Hvor sygt kan et produktionssystem blive?

Landbrugets produktion af døde dyr overskrider lokalt den forventede opbevaringskapacitet, inden dyrene sendes videre for at ende som biobrændsel. Foto: Søren Wium-Andersen

Landbrugets produktions-systemer bør ændres. Det skriver biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, og fortsætter:

En af Landbrugsavisens tre topnyheder den 29.03. er: Døde dyr bliver til 55 mio. liter brændstof!

Virksomheden DAKA i Hedensted, der modtager døde dyr og slagteriaffald til destruktion, omdanner i stor stil affaldet til bio-brændstof. Den årlige produktion er nået op på 55 mio. liter, hvortil kommer store mængder fyringsolie, lycin og andre næringsstoffer.

Produktionen af biobrændstof fra døde dyr er blot et element i en omfattende omlægning af landbrugets energi-produktion…

Antallet af døde dyr i landbruget er nu så stort, at der kan produceres 55 millioner liter brændstof af dem, hvilket svarer til 2.750 tankbiler á 20 kubikmeter. Det er nu et delmål for landbrugets energiproduktion! Hvor perverst er landbruget nu blevet, når de roser sig af et gigantisk spild i produktionsleddet. Logikken i denne selvros skriger efter min opfattelse til himlen.

Søren Wium-Andersen.

Mit spørgsmål er, hvornår bliver landbrugets produktionssystemer ændret således, at energiproduktionen fra døde dyr ikke bliver et væsentligt tilskud til landbrugets indtjening? Hvor sygt kan et produktionssystem blive, før erhvervet selv begynder at filosofere over systemets ramme betingelser.

Efter min opfattelse bør landbruget snarest overveje, hvorledes det kan producere fødevarer uden en så stor dødelighed hos produktionsdyrene, at de døde dyr bliver en væsentlig brik i landbrugets energiproduktion.

Andre populære indlæg:

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.