Hvornår fremlægges der ærlige data om landbruget?

Svin_Mattililsynet

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

DANMAP programmet, der finansieres af Sundheds-, Miljø og Fødevare-, og Uddannelses ministerierne, udsendte 15. november 2016 en 142 sider lang rapport DANMAP 2015, der beskriver forbruget af antimikrobielle stoffer og antimikrobiel resistens hos husdyr, i fødevarer og hos mennesker. Rapporten blev præsenteret på et velbesøgt møde på DTU’s Fødevareinstitut, med over 100 deltagere den 15. november 2016.

Søren Wium-Andersen portrært 121 Kb

Søren Wium-Andersen.

Rapporten anfører, at de oplysninger, der behandles i rapporten, bygger på tal, der er blevet indhentet fra VetStat, men at DTU’s Fødevareinstitut ikke har foretaget en validering af de udtrukne data (se side 31)! Det er for mig uforståeligt, at dette er tilfældet, for det betyder, at rapportens konklusioner kan hvile på et ikke retvisende grundlag.

Zinkforbruget står hen i det uvisse

Ikke blot er de anvendte værdier ikke validerede. Der mangler reelle oplysninger.

På side 36 i DANMAP-rapporten er der denne figur, der viser svineindustriens medicinske zinkforbrug:

danmap_zink

Figur: 4.6 fra Danmap 2015 side 36.

Bemærk den lille note under figuren, der oplyser, at zink ikke kun anvendes som et medicintilskud men også som et kosttilskud til svin. Hvorfor værdierne for zink i kosttilsætningen ikke oplyses kan undre, da kosttilsætningerne er 2½ gange højere end den anvendte mængde af medicinsk zink, der fremgår af kurven. Det kan undre, da Danmap oplyser, at ”zinc is relevant in the context of DANMAP because its use may select for resistence in some bacteria including MRSA.” Det er total forbruget af zink, som et det reelle problem for folkesundheden.

Forbruget af zink i svineindustrien kan være endnu højere end det samlede forbrug af zink, der er givet som medicinsk zink og som kosttilskud til svinene. Det er der kraftige indicier for. DCE beskrev i en rapport, at 1 af 11 gylleprøver indholdt så meget zink, at gyllen ikke måtte være kørt ud på landbrugsjorden, dersom det havde været slam fra et renseanlæg. Prøvens indhold af zink lå på ikke mindre end 7,7 kilo zink per tons gylle. Det skyldes efter al sandsynlighed ulovlige tilsætninger af zinkoksid til svinene, da værdierne for zink i prøver fra normale smågriseproduktioner havde et gennemsnitligt indhold på 2,5 kilo zink per tons gylle.

SvinTyskland

Usikkerheden om zink-forbruget skaber mistillid til de danske svin, fordi zink kan skabe resistens hos bla. MRSA-bakterier.

Hvem får de rigtige værdier?

Den 27. oktober 2016 fik jeg gennem en aktindsigt oplyst af Fødevarestyrelsen, at forbruget af medicinsk zink i 2015 lå på 463 tons. Oplysningen blev givet med det forbehold, at værdierne ikke var validerede. Det blev de meget hurtigt, da Fødevarestyrelsen havde bragt i erfaring, at jeg havde anvendt de oplyste værdier i et læserbrev. Så kunne styrelsen med et par timers varsel oplyse, at tallet var forkert med 50 – 150 tons! Men de korrekte værdier er ikke oplyst til mig i skrivende stund. Se også: Wium-Andersen: Trækkes vi rundt i manegen, når der søges aktindsigt?

Farligt at forklæde fusk som fakta

Af DANMAP’s figur 4.6 fremgår det, at forbruget af medicinsk zink i 2015 lå på under 400 tons. Men dette tal er ikke valideret, og ligger betydeligt under den værdi, jeg fik oplyst fra Fødevarestyrelsen, en værdi der også er trukket fra VetStat databasen.

Derfor stiller jeg spørgsmålet: Hvor mange af oplysningerne i DANMAPs 142 sider lange rapport står til troende, når de tal, der er udtrukket fra VetStat, er blevet validerede?

Problemet med antibiotikaresistens er alvorligt, som påpeget af WHO. Når det er tilfældet, så nytter det ikke at fremlægge fusk, som grundlag for diskussionerne. For andet kan jeg ikke kalde det, når forfatterne på forhånd tager højde for enhver kritik ved at skrive, at der er anvendt uvaliderede data i den fremlagte rapport.

 

Efterskrift 30. november 2016

Af en ny aktindsigt fremgår det, at foderstoffirmaerne i nogle tilfælde i deres indberetninger til VetStat fejlagtigt har oplyst mængden af foder ikke i kilo men i leverede enheder. De har så i stedet indberettet antal sække eller antallet af paller med medicinsk zinkberiget foder. Da en sæk indeholder 25 kilo og en palle 780 kilo foder giver det en ikke ubetydelig fejl, når Fødevarestyrelsen regner tallene sammen. Styrelsen forventer, at der foreligger validerede data for anvendelsen af medicinsk zink primo december 2016.

Andre populære indlæg:

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.