Vand

Lunde Larsen pynter sig med lånte millioner

Esben_Lunde_Larsen_06

Så er miljø- og fødevareministeren atter ude i gråzonen, hvor der fuppes med “nye” millioner og med lånte fjer.

3.500 kilometer vandløb skal have mere liv, så derfor har regeringen afsat 630 mio. kroner til at skabe bedre levevilkår for fisk, planter og bunddyr i danske vandløb og åer. Havørreder, døgnfluer og vandranunkler får nu bedre levevilkår.

Dette glade budskab fremgår af en pressemeddelelse 25. august 2016 fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

– Vi skal have hævet vandkvaliteten i åer og vandløb, så fisk, smådyr og planter trives bedre. Det sætter vi turbo på nu. Kommunerne kan få penge til blandt andet at fjerne gamle opdæmninger, lave okkerrensningsanlæg eller ligefrem genslynge åer. Det er indsatser, der for alvor vil gavne vandmiljøet, hævder miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i pressemeddelelsen om formålet med regeringens rekordstore investering.

Men er det så enkelt, at regeringen gerne vil gøre noget godt for naturen? Er det virkelig sandt? Og er det noget Lunde Larsen har taget initiativ til – og hvor kommer pengene fra?

 

Svarene er nej, nej og atter nej – pengene blev afsat af den forrige regering, hvor miljøministeren hed Ida Auken. Der er tale om den helt nødvendige bevilling, der skal investeres for at opfylde EU’s vandrammedirektiv.

Selve beløbet er beskåret med 162 mio. kr., så reelt er der tale om en spareøvelse, hvoraf 25 procent kommer fra EU. Regeringens “bidrag” er altså nærmere 400 mio. end de annoncerede 630 mio. kr.

 

PapirsvinAuken

Det var miljøminister Ida Auken, der afsatte de mange millioner til vandløbenes forskønnelse i 2014.

Ændrede spilleregler

I perioden 2013-2015 har kommuner og stat i samarbejde allerede gjort sig en lang række erfaringer med vandløbsrestaurering. Den nye ordning bygger videre på disse erfaringer, men også på tidligere afsatte bevillinger.

I 2014 blev kommunerne bedt om at udarbejde et indsatsprogram til fysisk forbedring af forholdene i de danske vandløb. Indsatsprogrammet skulle være redskabet til at nå målopfyldelse i VP 2. I VP1 var det staten, der havde foreslået alle indsatserne, hvilket medvirkede til, at rigtig mange indsatser aldrig blev gennemført, typisk på grund af manglende lokalkendskab og dermed forkerte prioriteringer.

Det var også nyt, at indsatsprogrammet til VP2 (det der i dag hedder Vandområdeplanerne) skulle udarbejdes i samarbejde med lokale vandråd for hvert hovedvandopland (dem er der 23 af i Danmark). Til arbejdet forudsatte man, at alle planlagte indsatser i VP1 var gennemført og økonomien derfor afholdt, og man havde derfor en økonomisk ramme på 696 mio. kr. til arbejdet, altså nye penge til området.

Landbrugspakken æder overskuddet

Det var forventet at VP2 skulle virke fra senest 22. december 2015, men politisk blev dette udskudt til sommeren 2016. I forbindelse med udskydelsen ændrede man på flere ting i vandområdeplanerne, dog uden at dette medførte en supplerende høring.

En af de ting man ændrede, var vandløbenes målsætning. I de vedtagne vandområdeplaner opererer man ikke længere med højt målsatte vandløb (Faunaklasse 7, høj fisketæthed og en sund plantesammensætning). Alle vandløb er nu målsatte til god økologisk tilstand. Dette var en politisk beslutning for ikke at overimplementere vandrammedirektivet.

Også en række planlagte indsatser er blevet sløjfet. Det var indsatser, som kommuner og vandråd i samarbejde havde udarbejdet og deraf forventet ville blive gennemført. I forhold til økonomien, som var den oprindelige ramme på 696 mio. kr., er beløbet nu skåret ned til 630 mio. kr. Besparelsen skal bruges til at finansiere landbrugspakken.

