse og forhindre den naturlige dynamik.

Læs resten

Intet råderum til havbrug i Kattegat

”Nej, Kattegat kan ikke tåle mere kvælstof. Havmiljøet er pt. ikke i ’god økologisk tilstand’, så hvis havbrug vil udlede mere kvælstof uden at der indføres kompenserende virkemidler, vil miljøet få det værre end det ellers ville have haft det. Hvis nogle altså skal have lov til at udlede mere kvælstof og fosfor, så må der kompenserende faktorer ind. Eller også må andre (landbaseret) reducere deres udledning i havet”, erklærede vandmiljø-forsker Karen Timmermann fra AU-Bioscience på den eksperthøring, som Miljø- og Fødevareudvalget holdt tirsdag den 25. april på Christiansborg.

– Det med, at der skulle være et miljømæssigt råderum i Kattegat til havbrug,  findes ikke. Det er noget, I har skabt inde i jeres politiske hoveder. Så klart sagde lektor Jens Borum fra Det Biologiske Institut på Københavns Universitet på  dagens eksperthøring om havfiskebrug.

Det skriver journalist Flemming Seiersen for gylle.dk om høringen 25. april 2o17.

Jo flere havbrug, desto mere skal der skæres andre steder

Lektor Jens Borum, KU.

– Kun to ud af 117 kyst- og vandområder i Danmark har det økologisk godt, så her kan der ikke etableres havbrug. Det er hævet over enhver tvivl, slog han fast.

– Jo flere havbrug vi laver, desto mere skal vi skære ned på udledninger af kvælstof og fosfor andre steder fra, fortsatte Jens Borum. Han blev bakket op af seniorforsker Karen Timmermann fra Århus Universitet. Hun sagde også, at der miljømæssigt ikke er noget økologisk råderum i Kattegat til havbrug.

Læs resten

Seneste nyt om havdambrug: Eksperter skal høres!

Maria Reumert Gjerding er Enhedslistens miljøordfører. Hun har æren for, at eksperter nu skal høres om øget forurening af Kattegat.

Et flertal i Folketinget har besluttet, at der skal gennemføres en ekspert-høring, inden lovforslag nr. 111 om tilladelse til flere havdambrug kan behandles. Det var ellers planlagt, at loven skulle 2. og 3. behandles henholdsvis den 20. og den 27. april. Det er nu udsat på ubestemt tid.

Det er Maria Reumert Gjerding fra Enhedslisten, der har fået presset igennem, at der skal gennemføres en ekspert-høring:

-Vi vil høre, hvad eksperterne siger til de kompenserende virkemidler. Altså, at f.eks. muslingeopdræt kan kompensere for den forurening, som havdambrug vil medføre, siger Maria Reumert Gjerding. – Miljø- og fødevareminister Esben Lunde-Larsen mener, at der er et miljømæssigt råderum i f.eks. Kattegat til de forurenede udledninger fra havdambrug. Det mener vi ikke.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) vil fylde det “miljømæssige råderum” i Kattegat med forurening fra en stribe nye havdambrug.

Hvis de havdambrug ved Djursland, som der søges om tilladelse til, bliver anlagt, vil det svare til en forurening fra udledning af urenset spildevand fra samtlige indbyggere på hele Djursland. Dermed vil de milliarder, der er investeret i rensning af spildevand fra Djursland være total spildt. Det siger modstanderne af de eventuelt nye havdambrug.

Desuden anvender havdambrugene næsten dobbelt så meget antibiotika pr. kg. fisk som svineproducenterne. En undersøgelse, som lektor Bent Halling Sørensen lavede allerede i 2003, viser, at der bruges 79 mg pr. kg produceret fisk i havdambrugene, mens svineproducenerne bruger 41 mg pr. kg produceret slagtesvin.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Miljø- og Fødevareministeriet på grund af påskeferien.

Levende Hav bag aktion: ”Havbrug er mord på havet”

Opdateret kl. 17:04 – Læs nederst på siden!

Den store folkelige modstand mod nye havdambrug ved Djursland resulterer nu i en aktion på vandet ud for Rygaard Strand. Inden 3. behandlingen i Folketinget af lovforslag L 111 den 27. april, der åbner for etablering af nye havdambrug, aktionerer organisationen ”Levende Hav” med bl.a. sin kutter ”Anton”.

En indsamling til finansiering af aktionen er i fuld gang. Det vil koste omkring 15.000 kr. at sejle ud med ”Anton” og en følgekutter. Derfor beder ”Levende hav” sympatisører om at indbetale 100 kr. på konto  8401  15 25 718, mærket ”Havbrug”.

