Her er fup og fakta om vandløb

BjarneBringedal

Bjarne Bringedal Svendsen, Køge.

Vi skal lære af naturen i arbejdet med at forebygge oversvømmelser, og vandløbene er en vigtig faktor i ligningen. På den baggrund rydder KTC’s Bjarne Bringedal Svendsen op i fup og fakta i en artikel på Altinget.dk 27. november 2015. KTC står for ”Kommunalteknisk chefforening” og Bringedal Svendsen er chef i Køge. Vi bringer et forkortet uddrag af artiklen her:

“KTC støder stedse på opfattelser og løsninger, der bunder i mangel på viden. Vi prøver i det følgende at tage fat på nogle af dem. Vi har også nogle konkrete bud på løsninger: Lær af naturen og lav p-pladser til vandet.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Er det den slags vandløb, vi vil have?

Grødeskæring forhindrer oversvømmelser – Forkert
Grødeskæring giver ingen sikkerhed mod oversvømmelser. Grødeskæring fungerer i sommermånederne. Efter endt grødeskæring starter genvæksten som på en græsplæne. Efter to til fire uger er effekten væk. Hyppig grødeskæring er i øvrigt skidt for vandløbets miljø og også for kommunernes økonomi, ej at forglemme.

 

Kommunerne ejer de offentlige vandløb – Forkert
Det er lodsejerne, der ejer vandløbene. Offentlig vandløbsvedligeholdelse er derfor at betragte som en skattefinansieret erhvervsservice, som ydes til vandløbets ejere.

Vandlob_godt

Eller foretrækker vi det mere naturlige vandløb?

Vandløbene er stærkt påvirkede af vand fra veje og byer – Korrekt
Men det er vel at mærke kun nogle få steder. Nutidens standard indebærer nemlig, at kommunerne stiller krav om forsinkelse af regnvand fra befæstede arealer. I øvrigt udgør det befæstede areal i Danmark omkring 10 procent af landets areal, heraf er ca. 1,7 procent vejarealer. Herfra skal så trækkes arealet af København, Aarhus, Aalborg og alle de andre store byer, hvor regnvandet ledes direkte ud i havet..

Ejere af vandløb må selv vedligeholde deres vandløb – Forkert
Hvis vandløbet er klassificeret som offentligt, må ejeren ikke selv vedligeholde det. Det må kun kommunen. Til gengæld sparer ejeren udgiften til at få sit vandløb passet. Det er en gratis service til ejerne af vandløbene.

Dræn munder ud over vandspejlet – Forkert
Kommunernes opmålinger viser, at et betydeligt antal dræn munder ud lige akkurat over vandløbets bund. Placeringen af drænudløb i forhold til vandløbsbunden har været lodsejerens valg i forbindelse med dræning af markerne. Sådan har det altid været – måske fordi andet ikke har været fysisk muligt.

Vandlob_hærværk

Er det sådan, vandløbene skal behandles i fremtiden?

Kommunerne skal forhindre oversvømmelser – Forkert
Der gives med vandløbsloven ingen garanti mod oversvømmelser. Kommunens rolle er så at se på hele vandløbssystemet. Forbedret afvanding i øvre dele af et vandløbssystem vil alt andet lige give øget oversvømmelsesrisiko i den nedre del af vandløbssystemet.
En vigtig pointe er dog, at har en vandløbsejer valgt at dyrke sine arealer helt ned til vandløbet, har han også påtaget sig den øgede risiko for oversvømmelser, som eksisterer langs et vandløb. I byerne må beboerne tåle vand over terræn hvert femte eller tiende år. Sådan er afløbssystemerne dimensioneret. Her gives heller ingen garanti.

Vandløbene svømmer oftere over i dag – Delvist rigtigt
I takt med at nedbøren stiger, og der optræder kraftigere skybrud, vil oversvømmelsesfrekvensen stige. Men der er også andre årsager. Dræning af våde tørvejorder langs vandløbene har givet ilten adgang. Ilten har nu nedbrudt tørven, så mange sådanne arealer er endt med at være lige så våde, som før de blev drænet. Det er jorden, der er sunket og ikke vandløbsbunden, der er kommet højere op – det kan opmålinger vise.

VesterSo_0005_3sp

Er det sådan her, vores dyrt betalte vandløb skal se ud? Og skal de bare tjene som afvandingskanaler?

Miljørigtige vandløb afleder ikke nok vand – Forkert
At et miljørigtigt vandløb ikke kan sikre tilstrækkelig vandafledning er en udbredt myte.
Hensynet til flora og fauna plus afvanding kan sagtens forenes i et og samme vandløb. Det viser 33 års erfaring med vandløbsloven, der i 1982 blev revideret. De problemer, der har været, har som regel haft deres rod i særlige nedbørshændelser og ikke i miljøhensynet.

Få klager over kommunernes vandløbsvedligeholdelse – Rigtigt
Kommunerne vedligeholder årligt cirka 19.500 kilometer vandløb og bruger godt en kvart milliard kroner på dette. Meget få sager ender i klagesystemet. I 2013 og 2014 behandlede Natur- og Miljøklagenævnet i alt 13 sager vedrørende klager over kommunernes vedligeholdelse. I 6 af sagerne fik lodsejerne medhold i klagerne.
KTC er fortaler for en revision af vandløbsloven. Blandet andet mener KTC, at vandløb uden miljømæssigt potentiale og med det primære formål at tjene afvandingsformål, bør klassificeres som kulturtekniske anlæg. Vedligeholdelsen af sådanne vandløb bør overdrages til deres ejere, der har den primære interesse i disse vandløb.

KTC påpeger, at vi slipper ikke af med oversvømmelser, men de skal flyttes hen, hvor de gør mindst skade. En revision af vandløbsloven bør derfor indtænke omgivelserne langs vandløbene.

Naturlige vandløb bruger de vandløbsnære områder, altså ådalene, som parkeringsplads for vandet under store og ekstreme nedbørshændelser. Og vi kan lære af naturen. Her gemmer sig løsningen på mangen en lokal klimaudfordring, nemlig P-pladser til vandløbene.”

Læs hele artiklen og få alle detaljerne med her.

Læs også om vigtigheden af at beskytte de små vandløb her.

Andre populære indlæg:

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.