Gyllemanipulation

SorenWium

Biolog Søren Wium-Andersen.

“Regeringens fortsatte gaveregn og regelforenkling til landbruget vil ingen ende tage.”

Det skriver biolog Søren Wium-Andersen i Politiken, 23. december 2015. Og fortsætter:

“I et svar 8. december 2015 til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg afviser ministeren, at der skal foretages tungmetalanalyser af den husdyrgødning, der udkøres på markerne. Det sker med en henvisning til en rapport fra Århus Universitet, der viser, at de fleste målte værdier ligger indenfor de forventede resultater.

Ministeren fortsætter: ”Enkelte afvigelser tyder på større forbrug end forventet”.

Ministeren oplyser ikke, at der kun er foretaget 11 gylleanalyser, og at ikke mindre end tre af disse, eller 27 % viser, at indholdet af kobber og zink i gyllen var så høje, at gyllen burde være kørt på et deponi, dersom gylle havde været underkastet de regler, som er gældende for slam fra renseanlæg.

Kun en minister, der sidder i en vækstforblændet regering, kan hævde, at landbruget kan fortsætte med at køre uanalyseret gylle på markerne, når den eneste analyseserie, der er foretaget i mange år viser, at mere end en fjerdedel af gyllen burde være deponeret på en losseplads for farligt affald. Ministerens gyllemanipulation vil langsomt ændre dele af landbrugsjorden til kobber- og zinkdepoter til skade for sundheden såvel som for landbruget.”

Andre populære indlæg:

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.