Flemming Seiersen vil rapportere senere om turen.

På kutteren ”Anton” vil der mellem masterne være udspændt et stort banner med teksten ”Havbrug er mord på havet”. En to meter høj bronzeskulptur, der forestiller en havfrue med en kniv i hånden, vil trone midt på dækket. Den er skabt af kunstneren Jens Galschiøt. Havfruen får stemme via en højtaler med en yngre og gennemtrængende kvindestemme. Havfruen vil begræde, at regeringen og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) vil besudle vores hav, og hun vil kritisere folketingsmedlemmernes kyniske ligegyldighed over for havmiljøet.

Et sangkor fra Djursland vil synge gamle, danske sange om vort moderlige hav. Arrangørerne håber også at få borgmestrene fra de to kommuner på Djursland med på vandet. Det oplyser skipperen på kutteren ”Anton”, Knud Andersen fra Hemmet ved Bønnerup. Desuden vil pressen blive inviteret til at overvære hele aktionen fra en følgekutter.

Sidste nyt!

Loven om nye havdambrug er pillet af Folketingets dagsorden!

Anden og tredje behandlingen af lovforslag 111, der åbner for etablering af nye havdambrug, er pludselig blevet pillet af Folketingets dagsorden. Vi har forgæves forsøgt at få en begrundelse i Miljø – og Fødevareministeriet. Vi fortsætter vores jagt onsdag.

Det omstridte lovforslag skulle have været til 2. behandling den 20. april og 3. behandling den 27. april. Begge behandlinger er nu fjernet fra Folketingets mødeliste.

Knud Andersen, skipper på Levende Havs kutter, ”Anton”, har fået den forklaring, at lovforslaget i stedet for behandlingen i Folketinget nu er i noget, man kalder ”betænkning”. Når tænkningen er overstået, vil der blive fastsat nye datoer for 2. og 3. behandling, har han fået at vide. Det betyder, at aktionen med ”Anton” og en følgekutter i forbindelse med den oprindeligt planlagte 3. behandling den 27. april ud for Rygaard Strand på Djursland også er udsat. En ny dato vil blive fastsat, når man ved, hvornår loven så kommer til behandling i Folketinget.

Aarhus-renseanlæg bliver verdens mest ressourceeffektive

Aarhus Vand har en klar ambition om at være fremtidens vandforvaltere.

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard og direktør i Aarhus Vand, Lars Schrøder, præsenterer den 28. marts 2017 planerne for et nyt Marselisborg Renseanlæg, som skal være et internationalt fyrtårn for energiproduktion og ressourceudnyttelse af spildevand.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S).

Marselisborg Renseanlæg i Aarhus er kendt af fagfolk i både ind- og udland som et af de mest grønne renseanlæg i verden. Anlægget er på få år gået fra at være energisluger til energiproducent, så det nu producerer over 50 procent mere energi, end det forbruger. Den overskydende energi kommer aarhusianerne til gavn i form af grøn el og varme.

Læs resten

Du bor ovenpå dit drikkevand – beskyt det

I Danmark er der mange sårbare områder, hvor der er brug for at beskytte grundvandet mod nedsivning af pesticider, nitrat og miljøfremmede stoffer. Alle har et ansvar for at gøre en indsats for at sikre drikkevand til fremtiden. Det gælder både landmænd, haveejere, vandselskaber og kommuner. Det skriver DANVA, 23 . februar 2017, i et referat fra et borgermøde i Beder.

Det er nødvendigt med en indsats for rent drikkevand i Aarhus Kommune, hvor der er mange sårbare områder. Der er bl.a. lavet en indsatsplan for Beder-Malling-Mårslet området, hvor 15 procent af drikkevandet til borgerne i kommunen indvindes.

For at sætte fokus på at alle har et ansvar for at sikre rent grundvand og drikkevand, blev der afholdt et informations- og debatmøde i Beder den 21. februar. Der var ca. 50 deltagere til mødet, og alle typer interessenter var til stede.

Fra borgermødet i Beder om rent drikkevand i kommunen.

Læs resten

Havbrug ved Djursland bliver svinefarmene om igen – bare under vand

Nina Bjarup Vetter med sin bordercollie, der hedder Chaxi. Stedet er lige ud for Rugaard på Djurslands østkyst. Nord for – altså i baggrunden – vil Snaptun Fiskexport anlægge et 3,4 kvadratkilometer stort havdambrug mindre end to kilometer fra kysten. Foto: Flemming Seiersen.

Dette interview med stud.theol. Nina Bjarup Vetter er gennemført af journalist Flemming Seiersen for gylle.dk. Vi bringer det med stor fornøjelse.