Af de netop offentliggjorte vandområdeplaner kan man på side 65 læse følgende: Med aftale om Fødevare- og landbrugspakke er midler i Landdistriktsprogrammet, der oprindeligt var afsat til miniådale, dobbeltprofil og restaurering af hele ådale, omprioriteret til andre formål.

Og i den sammenfattende redegørelse på side 9: Sluttelig indebærer aftalen som indirekte konsekvens, at midler fra Landdistriktsprogrammet omprioriteres fra vandløbsområdet til kvælstofindsatsen, så vandløbsindsatser i ca. 300 km. vandløb må udgå, mens kvælstofindsatsen forøges med ca. 1.400 tons.

Vandområdeplanerne og den sammenfattende redegørelse kan du læse her.

Lånte fjer og løftebrud

Da Ida Auken var miljøminister forventede embedsværket, at man skulle bruge alle penge i VP 1 og derefter tilføre 696 mio. kr. til brug i VP2. Men sådan gik det ikke, kommunerne nåede ikke i hus til tiden.

Nu har man så fjernet 66 mio. kr. fra planlægningen (696-630 mio. kr.) og desuden ”lånt” 96 mio. kr. (630-534 mio. kr.) fra ikke-gennemførte VP1 indsatser. Samtidig bør det huskes, at Danmark er meget meget langt fra at nå målopfyldelsen i alle vandløb, så hver en krone tilført området vil bringe kommunerne tættere på målet (og omvendt hvis man fjerner midler). Med en økonomisk nedjustering skubber man bare problemet videre til tredje og sidste planperiode (2021-2027), for i 2027 skal vi være i mål med alle vandløb.

I forhold til den praktiske effektuering af indsatserne er det kommunerne, der skal realisere disse med udgangspunkt i to nye bekendtgørelser, men undervejs er der sket en markant ændring af spillereglerne.

I den ene bekendtgørelse er der opgivet et bilag 1 over referenceværdier til brug ved ansøgning om midler til realiseringen. Problemet her er, at de værdier man kan søge i små vandløb, er meget meget langt fra de værdier, kommunerne anvendte, da man planlagde indsatsprogrammet.

De nye referenceværdier blev først udregnet ultimo juni 2016 efter vedtagelse af Vandområdeplanerne, og havde kommunerne kendt disse ved indsatsplanlægningen i 2014, så havde man ikke foreslået indsatser, som ikke kan realiseres p.g.a. manglende mulighed for at opnå tilskud. I kommunerne og blandt medlemmer af vandrådene og rådgivere har alle haft den klare opfattelse, at alle indsatser som var foreslået, ville blive gennemført indenfor den oprindeligt planlagte ramme.

I praksis betyder ministerens løftebrud og de ændrede spilleregler, at kommunernes og vandrådenes forventninger om at gennemføre de planlagte vandløbsrestaureringer risikerer at blive beskåret med mange millioner – udover de 162 millioner der allerede er forsvundet. Gylle.dk har været i kontakt med flere kommuner, som frygter op til en halvering af den oprindeligt afsatte beløbsramme.

Læs resten

Rødvin til randzonens beskyttere

RandzoneProtest

Landbrugets kampagne mod “de forhadte vandløb” omfattede også randzonerne, som det lykkedes at få afskaffet. Ikke alle landmænd er dog enige i hetzen mod randzonerne

Med overskriften “Vin for randzoner” ønsker Tuse Å’s Ørred-sammenslutning og SuperBrugsen i Tølløse at signalere, at man vil gerne værdsætte de mange landmænd, lodsejere langs Elverdamsåen og Tuse Å-systemet, som gør en aktiv indsats for miljøet. Derfor vil hver eneste landmand/lodsejer modtage en flaske vin for en ikke pløjet 10-meter bræmme!

Det skriver Tuse Å’s Ørredsammenslutning i seneste TØS-nyt fra september 2016.

