Grønland strammer jagtloven – en smule

Bestanden af lomvie er i frit fald i Grønland, hvor mange fuglefjelde i dag står gabende tomme.

Al jagt på de udryddelsestruede lomvier stopper 1. januar overalt  i Grønland, bortset fra Qaarnaaq-området oppe i nord, hvor der stadig tillades forårs- og sommerjagt. Til gengæld udvides forårsjagten på ederfugl og kongeederfugl, og snegås bliver ny jagtfugl. Det fremgår af en ny fuglebekendtgørelse fra Naalakkersuisut.

På baggrund af rådgivninger fra 2013 og 2014 fra Grønlands Naturinstitut (GN) og brugerviden er der sket regulering af jagttider og dagskvoter for edderfugle, lomvier og rider samt introduktion af ny jagtbar art. Endelig er der sket fredning af et fuglefjeld og udvidelse i antallet af fuglebeskyttelsesområder. Fuglefjeldet Ritenbenk bliver fredet for al fangst. Det bliver den som konsekvens af, at lomvie-bestanden er i frit fald i området.

I maj 2016 skrev GN et statusnotat for lomvien i Grønland. Nyeste viden om lomvier viser, at bestandene er i massiv tilbagegang i de fleste kolonier i Grønland, på nær kolonierne i Qaanaaq, som tilsyneladende er sunde. Samlet er ynglebestanden af lomvier i hele Grønland gået tilbage med 15 % siden 1990. Hvis man ser bort fra Qaanaaq, er den samlede tilbagegang på 35-40 %.

Edderfugle
For edderfugle har man kunnet se en effekt af de stramninger, der er sket i 2001, 2004 og 2009, og bestanden har været støt voksende i de seneste år. Dog ser det ud til, at tilvæksten er stagneret. Alligevel forlænges jagttiderne for både ederfugl og kongeederfugl med 1 til 2 måneder ind i foråret.

Rider

Ifølge den biologiske rådgivning i 2013 mener GN at det kan forsvares at udvide fangstperioden. Man har dog valgt at kontrollere fangsten ved at gøre arten kvoteret. Rider må kun fanges til privat brug:

Som en ny jagtbar art vil snegås blive introduceret, og der sker ændringer i jagttiden for canadagås.

Ureguleret jagt og indsamling af æg har tømt en lang række fuglefjelde i Grønland. Illustration fra bogen “Farvel til Grønlands natur”, Gads Forlag 2001.

Fuglebeskyttelsesområder

I oktober 2013 udkom rapport nr. 87 fra GN, som viste at 6 ud af 13 fuglebeskyttelsesområder (FBO) var blevet forladt og derfor ikke havde sin relevans længere. GNforeslog, at de kolonier blev taget ud og erstattet af nogle nye områder. I den forbindelse anmodede APN GN om at udarbejde en liste over mulige FBO’er, hvor der kunne tages særlig hensyn til:

  • Beskyttelse af sårbare arter.
  • Beskyttelse af områder med et rigt fugleliv.
  • Fugleområder som er geografisk vigtigt.
  • Observeret nedgang eller en negativ tendens for et fuglefjeld eller en art/bestand/delbestand.

I juni 2014 modtog APN en liste over mulige områder kategoriseret høj, mellem og lav prioritet. Fra listen over områder af høj prioritet har APN udvalgt 27 områder således, at der nu er udpeget 40 fuglebeskyttelsesområder, der dækker hele Grønland og indeholder alle kendte lomvie-kolonier.

Ny rådgivning – ny revision igangsættes

I den nye bekendtgørelse er der dog ikke taget stilling til den nyeste biologiske rådgivning fra GN. GN har 28. oktober 2016 fremsendt en ny lomvie-rådgivning, som skal igennem en behandlingsproces, herunder ekstern høring af relevante parter.

GN anbefaler:

at lomvien totalfredes i Grønland i foreløbig 10 år
at dispensation til forårsfangst kun gives i Qaanaaq (ikke Ittoqqortoormiit eller andre steder)
at der arbejdes mod at stoppe ulovlig fangst om foråret og i yngleperioden
at der udarbejdes en specifik forvaltningsplan for lomvien i Grønland.

 

Andre populære indlæg:

Comments

comments

En kommentar til Grønland strammer jagtloven – en smule

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.