Vand

Aarhus-renseanlæg bliver verdens mest ressourceeffektive

Aarhus Vand har en klar ambition om at være fremtidens vandforvaltere.

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard og direktør i Aarhus Vand, Lars Schrøder, præsenterer den 28. marts 2017 planerne for et nyt Marselisborg Renseanlæg, som skal være et internationalt fyrtårn for energiproduktion og ressourceudnyttelse af spildevand.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S).

Marselisborg Renseanlæg i Aarhus er kendt af fagfolk i både ind- og udland som et af de mest grønne renseanlæg i verden. Anlægget er på få år gået fra at være energisluger til energiproducent, så det nu producerer over 50 procent mere energi, end det forbruger. Den overskydende energi kommer aarhusianerne til gavn i form af grøn el og varme.

Læs resten

Du bor ovenpå dit drikkevand – beskyt det

I Danmark er der mange sårbare områder, hvor der er brug for at beskytte grundvandet mod nedsivning af pesticider, nitrat og miljøfremmede stoffer. Alle har et ansvar for at gøre en indsats for at sikre drikkevand til fremtiden. Det gælder både landmænd, haveejere, vandselskaber og kommuner. Det skriver DANVA, 23 . februar 2017, i et referat fra et borgermøde i Beder.

Det er nødvendigt med en indsats for rent drikkevand i Aarhus Kommune, hvor der er mange sårbare områder. Der er bl.a. lavet en indsatsplan for Beder-Malling-Mårslet området, hvor 15 procent af drikkevandet til borgerne i kommunen indvindes.

For at sætte fokus på at alle har et ansvar for at sikre rent grundvand og drikkevand, blev der afholdt et informations- og debatmøde i Beder den 21. februar. Der var ca. 50 deltagere til mødet, og alle typer interessenter var til stede.

Fra borgermødet i Beder om rent drikkevand i kommunen.

Læs resten

Havbrug ved Djursland bliver svinefarmene om igen – bare under vand

Nina Bjarup Vetter med sin bordercollie, der hedder Chaxi. Stedet er lige ud for Rugaard på Djurslands østkyst. Nord for – altså i baggrunden – vil Snaptun Fiskexport anlægge et 3,4 kvadratkilometer stort havdambrug mindre end to kilometer fra kysten. Foto: Flemming Seiersen.

Dette interview med stud.theol. Nina Bjarup Vetter er gennemført af journalist Flemming Seiersen for gylle.dk. Vi bringer det med stor fornøjelse.

Hvis der bliver anlagt havbrug i Kattegat ud for Djurslands kyst, så får vi problemet med svinefarmene om igen. Det vil betyde forurening svarende til alt spildevand fra de 100.000 indbyggere på hele Djursland. Havet vil simpelthen blive industrialiseret, og de naturskønne områder vil blive ødelagt. Borgere og virksomheder har gennem årene betalt milliarder af kr. for rensning af spildevand fra landsiden. Så er det jo helt absurd at forære fælles ressourcer væk til et par virksomheder, der kan forurene helt uhæmmet fra deres havbrug.

Stud. theol. Nina Bjarup Vetter.

Så alvorlige vil konsekvenserne være, hvis Snaptun Fisk Export og Hjarnø Havbrug får lov at lave havdambrug ved Glatved og Hjelm, siger stud.theol. Nina Bjarup Vetter, Hyllested Skovgaarde tæt på kysten. Hun er medlem af bestyrelsen for Danmarks Naturfredningsforening i Syddjurs Kommune og en lokal modstands-gruppe og har længe arbejdet med denne sag.

Afgørelse først i 2018

Naturfredningsforeningen, de to kommuner på Djursland og en række andre har gjort indsigelser mod ansøgningerne om de to havbrug. I første omgang handler det om placeringsgodkendelser som i øjeblikket er til behandling i Natur- og Erhvervsstyrelsen. Senere skal der i givet fald en miljøtilladelse til. En afgørelse kan først ventes en gang i 2018.

 Store udledninger af fosfor og kvælstof Læs resten

Svinegylle og biogas truer grundvandet

Økonomien i biogasanlæg er elendig, undtagen for landmændene der modtager tilskuddene. Til gengæld går det hårdt ud over grundvandet.

Rekordmange svinefabrikker og biogasanlæg truer grundvandet i Slesvig-Holsten, og danske agroproducenter bidrager til at skabe problemet.

I en artikel i Flensborg Avis 14. Januar 2017 slår Slesvig-Flensborg amts naturkonsulent Gerd Kämmer alarm. Amtet har sammen med Nordfriesland Amt delstatens farligste cocktail for grundvandet.

Gerd Kämmer.

