Ebberød Bank: Havdambrug vil forurene mere end Landbrugspakken

Filmen “Ebberød Bank” handler om skræddermester Vipperup, der bliver overtalt til at blive bankdirektør for Ebberød Bank. Vipperup tager ukonventionelle bankmetoder i brug, da han tilbyder indlånsrenter til 8% og udlånsrenter til kun 4%. Desuden er bankdirektørens gage en fast procentdel af bankens omsætning ikke af dens overskud. Vipperups praksis har givet anledning til idiomet ren Ebberød Bank om en praksis, der ikke anses for økonomisk rationel.

– Hvis der gives tilladelse til de nye havdambrug, der er søgt om, vil de forurene mere, end det Landbrugspakken skal rense op efter landmændene. Så det gamle udtryk Ebberød Bank er meget dækkende. Det siger professor Stiig Markager, Århus Universitet, til journalist Flemming Seiersen 14. marts 2017.

Landbrugspakken skal fjerne 1200 tons kvælstof og 4 tons fosfor, som landbruget får lov til at lukke ud. Det skal ske via vådområder og kommer til at koste 1,6 milliarder kr., som skatteyderne skal betale. Miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen (V) er kaldt i samråd om sagen onsdag den 15. marts.

Havdambrug vil lukke 1100 tons kvælstof og 100 tons fosfor ud

Hvis der gives tilladelse til de nye havdambrug, der er søgt om, vil de lukke 1000-1100 tons kvælstof og 100 tons fosfor ud. Altså lige så meget kvælstof, som Landbrugspakken skal fjerne, og meget mere fosfor.

Professor Stiig Markager.

Udledning fra havbrug tre gange så potent som fra landbruget

– Og det er faktisk endnu værre, siger professor Stiig Markager, Århus Universitet.  Den mængde kvælstof og fosfor, som havbrug lukker ud, er nemlig tre gange så potent, som den landbruget udleder. Udslippet fra havbrug sker nemlig i sommerperioden, hvor algevæksten er aller størst. Udledning fra landbruget sker i perioden november-februar, hvor algerne ikke vokser. Det betyder, at udledningen fra landbruget når ud til havs uden at skabe algevækst.

Svarer til at lukke rensningsanlæggene på Djursland

På et borgermøde på Djursland for nogle måneder siden om havbrug oplyste Syddjurs Kommune, at den udledning, der risikerer at komme fra de ansøgte havbrug ved Djurslands kyst, svarer til udledning af urenset spildevand fra alle toiletter på Djursland. Forureningen fra havbrugene svarer altså til at lukke al spildevand fra toiletter på Djursland urenset ud i Kattegat.

90 procent af fosforen fjernet fra husspildevand

Der er gennem årene ofret milliarder af kroner på at rense spildevandet fra husstandene. Fosforen i spildevandet er reduceret med 90 %. Og så vil man nu tillade udledning af urenset fosfor fra havdambrug.

-Den forurening kan man altså ikke bare fjerne med f.eks. muslingeopdræt og produktion af tang. Det er vi nogle stykker, der ikke tror på, siger Stiig Markager.

Journalist Flemming Seiersen skriver for gylle.dk.

Hvornår kommer resultatet af undersøgelse?

I øjeblikket er hele sagen om  tilladelse til nye havdambrug sat på stand by. Natur – og Erhvervsstyrelsen kan ikke give tilladelse til placering af nye havdambrug eller det modsatte. Disse afgørelser afventer nemlig en offentliggørelse af en undersøgelse, som Dansk Hydraulisk Institut har foretaget af de områder, hvor der kunne tænkes anlagt havbrug. Instituttet har undersøgt de miljøpåvirkninger, som havbrug vil medføre. Det er Landbrugs- og Fiskeristyrelsen der skal offentliggøre denne undersøgelse. Hvornår, det sker, har det endnu ikke været muligt at få oplyst.

Sidste Nyt!

Ingen ved, om muslinger kan fjerne forurening fra havbrug

-Det SKAL bare virke, siger Esben Lunde Larsen (V.

Selvom han ikke var meget for det, måtte miljø-og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) – hårdt presset – erkende, at der ikke er nogen erfaring for eller sikker viden om, at muslingeopdræt kan fjerne forureningen fra havdambrug. Det viste et åbent samråd, som Folketingets Miljø-og Fødevareudvalg havde indkaldt ministeren til onsdag den 15. marts.

Muslingeopdræt aldrig prøvet ude på havet

Der er nemlig kun lavet forsøg med det i Skive Fjord og i Storebælt og ikke i det åbne hav. Derfor konkluderede den tidligere miljøminister, Ida Auken  (R), at metoden med muslingeopdræt ikke er afprøvet til havs. Derfor ved vi ikke noget som helst om, hvorvidt det virker i f.eks. Kattegat.

Problemet er, at muslingernes vækst til havs er meget mindre end f.eks. i fjorde. Derfor optager de ikke spå meget kvælstof til havs. Dertil kommer, at omkostningerne ved at høste muslinger til havs er langt større, så det er derfor ikke rentabelt.

Ingen løsning på forureningen

Samrådet, der drejede sig om kompenserende foranstaltninger til at fjerne forureningen fra havdambrug, bragte derfor ingen afklaring om, hvorvidt det overhovedet er muligt at fjerne forureningen fra havdambrug.

Det SKAL bare virke

Miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen, kom til sidst med noget, der lignede en besværgelse: – Det SKAL bare virke, sagde han.

Havdambrugene skal dokumentere, men hvordan?

Han gentog flere gange, at det er havdambrugene, der skal dokumentere, at de kompenserende foranstaltninger som muslingeopdræt til havs, vil virke. Hvordan de skal kunne dokumentere det, når man ikke har prøvet det før, kom der ikke noget svar på.

Hvordan finder man ud af, om muslingerne virker?

Ministeren sagde, at havdambrugene kunne få et år til at vise, at det virkede. men hvad nu, hvis det ikke virker, blev han spurgt. Skal myndighederne så lukke havdambrugene, der har investeret penge i etableringen. Og hvordan finder man ud af, om det virker. Det er også stadig ubesvarede spørgsmål.

Venstre vil berolige borgerne på Djursland

Så selv om en af  ministerens partifæller i udvalget ønskede at berolige især borgerne på Djursland, der har protesteret voldsomt mod nye dambrug ud for Djurslands kyst, er det efter samrådet ingen grund til beroligelse.

Andre populære indlæg:

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.