Ikke alle landmænd kræver mere gødning

Man kan få det indtryk af dele af dagspressen og fagpressen, at dansk landbrugs totale overlevelse står og falder med højere gødningskvoter, men det er dog ikke alle landmænd, der er enige i kampagnen for mere gødning. Søren Moeslund Larsen, økologisk planteavler og formand for Planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening, er en af de skeptiske. Her er forklarer han i en artikel i Landbrugsnyt, 11. august 2015, hvorfor det er en rigtig dårlig ide med mere gødning i miljøet.

avisforside2008

Søren Moeslund Larsen er formand for Planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening. Han driver Bakkegården med 100 hektar økologisk planteavl ved Ringsted.

Under overskriften ”Økologer har også brug for gødning” bragte Landbrugsnyt den 28. juli en artikel forfattet af Cecilie Christensen, der er ansat i presseafdelingen i den organisation, der kalder sig for Bæredygtigt Landbrug.

Organisationen har på seneste brugt meget tid på at råbe op om, at hvis landbruget ikke får lov at bruge mere gødning, så kan man ikke længere lave brødkorn eller byg til øl i Danmark, og i øvrigt vil jorden udpines. Organisationen forsøger samtidig at skubbe det økologiske landbrug foran sig i forsøget på at overbevise samfundet om, at der skal mere gødning til.

I førnævnte artikel har BL-journalisten besøgt en af de få økolandmænd, som også er medlem af BL, og kombineret med overskriften bliver samtlige økologiske landmænd på den måde inddraget som et argument i det konventionelle landbrugs forsøg på at ændre gødningsnormerne.

Lånte fjer
Men her smykker man sig med lånte fjer. Den økologiske landbrugssektor ønsker sig ikke højere gødningsnormer. Udfordringen for mange økologer er at skaffe gødning nok. Mere om det til sidst.

Jeg har selv være økologiske landmand i 15 år og driver plante- og grønsagsavl ved Ringsted. Derudover er jeg formand for de økologiske planteavlere i Økologisk Landsforening.

Jeg har som regel ikke problem med kvalitet i mine afgrøder på trods af, at jeg dyrker mine marker med 60 kg udnyttet kvælstof, hvilket er 40 procent mindre gødning, end jeg må bruge som økolog, og under det halve af den konventionelle gødningsnorm for vårhvede. Som regel høster jeg hvede med et fint proteinindhold, og dansk økologisk mel, brød og øl er af topkvalitet. Så jeg er lidt uforstående over for BL’s påstande om, at manglende kvalitet i dansk korn skyldes for stramme gødningsregler.

Der er andre og mere bæredygtige måder at opnå et godt proteinindhold i kornet, end at gøde mere. Fx ved at dyrke vårhvede frem for vinterhvede, have gode sædskifter, egnede sorter og anvende fastere gødning.

I artiklen problematiseres ukrudtstrykket i økologisk planteavl som værende sammenhængende med gødningsnormerne. Jeg er helt enig i, at ukrudt er en udfordring for økologer, men det er ikke min erfaring, at kvælstof bekæmper ukrudt. Det bekæmpes med sædskifte, efterafgrøder, en viden om hver enkelt ukrudts arts svage punkter og en lille, men effektiv mekanisk bekæmpelse på rette tidspunkt.

Økodag-2015-Økologisk-landsforening-foto-RasmusBluhme-23-

Det økologiske landbrug vinder frem, fordi det i offentlighedens bevidsthed forbindes med en bedre husholdning med næringsstofferne og en højere grad af dyrevelfærd, hvor køer og kalve f.eks. kommer på græs.

Samtidig gælder det om for økologer at have kraftige afgrøder, der konkurrer godt mod ukrudt, og det kan man nå på andre måder end med kvælstof.

Sortsvalg og afgrødetype er nogle af alternativerne, og i den økologiske sektor arbejder vi sammen med forskere og forædlingsvirksomheder på at finde sorter med endnu bedre konkurrenceevne. Der er nye, økoegnede sorter på vej, men indtil videre er vi i overvejende grad nødt at vælge avlsmateriale, som er udviklet til konventionelle dyrkningssystemer. Og her har fokus ligget på udbyttestigning og ikke på dyrkningsegenskaber.

Godt landmandsskab modvirker udpining af jord
I artiklen påstås det, at humus opbygges af kvælstof, og at for lidt kvælstof derfor udpiner jorden. Som økologisk landmand har jeg altid lært, at opbygning af humus foregår med anvendelse af efterafgrøder og græsmarker. Jeg tror også, at mange konventionelle landmænd, der arbejder med efterafgrøder og reduceret jordbearbejdning, oplever en opbygning af humus i jorden.

Det er korrekt at humusindholdet i danske jorder generelt er sænket. Men det skyldes ikke gødningsnormerne. Det skyldes derimod en udbredt praksis med ikke at tilføre kulstof til jorden fx ved at sælge halm, at vælge kornsorter med meget lidt halm, fravalg af varierede sædskifter, fravalg af organiske gødninger og samtidig underprioritering af efterafgrøder. Jeg synes også, at det er tankevækkende, at landmænd i Danmark, før kunstgødning blev almindelig, stadig kunne opbygge humus i jorden. Det giver i mine ører ingen mening at påstå, at højere gødningsnormer skulle give mere humus.

Kunstgødning

Hvor det kemibaserede landbrug kræver ret til at bruge større mængder af kunstgødning, ønsker det økologiske landbrug ikke at deltage i kampagnen.

Gødningsnormer ikke et problem for økologer
Så nej, jeg oplever ikke, at de gødningsnormer vi har i dag som økologer er et problem. Udfordringen for rigtig mange økologer inklusiv jeg selv er derimod at få gødning nok til at nå op på den norm, der er i dag. Og dermed er vi fremme ved et problem vi alle sammen, økologer, konventionelle og spisende borgere må løse i fællesskab på vejen mod et bæredygtigt fødevareforbrug og –genbrug.

I dag flytter vi en masse næringsstoffer (potentiel plantemad) ind til byerne i form af fødevarer. En masse af de næringsstoffer bliver ikke udnyttet og ender ofte i askeform efter affaldsafbrænding. De næringsstoffer skal vi finde en måde at få retur til markerne på, så det bliver gødning for nye planter osv. Økologi handler om at holde hus med næringsstofferne. Som samfund har vi en økologisk udfordring i at lukke vores næringsstofkredsløb for at blive bæredygtige. Det løses ikke ved accelereret brug af fossilbaseret kunstgødning i jagten på højere proteinkvalitet i korn.

Jeg deler ikke BL’s ønske om højere gødningsnormer. Og som økologi vil jeg gerne have mig frabedt at blive inddraget i organisationens kampagne for samme.

Andre populære indlæg:

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.