Slesvig-Flensborg Amt ligger i top i delstaten Slesvig-Holsten, når det gælder biogasanlæg og svin, og det skaber store problemer.

”Ikke mindst på den sandede gest midt i regionen er det utåleligt. Der køres tonsvis af gylle og rester fra de mange biogasanlæg ud på jordene. Det forurener med nitrat i store mængder. Oveni har vi det problem, at majsen for en stor dels vedkommende dyrkes i Danmark, men at biorestmassen fra biogasanlæggene ikke returneres til nabolandet, men spredes her”, siger Gert Kämmer til Flensborg Avis.

Indkøb i Danmark af det billige ”foderstof” majs er netop årsag til de mange anlæg i de tyske amter langs grænsen.

Læs resten

Befolkningen i Østjylland betaler for forureningen fra havdambrug

Vi har modtaget denne kommentar 8. december 2016  fra Knud Iversen til planerne om en stor udvidelse af havdambrug ud for Østjyllands kyster.

Så kom Ejendomsskatteskemaet for 2016. Grundskylden er ikke steget, men Miljøafgiften er steget med næsten 20% i forhold til 2015. Hvad er det vi betaler for? Det kræver en forklaring!

Knud Iversen.

For 30 år siden under Poul Schlüters (K) borgerlige regering tog forureningsbekæmpelsen fart under indtryk af møgbeskidte vandløb, mørkegrønne søer samt omfattende iltsvind og fiskedød i Kattegat. Miljøbevidste kommunalpolitikere fik sat gang i et arbejde, der skulle standse svineriet. Der blev bygget rensningsanlæg, der skulle kloakeres, giftigt spildevand skulle ikke i kloaken men opsamles, kloaknettet skulle deles så regnvand ikke kom igennem rensningsanlægget, der blev bygget underjordiske tanke der i tilfælde af stormflod, kunne opbevare kloakvandet til stormfloden var ovre .o.s.v. Nu skal selv havekolonierne kloakeres.

Vi har betalt og betalt

Der er brugt milliarder på indsatsen for et renere havmiljø. Os der var unge i 1960’erne har fulgt det hele. Det arbejde har nu varet i ca. 30 år, og det virker. DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet har konstateret, at vandet i Kattegat er begyndt at have det bedre. De indre farvande, fjorde og bugter regner man med vil have det bedre om ca. 10 år. Der kan igen fanges fisk i Aarhus havn, så det går fremad.

Læs resten

Vandet fra Landet – klimasikring og vandløb

vandby

Oversvømmelser koster dyrt i mange byer, når vandmasserne kommer væltende ude fra landet. Foto: Teknologisk.

Vandet fra landet kan skabe store problemer i byerne, når vandløb går over deres bredder og oversvømmer byen. Den problemstilling har partnerskabet ’Vandet fra Landet’ arbejdet med. Partnerskabet begyndte i januar 2014 og har sat fokus på løsninger for vandhåndtering på landet, som kan standse eller forsinke vandet, der løber mod byerne.

Partnerskabet er finansieret af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning som en del af regeringens innovationsstrategi og ledes af Teknologisk Institut, Orbicon og Smith Innovation. Den 6. oktober blev der afholdt afslutningskonference med cirka 70 deltagere fra partnerskabet, kommuner, styrelser mv. Her blev to et halvt års erfaringer del og debatteret. Det skriver Hedeselskabet i sit nyhedsbrev 21. oktober 2016.

Læs resten

Lunde Larsen pynter sig med lånte millioner

Esben_Lunde_Larsen_06

Så er miljø- og fødevareministeren atter ude i gråzonen, hvor der fuppes med “nye” millioner og med lånte fjer.

3.500 kilometer vandløb skal have mere liv, så derfor har regeringen afsat 630 mio. kroner til at skabe bedre levevilkår for fisk, planter og bunddyr i danske vandløb og åer. Havørreder, døgnfluer og vandranunkler får nu bedre levevilkår.

Dette glade budskab fremgår af en pressemeddelelse 25. august 2016 fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

– Vi skal have hævet vandkvaliteten i åer og vandløb, så fisk, smådyr og planter trives bedre. Det sætter vi turbo på nu. Kommunerne kan få penge til blandt andet at fjerne gamle opdæmninger, lave okkerrensningsanlæg eller ligefrem genslynge åer. Det er indsatser, der for alvor vil gavne vandmiljøet, hævder miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i pressemeddelelsen om formålet med regeringens rekordstore investering.

Men er det så enkelt, at regeringen gerne vil gøre noget godt for naturen? Er det virkelig sandt? Og er det noget Lunde Larsen har taget initiativ til – og hvor kommer pengene fra?

