Dalum Landbrugsskole sviner med møddingen

Møddingen

Hestemøget ligger og sejler uden overdækning eller korrekte afløbsforhold. Billedet er fra sommeren 2015.

dalum-landbrugsskole_logoEn åben mødding med hestemøg, der sejlede i gødningssafter, var det syn, der mødte biologen fra Odense Kommune den 22. februar 2016, da tilsynet mødte op på den hæderkronede Dalum Landbrugsskole for at tjekke de hygiejniske forhold efter en klage.

Ifølge tilsynets rapport var det ikke i orden, hvad man måtte konstatere: “Ved tilsynet blev det oplyst, at der er 4 heste på skolen. Gødning fra hestene bliver opbevaret på en ældre møddingsplads uden afløb. Pladsen er lavet af betonelementer, der ikke ligger helt tæt. Umiddelbart vurderede Tommy Jacobsen, at der er et støbt lag nedenunder, der er forholdsvis tæt, eftersom der står en del vand på pladsen, der ikke trækker væk.”

Mødding_ikkefastbund

Der var ikke fast bund under møddingen, og tilsyneladende har landbrugsskolen også et rotteproblem, som antydet af kassen med rottegift i venstre side af billedet.

Skolen fik besked på at bringe forholdene i orden i henhold til reglerne, og kommunen agter senere at følge op på sagen.

Dalum Landbrugsskole er en traditionsrig landbrugsskole, der tilbyder hele landbrugsuddannelsen samt Skolenlandbrugets lederuddannelser, så korrekt håndtering af møddingsforhold burde være en central læring.
Bygningsmæssigt er skolen grundlagt som almen højskole i efteråret 1862 af den berømte højskolemand Christen Kold, der sammen med Grundtvig udviklede den danske højskole. I dag kommer folk rejsende fra hele verden for at se Kold’s historiske lokaler, som i dag bl.a. er skolens smukke Høresal. Landbrugsskolen blev grundlagt den 5. juli 1886 og kunne den 4. november 1886 byde de første 32 elever velkommen.

Andre populære indlæg:

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.