Flere penge i mode end i svin

Mode_svin

Det går godt, rigtig godt endda, for den danske modebranche ude i den store verden. Det skriver journalist Dorrit Saietz i Politikens tillæg om økonomi, 3. februar 2016.Dorrit

I de første tre kvartaler af 2015 steg eksporten med 7 procent, så der i alt blev solgt for 23,8 milliarder kroner bukser, kjoler, bluser og sko med danske varemærker på. Til sammenligning blev der solgt for 17,9 milliarder kroner svin, fremgår det af et nyt analysenotat fra brancheforeningen Wear under Dansk Erhverv.

Modesvin

Det er især Bangladesh, der nyder godt af den danske modeindustri.

»Jeg synes, den danske modebranche gør det rigtigt, rigtigt godt«, siger Morten Gade Steinmetz fra revisionsselskabet Deloitte, som hvert år udgiver ’Modeanalysen’ om branchens tilstand.

Men kan man tale om en eksportsucces, når tøjet stort set aldrig er fremstillet i Danmark, men snarere i Bangladesh, Indien eller Kina?

Og er det fair at sammenligne med svineeksporten, hvor produktionen foregår herhjemme?

»Det vil jeg bestemt sige, at det er«, siger Morten Steinmetz. »Danskerne er gode til at spotte nogle trends, designe lækkert tøj, lave gode kollektioner, som man tager ud og sælger. Varerne kommer oftest forbi Danmark, hvor de bliver ompakket og sendt ud til landene. Fordi der ikke sidder syersker i Danmark og syr tøjet – så kan man jo også spørge, hvor svinefoderet kommer fra«, siger han.

Læs hele artiklen.

Andre populære indlæg:

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.