Hvis der bliver anlagt havbrug i Kattegat ud for Djurslands kyst, så får vi problemet med svinefarmene om igen. Det vil betyde forurening svarende til alt spildevand fra de 100.000 indbyggere på hele Djursland. Havet vil simpelthen blive industrialiseret, og de naturskønne områder vil blive ødelagt. Borgere og virksomheder har gennem årene betalt milliarder af kr. for rensning af spildevand fra landsiden. Så er det jo helt absurd at forære fælles ressourcer væk til et par virksomheder, der kan forurene helt uhæmmet fra deres havbrug.

Stud. theol. Nina Bjarup Vetter.

Så alvorlige vil konsekvenserne være, hvis Snaptun Fisk Export og Hjarnø Havbrug får lov at lave havdambrug ved Glatved og Hjelm, siger stud.theol. Nina Bjarup Vetter, Hyllested Skovgaarde tæt på kysten. Hun er medlem af bestyrelsen for Danmarks Naturfredningsforening i Syddjurs Kommune og en lokal modstands-gruppe og har længe arbejdet med denne sag.

Afgørelse først i 2018

Naturfredningsforeningen, de to kommuner på Djursland og en række andre har gjort indsigelser mod ansøgningerne om de to havbrug. I første omgang handler det om placeringsgodkendelser som i øjeblikket er til behandling i Natur- og Erhvervsstyrelsen. Senere skal der i givet fald en miljøtilladelse til. En afgørelse kan først ventes en gang i 2018.

 Store udledninger af fosfor og kvælstof Læs resten

Svinegylle og biogas truer grundvandet

Økonomien i biogasanlæg er elendig, undtagen for landmændene der modtager tilskuddene. Til gengæld går det hårdt ud over grundvandet.

Rekordmange svinefabrikker og biogasanlæg truer grundvandet i Slesvig-Holsten, og danske agroproducenter bidrager til at skabe problemet.

I en artikel i Flensborg Avis 14. Januar 2017 slår Slesvig-Flensborg amts naturkonsulent Gerd Kämmer alarm. Amtet har sammen med Nordfriesland Amt delstatens farligste cocktail for grundvandet.

Gerd Kämmer.

Slesvig-Flensborg Amt ligger i top i delstaten Slesvig-Holsten, når det gælder biogasanlæg og svin, og det skaber store problemer.

”Ikke mindst på den sandede gest midt i regionen er det utåleligt. Der køres tonsvis af gylle og rester fra de mange biogasanlæg ud på jordene. Det forurener med nitrat i store mængder. Oveni har vi det problem, at majsen for en stor dels vedkommende dyrkes i Danmark, men at biorestmassen fra biogasanlæggene ikke returneres til nabolandet, men spredes her”, siger Gert Kämmer til Flensborg Avis.

Indkøb i Danmark af det billige ”foderstof” majs er netop årsag til de mange anlæg i de tyske amter langs grænsen.

Læs resten

Befolkningen i Østjylland betaler for forureningen fra havdambrug

Vi har modtaget denne kommentar 8. december 2016  fra Knud Iversen til planerne om en stor udvidelse af havdambrug ud for Østjyllands kyster.

Så kom Ejendomsskatteskemaet for 2016. Grundskylden er ikke steget, men Miljøafgiften er steget med næsten 20% i forhold til 2015. Hvad er det vi betaler for? Det kræver en forklaring!

Knud Iversen.

For 30 år siden under Poul Schlüters (K) borgerlige regering tog forureningsbekæmpelsen fart under indtryk af møgbeskidte vandløb, mørkegrønne søer samt omfattende iltsvind og fiskedød i Kattegat. Miljøbevidste kommunalpolitikere fik sat gang i et arbejde, der skulle standse svineriet. Der blev bygget rensningsanlæg, der skulle kloakeres, giftigt spildevand skulle ikke i kloaken men opsamles, kloaknettet skulle deles så regnvand ikke kom igennem rensningsanlægget, der blev bygget underjordiske tanke der i tilfælde af stormflod, kunne opbevare kloakvandet til stormfloden var ovre .o.s.v. Nu skal selv havekolonierne kloakeres.

Vi har betalt og betalt

Der er brugt milliarder på indsatsen for et renere havmiljø. Os der var unge i 1960’erne har fulgt det hele. Det arbejde har nu varet i ca. 30 år, og det virker. DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet har konstateret, at vandet i Kattegat er begyndt at have det bedre. De indre farvande, fjorde og bugter regner man med vil have det bedre om ca. 10 år. Der kan igen fanges fisk i Aarhus havn, så det går fremad.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.