En af de mere omdiskuterede miljøforanstaltninger langs vandløbene, er de dyrkningsfrie 10-meter bræmmer, – indeholdt i de såkaldte randzoner. 10-meter bræmmerne sikrer vandløbene mod udvaskning af overfladevand, således at sand, næringsstoffer og sprøjtegifte ikke ender i vandløbet.

Læs resten

Vandværker: Stop for tvangsmodning af korn med glyphosat

Roundup før høst Gammelgaard 1

Her er det formanden for Odder Landboforening, der giver hveden en omgang glyphosat før høsten i år.

Står det til vandsektorens brancheorganisation, bør glyphosatholdige sprøjtemidler ikke bruges til tvangsmodning af korn før høst, da det kan true grundvandet. Det skriver Ritzau, 30. juli 2016.

– Vi er generelt imod sprøjtemidler nær vandboringer. Men brugen af Roundup om sommeren er særligt problematisk, siger direktør Carl-Emil Larsen fra vandsektorens brancheorganisation, Danva..

– Det skyldes de mange kraftige regnskyl. Desuden er jorden hård og fyldt med dybe sprækker. Samlet giver det en større risiko for, at Roundup kan sive ned til grundvandet, siger han.

dræn

Kraftige regnskyl sender en puls af sprøjtemidler gennem drænrør ud i miljøet, og gennem sprækker i jorden ned til grundvandet, mener Danva, vandværkernes brancheorganisation

Glyphosatbaserede sprøjtemidler som Roundup er i øjeblikket voldsomt omstridt i EU, men indtil videre har EU ladet det være op til de enkelte lande, om de vil tillade sprøjtning med Roundup lige op til høst for at sikre en ensartet modning.

Læs resten

Urene vande som knæfald for landbruget

Vandpragtnymfe

Vandpragtnymfe. Foto: Bent Lauge Madsen.

Regeringen har i stort omfang brugt smuthuller i loven til at udskyde indsatsen for et bedre vandmiljø i størstedelen af danske vandløb og søer. Ærgerligt mener DN i en pressemeddelse 28. juni 2016.

Regeringen har netop præsenteret nye vandområdeplaner, der skal sikre bedre tilstand i danske vandløb, søer og kystvande. Fra 2016 til 2021 afsættes der 4,2 mia. kroner til at sikre såkaldt ”god økologisk tilstand” i vandmiljøet.

Danmarks Naturfredningsforening er glade for, at vandplanerne, der oprindeligt skulle have været vedtaget og trådt i kraft fra 2015, nu er på banen, så kommunerne har grundlag for at gå i gang med arbejdet.

Læs resten

Her vil kampen foregå om danskernes drikkevand

Nordjylland

Kommunerne bør vurdere behovet for sprøjteforbud og reduceret nitratudledning i de mørkeblå områder ifølge miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). Se links nedenfor til de øvrige landsdele.

“Der skal udpeges særlige beskyttelseszoner omkring alle vandboringer i Danmark. Her skal kommunerne kunne forbyde brugen af sprøjtemidler”. Sådan lød det i februar 2015, da daværende miljøminister Kirsten Brosbøl (S) tog det afgørende initiativ til at fremtidssikre danskernes drikkevand.

Brosboell2

Fhv. miljøminister Kirsten Brosbøl (S).

Det skete blandt andet med 26 mio. kroner til at udpege beskyttelseszoner omkring alle vandboringer.  Her vil kommunerne dermed kunne kræve eller aftale, at lodsejerne begrænser sprøjtning eller gødskning, sagde miljøministeren dengang og fortsatte:

– Vi skal kunne drikke rent vand fra hanen i mange år fremover. Vores drikkevand er unikt, og det skal vi værne om. Derfor præsenterer jeg nu en række drikkevandsinitiativer for at beskytte danskernes vand bedre. Der er både udpegning af sprøjtemiddelfølsomme områder, fortsat kortlægning af grundvandet, skovrejsning, rejsehold og vejledning med i pakken af initiativer.

