Hvad får vi for pengene?

EU_høst

Svimlende 277 mia. euro udbetales årligt til de europæiske jordejere uden sikker effekt

Til trods for at næsten en tredjedel af EU-budgettet stadig er direkte eller indirekte afsat til at støtte landbrugeres indkomst og bidrager dermed til at sikre landbrugerne en høj levestandard, så er EU-kommissionens system til måling af resultaterne af den fælles landbrugspolitik ikke tilstrækkeligt godt udformet, og mængden og kvaliteten af de statistiske data, der anvendes til at analysere landbrugeres indkomst, har store begrænsninger. Det fremgår af Den Europæiske  Revisionsrets særberetning nr. 01 fra 2016.

Eller sagt med andre ord: EU udbetaler stadig årligt op til 277 milliarder euro (29 % af det samlede EU-budget) til direkte støtte til landbrugere og til markedsstøtte i specifikke landbrugssektorer. Alligevel er der stor uvidenhed om effekten.

Data mangler

Revisionsrettens undersøgelse er foretaget i henhold til den nye ramme for overvågning og evaluering af den fælles landbrugspolitik, hvor EU-kommissionen skal vurdere den samlede virkning af foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik i forhold til de fastsatte mål. Dette kræver ikke kun klart fastsatte målsætninger, mål og indikatorer, men også tilstrækkelige statistiske data af god kvalitet om landbrugets økonomiske situation og om landbrugernes indkomst.

Revisionsretten fandt bl.a., at kommissionen ikke har klart fastlagt de statistiske data, der er nødvendige for at foretage en effektiv vurdering af resultaterne af foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik, som har til formål at støtte landbrugeres indkomst.

Der er ingen repræsentative data til rådighed om landbrugshusholdningernes disponible indkomst, som ville gøre det lettere at vurdere, om målet i traktaten om at sikre landbrugerne en rimelig levestandard er nået.

Desuden findes der ikke et pålideligt system, der gør det muligt at foretage sammenligninger mellem landbrugsindkomster og indkomster i andre erhvervssektorer, som kan retfærdiggøre EU-indkomststøtte til landbrugere.

Ringe kvalitet

De vigtigste redskaber, der er til rådighed på nuværende tidspunkt på EU-plan til måling af landbrugeres indkomst, er landbrugsregnskaberne og informationsnettet for landøkonomisk bogføring (INLB).

Landbrugsregnskaberne er Kommissionens vigtigste statistiske kilde til samlet overvågning af landbrugeres indkomst på makroøkonomisk plan. Deres potentiale er imidlertid endnu ikke fuldt udnyttet, og de giver ikke tilstrækkelige oplysninger om vigtige faktorer, som er relevante for landbrugeres indkomst samt for den økonomiske værdi af landbruget som helhed. INLB er et vigtigt instrument til vurdering af den fælles landbrugspolitik, men det har begrænsninger, fordi det kun omfatter kommercielle bedrifter, og indkomstoplysningerne er ufuldstændige.

Kommissionen og medlemsstaterne sikrer ikke altid, at de data, der blev anvendt til måling af landbrugeres indkomst, var af passende kvalitet. Retten fandt svagheder i Kommissionens og medlemsstaternes forvaltning af både landbrugsregnskaberne og INLB.

Desuden er kvalitetssikringsprocedurerne for landbrugsregnskaberne endnu ikke fuldt ud effektive, og der blev under revisionen konstateret en række svagheder i kvalitetssikringsordningerne for INLB. Således førte korrektionen i 2014 af virksomhedsindkomsten i landbruget for 2012 for Rumænien til en stigning på 129 %, for Danmark til en stigning på 104 %, for Luxembourg 48 %, for Italien 27 % og for Belgien 23 %. For Tyskland faldt indkomsten til gengæld med 23 % og for Frankrig med 12 %.

Målsætning uden baseline

Målsætningerne for visse foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik er vage, og der er ikke fastlagt en basislinje, hvilket gør det svært at vurdere, om målet med individuelle foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik, der sigter mod at støtte landbrugeres indkomst, er blevet opfyldt.

Kommissionen har heller ikke fastsat relevante indikatorer for en effektiv resultatmåling. De indikatorer, som Kommissionen skal anvende som grundlag for sin vurdering, er ikke tilstrækkeligt pålidelige eller er ikke tilstrækkelig tydeligt forbundet med foranstaltningerne under den fælles landbrugspolitik og er i sig selv ikke egnede til at vise, om de har bidraget effektivt til de ønskede virkninger og har mindsket indkomstforskelle.

Hvad angår statistiske data om landbrugeres indkomst, anbefaler Revisionsretten, at Kommissionen:

a) udarbejder en mere omfattende ramme for tilvejebringelse af oplysninger om den disponible indkomst og for sammenligning af landbrugeres indkomst med indkomster i andre erhvervssektorer

b) videreudvikler landbrugsregnskaberne, således at deres potentiale bedre kan udnyttes

c) sikrer, at analysen af landbrugeres indkomst er baseret på indikatorer, der tager højde for landbrugets nuværende situation, og på tilstrækkelige og ensartede data for alle støttemodtagere under den fælles landbrugspolitiks foranstaltninger. Det kunne gøres ved at udvikle synergier mellem eksisterende administrative data eller ved at videreudvikle INLB eller udvikle andre egnede statistiske redskaber

d) styrker de nuværende kvalitetssikringsordninger for landbrugsregnskaberne og de INLB-statistikker, medlemsstaterne udarbejder.

Andre populære indlæg:

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.