Merrild_mink2De popper op med jævne mellemrum. Dokumentar-udsendelserne om minkproduktion. Og reaktionerne fra industrien kommer lige så prompte, som de er forudsigelige.

Dokumentaristerne, manipulerer med virkeligheden, lyder det med vanlig retorik. Men billederne, der løb over danskernes tv-skærme forleden, lyver ikke. Tværtimod.

Små bure, brutale produktionsmetoder og ekstremt dårlig dyrevelfærd er virkeligheden for millioner af mink. Også i Danmark. Og det er en virkelighed, vi som samfund skal forholde os til. Det skriver direktør Britta Riis, og dyrlæge, ph.d. Birgitte Damm, begge Dyrenes Beskyttelse, i et debatindlæg i Politiken 1. oktober 2015.

britta_riis_PR
Direktør Britta Riis, Dyrenes beskyttelse.

Danmark huser i dag en af verdens største minkproduktioner. Der bliver produceres årligt 17 millioner minkskind på dansk grund. Spørgsmålet er, om vi i et moderne samfund, som det danske, skal finansiere en del af vores velfærd via utidssvarende minkproduktion. Herfra er svaret et ubetinget nej.

Modsat eksempelvis køer og grise, er mink rovdyr. Minken er en ivrig jæger både til lands og til vands. Den lever på meget store territorier, som den i øvrigt frygtløst forsvarer. Netop minkens rovdyradfærd gør det problematisk, at de på danske farme er spærret inde i små netbure på omkring 0,3 m2 – altså mindre end en opslået Politiken.

Det siger sig selv, at når flere territoriale rovdyr naturstridigt spærres inde i et lille bur, opstår der problemer. Minkene slås, skader sig selv og hinanden med dybe bid. Resultatet er store åbne sår, voldsomme adfærdsforstyrrelser og betydelig mistrivsel.

Birgitte
Dyrlæge, ph.d. Birgitte Damm, Dyrenes Beskyttelse.

Men på trods af den åbenlyse dårlige dyrevelfærd, har bursystemerne stort set været uændrede i Danmark i årtier. I modsætning til eksempelvis svin og kvæg, hvor der er udviklet dyrevenlige alternativer til forbrugerne, så har dyrevelfærden i den hjemmelige minkproduktion ikke udviklet sig. Og det på trods af, at pengene nærmest vælter ind på kontoen hos de danske minkavlere. Alligevel investerer minkindustrien ikke i bedre forhold for de dyr, de lever af. Fokus er udelukkende på øget indtjening. Dyrenes velbefindende vægter tilsyneladende ikke i den ligning.

I den vestlige verden er flere lande da også kommet frem til den erkendelse, at pelsdyravl er uetisk. Det gælder eksempelvis England, Østrig, Tyskland og Schweiz. Nogle har decideret indført et forbud, mens andre har stillet nutidige krav til dyrevelfærden.

Herhjemme har millioner af mink stadig en ussel tilværelse. Det er på tide, at landets politikere sætter nogle grænser. Gerne i form af et forbud. En ting er i hvert faldt sikkert. Vi kan ikke fortsætte den nuværende kurs.

Redaktørens note: Minkproducenterne anvender stærkt stigende mængder antibiotika, og der er konstateret smitsomme stafylokokker af typen MRSACC398 på et antal fabrikker. Desuden er der behandlet et antal minkarbejdere med infektioner af de antibiotikaresistente bakterier. Læs mere her.

Comments are closed.