Nu foreligger det overordnede faglige grundlag for at udpege de nødvendige beskyttelseszoner. Det blev fremlagt af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) 7. maj 2016, og Lunde Larsen gav bekendtgørelsen disse ord med på vejen:

esben_lunde_larsen

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

– Det er en omfattende og vigtig samfundsmæssig opgave, der nu er løst, som vil komme alle danskere til gode. For når vi ved, hvor vores sårbare grundvandsressourcer er, kan vi bedre målrette vores indsatser og beskytte grundvandet, så vi også i fremtiden kan bruge grundvand til drikkevand uden at skulle rense det først.

Læs resten

Svinegylle truer grundvandet i store dele af Tyskland

Grundwasser-Nitrat-js-AufmDe store tyske husdyrbedrifter skal bortskaffe enorme mængder af gylle, og derved forurenes grundvandet ofte med nitrat. Grænseværdien er overskredet på hvert syvende målestation. De røde lamper blinker hos nationale miljømyndigheder i Tyskland.

Det skriver Claudia Ehrenstein 20. februar 2016 i den tyske avis Die Welt.

Læs resten

Er fakta død?

_MG_1760

Storåen, Holstebro 2007: Vandet skal holdes tilbage i oplandet.

Bent Lauge Madsen, mag. scient har skrevet denne indsigtsfulde artikel om misbruget af tidens modeord – “fakta”. Teksten har tidligere været offentliggjort i tidsskriftet Vand & Jord, nr. 1, 2016.

12. april 2012 kunne den amerikanske journalist, Rex Hubbke i Chicago Tribune præsentere den sørgelige nyhed, at Fakta var afgået ved døden.

Læs resten

Her er otte miljøtiltag, der virker

Reguleringstrykket

Dette kort fra landbrugsaftalen antyder, hvor det vil gå galt med vandkvaliteten, hvis ikke der gribes effektivt ind med renseforanstaltninger, når gødningsforureningen stiger.

Søren Wium-Andersen portrært 121 KbOm få dage bliver den nye landbrugspakke godkendt med det resultat, at øgede mængder af kvælstof vil finde vej ud i åer, søer og fjorde. Derfor er der behov for, at anvendelsen af den ”målrettede miljøregulering” af landbruget ikke forsinkes. Det skriver Søren Wium-Andersen, biolog, cand.scient.

Formanden for Kommunalteknisk Chefforening, KTC, fremlagde forleden på Altinget otte forslag til MF Rasmus Jarlov til den ”målrettede miljøregulering”. Forslag som på det korte sigt kan reducere den øgede kvælstofudvaskning, der bliver resultatet af den nye landbrugspakke. Læs resten

Forsømte markdræn giver våde marker

Oversvom_briksevadBro

Det såkaldte videncenter SEGES, der drives af Landbrug & Fødevarer, har i januar 2015 udgivet publikationen Dansk Markdræningsguide, der samler al eksisterende viden om dræningsproblematikken i dansk landbrug. Guiden påpeger, at danske agroproducenter forsømmer at vedligeholde hundredetusinder af kilometer markdræn med det resultat, at der står vand på markerne, og afgrøderne tager skade.
Læs resten

Våde marker er selvskabt plage

SelvskabrPlage

BentLaugeMadsen2014Denne artikel blev publiceret som et “Synspunkt” i Vand & Jord nr. 2, 2013, men emnet er brandaktuelt igen. Med forfatterens tillade bringes den her. Den er skrevet af mag.scient. Bent Lauge Madsen, Åmand emeritus excercens.

Både landbrugenes dræn og byernes regnvand fylder meget, både i landskabet, i åen og i politikken. I det forenklede billede kan markernes vand ikke komme hurtigt nok væk, mens byernes ikke kan komme langsomt nok væk. Det lover ikke umiddelbart godt for en helhedsløsning, hvor vandet skal sendes gennem de samme vandløb.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.