 

Svarene er nej, nej og atter nej – pengene blev afsat af den forrige regering, hvor miljøministeren hed Ida Auken. Der er tale om den helt nødvendige bevilling, der skal investeres for at opfylde EU’s vandrammedirektiv.

Selve beløbet er beskåret med 162 mio. kr., så reelt er der tale om en spareøvelse, hvoraf 25 procent kommer fra EU. Regeringens “bidrag” er altså nærmere 400 mio. end de annoncerede 630 mio. kr.

 

PapirsvinAuken

Det var miljøminister Ida Auken, der afsatte de mange millioner til vandløbenes forskønnelse i 2014.

Ændrede spilleregler

I perioden 2013-2015 har kommuner og stat i samarbejde allerede gjort sig en lang række erfaringer med vandløbsrestaurering. Den nye ordning bygger videre på disse erfaringer, men også på tidligere afsatte bevillinger.

I 2014 blev kommunerne bedt om at udarbejde et indsatsprogram til fysisk forbedring af forholdene i de danske vandløb. Indsatsprogrammet skulle være redskabet til at nå målopfyldelse i VP 2. I VP1 var det staten, der havde foreslået alle indsatserne, hvilket medvirkede til, at rigtig mange indsatser aldrig blev gennemført, typisk på grund af manglende lokalkendskab og dermed forkerte prioriteringer.

Det var også nyt, at indsatsprogrammet til VP2 (det der i dag hedder Vandområdeplanerne) skulle udarbejdes i samarbejde med lokale vandråd for hvert hovedvandopland (dem er der 23 af i Danmark). Til arbejdet forudsatte man, at alle planlagte indsatser i VP1 var gennemført og økonomien derfor afholdt, og man havde derfor en økonomisk ramme på 696 mio. kr. til arbejdet, altså nye penge til området.

Landbrugspakken æder overskuddet

Det var forventet at VP2 skulle virke fra senest 22. december 2015, men politisk blev dette udskudt til sommeren 2016. I forbindelse med udskydelsen ændrede man på flere ting i vandområdeplanerne, dog uden at dette medførte en supplerende høring.

En af de ting man ændrede, var vandløbenes målsætning. I de vedtagne vandområdeplaner opererer man ikke længere med højt målsatte vandløb (Faunaklasse 7, høj fisketæthed og en sund plantesammensætning). Alle vandløb er nu målsatte til god økologisk tilstand. Dette var en politisk beslutning for ikke at overimplementere vandrammedirektivet.

Også en række planlagte indsatser er blevet sløjfet. Det var indsatser, som kommuner og vandråd i samarbejde havde udarbejdet og deraf forventet ville blive gennemført. I forhold til økonomien, som var den oprindelige ramme på 696 mio. kr., er beløbet nu skåret ned til 630 mio. kr. Besparelsen skal bruges til at finansiere landbrugspakken.

Af de netop offentliggjorte vandområdeplaner kan man på side 65 læse følgende: Med aftale om Fødevare- og landbrugspakke er midler i Landdistriktsprogrammet, der oprindeligt var afsat til miniådale, dobbeltprofil og restaurering af hele ådale, omprioriteret til andre formål.

Og i den sammenfattende redegørelse på side 9: Sluttelig indebærer aftalen som indirekte konsekvens, at midler fra Landdistriktsprogrammet omprioriteres fra vandløbsområdet til kvælstofindsatsen, så vandløbsindsatser i ca. 300 km. vandløb må udgå, mens kvælstofindsatsen forøges med ca. 1.400 tons.

Vandområdeplanerne og den sammenfattende redegørelse kan du læse her.

Lånte fjer og løftebrud

Da Ida Auken var miljøminister forventede embedsværket, at man skulle bruge alle penge i VP 1 og derefter tilføre 696 mio. kr. til brug i VP2. Men sådan gik det ikke, kommunerne nåede ikke i hus til tiden.

Nu har man så fjernet 66 mio. kr. fra planlægningen (696-630 mio. kr.) og desuden ”lånt” 96 mio. kr. (630-534 mio. kr.) fra ikke-gennemførte VP1 indsatser. Samtidig bør det huskes, at Danmark er meget meget langt fra at nå målopfyldelsen i alle vandløb, så hver en krone tilført området vil bringe kommunerne tættere på målet (og omvendt hvis man fjerner midler). Med en økonomisk nedjustering skubber man bare problemet videre til tredje og sidste planperiode (2021-2027), for i 2027 skal vi være i mål med alle vandløb.

I forhold til den praktiske effektuering af indsatserne er det kommunerne, der skal realisere disse med udgangspunkt i to nye bekendtgørelser, men undervejs er der sket en markant ændring af spillereglerne.

