Danmark på 5. plads blandt EU-landes krav til vandkvalitet

Forskellige tolkninger af kvalitetskrav til vandkvalitet giver uens grænseværdier for kemikalier i vand i EU, viser ny rapport, og der er også stor forskel på, hvor mange grænseværdier de enkelte lande har fastsat. Danmark ligger på en 6. plads med 10 ud af de undersøgte 19 grænseværdier, hvor Holland ligger i top med 18 ud af de 19 mulige.

Det fremgår af rapporten EUROPEAN ENVIRONMENTAL QUALITY STANDARDS (EQS) VARIABILITY STUDY, der blev fremlagt af DCE, 26. april 2017.

Rapporten dementerer de hyppige påstande om overimplementering og Danmarks rolle som duks i beskyttelsen af vandmiljøet. Fem EU-lande går foran DK med flere grænseværdier for farlige stoffer. Det er Holland, Belgien, Tyskland, Rumænien og Tjekkiet.

Flere europæiske lande har forskellige grænseværdier (EQS) for de samme kemiske stoffer i vand, selvom alle i princippet skal benytte de samme vandkvalitetskriterier. En ny DCE-rapport tager udgangspunkt i EU’s fastsatte vandkvalitetskriterier, som er aftalt i det europæiske vandrammedirektiv. I direktivet har landene bestemt, hvor høje koncentrationer af kemikalier som zink, kobolt, sølv og benzener der må udledes i vandet i hele Europa.

En af grundene til forskellene er, at landene kan have særlige hensyn i forbindelse med for eksempel industri, og derfor udleder højere koncentrationer af visse stoffer end andre EU-lande. Det kan give problemer, forklarer en af rapportens hovedforfattere, seniorforsker fra Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet, Hans Sanderson.

”Vand er en international ressource, som flyder over grænser. Hvis et land har fastsat en højere acceptabel forureningsværdi for vandressourcer end et naboland, vil nabolandet nok være utilfreds med, at de kan modtage forurening gennem vandet fra deres nabo. Men det er en følsom diskussion,” siger Hans Sanderson.

For at finde de egentlige forskelle mellem landenes krav til grænseværdier, sendte forskere fra Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet et spørgeskema ud til de europæiske landes miljøstyrelser. Formålet var at finde ud af, hvordan de enkelte lande måler, vurderer og beregner niveauerne af 19 forskellige stoffer, som udledes i vandmiljøet i Europa.

Undersøgelsen har givet et statusbillede over flere EU-lande. Særligt nord- og vesteuropæiske lande, som Sverige, Tyskland og England, har svaret fyldestgørende på undersøgelsen, mens flere øst- og sydeuropæiske lande, blandt andet Bulgarien, Polen og Malta, slet ikke har svaret. De fraværende svar  kan ifølge Hans Sanderson skyldes manglende overskud i de respektive miljøstyrelser. Det europæiske vandrammedirektiv sætter fokus på at have et sundt og sikkert vandmiljø i hele Europa, men det overholdes altså ikke af alle, selv om der er udarbejdet en teknisk guide med retningslinjer for risikovurdering af udledte kemikalier.

De individuelle værdier bygger på vurderinger af det enkelte lands beskyttelsesniveauer. Så der er flere ting, der spiller ind, forklarer Hans Sanderson.

Seniorforsker Hans Sanderson, AU.

Fælles ansvar for vand
”Selv om man benytter retningslinjerne, kan to medarbejdere i en styrelse komme frem til to forskellige kemikalieværdier i vandet, fordi værdierne ikke bare bestemmes gennem en regneøvelse. Der skal også indgå en vurdering, som afspejler den enkelte myndigheds og landets prioritering og vægtning,” siger Hans Sanderson.

Konsekvenserne ved ikke at overholde grænseværdierne kan være bøder til de pågældende lande. Men det er ikke bødestraffe, der skal skaffe renere vand, mener Hans Sanderson.

”Retningslinjerne er ikke primært effektive, fordi lande er bange for at få en bøde. De er effektive, fordi det er noget, vi er blevet enige om at gøre i fællesskab,” siger han.

Det vigtige er ifølge Hans Sanderson, at retningslinjerne bliver forstået og brugt på en så gennemskuelig og videnskabelig måde som muligt.

Her er de 19 stoffer, der er undersøgt grænseværdier for i rapporten.

”Det handler meget om at støtte op om vandrammedirektivet, som beskriver vores fælles ansvar for, at alt vores vand er god af kvalitet. Derfor skal vi belyse, at der forskelle i EU og diskuterer baggrundene for dem, så vi kan blive enige om, hvad der skal til for at minimere forskellene,” siger Hans Sanderson.

Formålet

Rapporten skal indgå i en europæisk diskussion af, hvorvidt vandrammedirektivet bliver overholdt, hvor grænseværdierne overskrides, hvordan man får harmoniseret fastsættelsen af grænseværdier, og om retningslinjerne er klare nok. Der er ingen europæiske lande, som kan sige sig fri for at følge retningslinjerne i vandrammedirektivet, men der er meget forskel på landenes kapacitet i forhold til undersøgelse af vandkvalitet og overholdelse af direktivet.

Derudover skal rapporten også bidrage til en øget udveksling af viden på tværs af grænser.

”Det er en vigtig diskussion, der foregår omkring, hvordan vi sikrer vores natur- og miljøressourcer. Det er ikke bare et europæisk fænomen, det er et globalt fænomen at sikre kvaliteten af vores vandmiljø,” siger  Hans Sanderson.

Læs hele rapporten.

Andre populære indlæg:

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.