Fremtidens svinefabrik blev aldrig rentabel – nu solgt til udlandet

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) har måttet æde sine begejstrede ord i sig igen, hvad angår fremtidens statsstøttede svinefabrikker. Mon det også bliver ham, der skal indvie Månegrisprojektet i Thy?

Daværende miljøminister Troels Lund Poulsen (V) havde de helt store lovprisninger fremme, da han i marts 2009 gik på talerstolen i Simon Højs nybyggede svinefabrik til 50 mio. kr. nord for Varde. »Det er utvivlsomt sådan, at fremtidens svineproduktion skal indrettes,« sagde en synligt imponeret minister til de mange fremmødte personer. Men der tog han grumme fejl.

Simon Højs svinefabrik blev aldrig rentabel. Efter otte år var den negative egenkapital nede på – 17 mio. kr., så ejeren havde ingen anden udvej end at afhænde den urentable fabrik. Fabrikken er nu blevet opkøbt af den tyske fødevarekoncern Wernsing med tilhørende 720 hektar jord som et investeringsobjekt, ifølge JyskeVestkysten.

Simon Høj, der også har en plads i bestyrelsen hos Danske Svineproducenter, er foreløbigt ansat som direktør i det nye driftsselskab, som viderefører svinefabrikken. Han ønsker ikke at kommentere salget ifølge landbrugsavisen.dk

Tyske Wernsing er ikke ukendt med investeringer i Danmark. Selskabet ejer også Flensted A/S i Skovlund, som er kendt for pommes frites-produktion. Der er tale om en meget stor investor med produktions- og lagerfaciliteter på 600.000 m² internationalt, en omsætning i 2015 på 950 mio. € (7 mia. kroner) og 3100 medarbejdere.

23-årig låner 50 mio. til svin

På samme opreklamerede facon som det aktuelle ”Månegrisprojekt” i Thy blev Simon Højs svinefabrik rost til skyerne – og støttet økonomisk – af bl.a. miljøminister Troels Lund Poulsen, som i 2009 kaldte det for ”lidt af oplevelse at indvie et så stort produktionsanlæg til svin”. Lund Poulsen, der selv har en baggrund i landbrug, var synligt imponeret over det højteknologiske produktionsanlæg. Det bestod af 11.000 m2 stald i to bygninger med plads til 3800 søer og en årsproduktion på 60.000 smågrise.

Simon Høj (tv.) sammen med sin gode ministerven Troels Lund Poulsen (V) i 2009, da fremtidens svinefabrik blev indviet. Foto: Privateje.

Hele anlægget blev opført på bar mark af den kun 23-årige Simon Høj, der havde formået at låne 50 mio. kr. til at realisere sin afsluttende eksamensopgave fra Vejlby Landbrugsskole til at udarbejde staldprojektet, hvorefter det blev staldfirmaet Gråkjær, der fik opgaven med at projektere det og opføre bygningerne. Gråkjær er også involveret i Månegrisprojektet i Thy.

Gråkjær markedsfører sig selv med bl.a. disse ord: ”Troværdighed og ekspertise i landbrugsbyggeri. Vores værdier er et udtryk for at ” et ord er et ord” og “vi kan vores kram”. Vi går forrest i udviklingen for at kunne tilbyde dig det optimale! Gennem troværdig sparring med dig, skaber Gråkjær A/S markedets bedste rammer for din virksomhed”.

Helt alene stod Simon dog ikke: Hans far, Johannes Høj, har i mange år drevet en betydelig svineproduktion, og det var da også meningen, at fremtiden skulle byde på et storslået samarbejde mellem Johannes Høj og hans to sønner.

Ved indvielsen i 2009 sagde miljøminister Troels Lund Poulsen også: »For min skyld er det i orden med plads til flere grise i nye staldanlæg, for nye stalde giver mindre miljøbelastning. Derfor håber jeg, at dette er begyndelsen til mange indvielser af fine, nye stalde«. Sådan kom det altså ikke til at gå.

Regnskabstallene dementerer entydigt påstandene om stordriftsfordele og fremtidssikring i Simon Højs fremtidsgris.

Andre populære indlæg:

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.