I den ene bekendtgørelse er der opgivet et bilag 1 over referenceværdier til brug ved ansøgning om midler til realiseringen. Problemet her er, at de værdier man kan søge i små vandløb, er meget meget langt fra de værdier, kommunerne anvendte, da man planlagde indsatsprogrammet.

De nye referenceværdier blev først udregnet ultimo juni 2016 efter vedtagelse af Vandområdeplanerne, og havde kommunerne kendt disse ved indsatsplanlægningen i 2014, så havde man ikke foreslået indsatser, som ikke kan realiseres p.g.a. manglende mulighed for at opnå tilskud. I kommunerne og blandt medlemmer af vandrådene og rådgivere har alle haft den klare opfattelse, at alle indsatser som var foreslået, ville blive gennemført indenfor den oprindeligt planlagte ramme.

I praksis betyder ministerens løftebrud og de ændrede spilleregler, at kommunernes og vandrådenes forventninger om at gennemføre de planlagte vandløbsrestaureringer risikerer at blive beskåret med mange millioner – udover de 162 millioner der allerede er forsvundet. Gylle.dk har været i kontakt med flere kommuner, som frygter op til en halvering af den oprindeligt afsatte beløbsramme.

Læs resten

Rødvin til randzonens beskyttere

RandzoneProtest

Landbrugets kampagne mod “de forhadte vandløb” omfattede også randzonerne, som det lykkedes at få afskaffet. Ikke alle landmænd er dog enige i hetzen mod randzonerne

Med overskriften “Vin for randzoner” ønsker Tuse Å’s Ørred-sammenslutning og SuperBrugsen i Tølløse at signalere, at man vil gerne værdsætte de mange landmænd, lodsejere langs Elverdamsåen og Tuse Å-systemet, som gør en aktiv indsats for miljøet. Derfor vil hver eneste landmand/lodsejer modtage en flaske vin for en ikke pløjet 10-meter bræmme!

Det skriver Tuse Å’s Ørredsammenslutning i seneste TØS-nyt fra september 2016.

En af de mere omdiskuterede miljøforanstaltninger langs vandløbene, er de dyrkningsfrie 10-meter bræmmer, – indeholdt i de såkaldte randzoner. 10-meter bræmmerne sikrer vandløbene mod udvaskning af overfladevand, således at sand, næringsstoffer og sprøjtegifte ikke ender i vandløbet.

Læs resten

Vandværker: Stop for tvangsmodning af korn med glyphosat

Roundup før høst Gammelgaard 1

Her er det formanden for Odder Landboforening, der giver hveden en omgang glyphosat før høsten i år.

Står det til vandsektorens brancheorganisation, bør glyphosatholdige sprøjtemidler ikke bruges til tvangsmodning af korn før høst, da det kan true grundvandet. Det skriver Ritzau, 30. juli 2016.

– Vi er generelt imod sprøjtemidler nær vandboringer. Men brugen af Roundup om sommeren er særligt problematisk, siger direktør Carl-Emil Larsen fra vandsektorens brancheorganisation, Danva..

– Det skyldes de mange kraftige regnskyl. Desuden er jorden hård og fyldt med dybe sprækker. Samlet giver det en større risiko for, at Roundup kan sive ned til grundvandet, siger han.

dræn

Kraftige regnskyl sender en puls af sprøjtemidler gennem drænrør ud i miljøet, og gennem sprækker i jorden ned til grundvandet, mener Danva, vandværkernes brancheorganisation

Glyphosatbaserede sprøjtemidler som Roundup er i øjeblikket voldsomt omstridt i EU, men indtil videre har EU ladet det være op til de enkelte lande, om de vil tillade sprøjtning med Roundup lige op til høst for at sikre en ensartet modning.

Læs resten

Urene vande som knæfald for landbruget

Vandpragtnymfe

Vandpragtnymfe. Foto: Bent Lauge Madsen.

Regeringen har i stort omfang brugt smuthuller i loven til at udskyde indsatsen for et bedre vandmiljø i størstedelen af danske vandløb og søer. Ærgerligt mener DN i en pressemeddelse 28. juni 2016.

Regeringen har netop præsenteret nye vandområdeplaner, der skal sikre bedre tilstand i danske vandløb, søer og kystvande. Fra 2016 til 2021 afsættes der 4,2 mia. kroner til at sikre såkaldt ”god økologisk tilstand” i vandmiljøet.

Danmarks Naturfredningsforening er glade for, at vandplanerne, der oprindeligt skulle have været vedtaget og trådt i kraft fra 2015, nu er på banen, så kommunerne har grundlag for at gå i gang med arbejdet.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.