Intet råderum til havbrug i Kattegat

”Nej, Kattegat kan ikke tåle mere kvælstof. Havmiljøet er pt. ikke i ’god økologisk tilstand’, så hvis havbrug vil udlede mere kvælstof uden at der indføres kompenserende virkemidler, vil miljøet få det værre end det ellers ville have haft det. Hvis nogle altså skal have lov til at udlede mere kvælstof og fosfor, så må der kompenserende faktorer ind. Eller også må andre (landbaseret) reducere deres udledning i havet”, erklærede vandmiljø-forsker Karen Timmermann fra AU-Bioscience på den eksperthøring, som Miljø- og Fødevareudvalget holdt tirsdag den 25. april på Christiansborg.

– Det med, at der skulle være et miljømæssigt råderum i Kattegat til havbrug,  findes ikke. Det er noget, I har skabt inde i jeres politiske hoveder. Så klart sagde lektor Jens Borum fra Det Biologiske Institut på Københavns Universitet på  dagens eksperthøring om havfiskebrug.

Det skriver journalist Flemming Seiersen for gylle.dk om høringen 25. april 2o17.

Jo flere havbrug, desto mere skal der skæres andre steder

Lektor Jens Borum, KU.

– Kun to ud af 117 kyst- og vandområder i Danmark har det økologisk godt, så her kan der ikke etableres havbrug. Det er hævet over enhver tvivl, slog han fast.

– Jo flere havbrug vi laver, desto mere skal vi skære ned på udledninger af kvælstof og fosfor andre steder fra, fortsatte Jens Borum. Han blev bakket op af seniorforsker Karen Timmermann fra Århus Universitet. Hun sagde også, at der miljømæssigt ikke er noget økologisk råderum i Kattegat til havbrug.

Ikke mange positive udsagn for havbrug fra de fem eksperter

Der var i det hele taget ikke mange positive udsagn til havbrug fra de i alt fem eksperter, der var indkaldt til høringen i Miljø- og Fødevareudvalget. Det mest positive udsagn kom nok fra Mads Birkeland fra Biologisk Institut fra Dansk Hydraulisk Institut. Han sagde, at i deres modeller vil havbrug ikke ændre bundvandet og øge iltsvindet, og der kan ikke måles ændringer i vandmiljøet uden for de områder, hvor havbrug placeres. Dog vil faunaen på havbunden under havbrug få det dårligere.

1000 hektar til kompenserende muslingopdræt

Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten opstillede et regnestykke, der viser, at der skal bruges 1000 hektar hav til muslingeopdræt for at kompensere for udledningen af kvælstof og fosfor fra de tre havbrug, som der søges tilladelse til ved Djursland. Regnestykket bygger på, at muslingeopdræt på det åbne hav måske kun vil være halvt så effektivt, som et muslingeprojekt i Skive Fjord.

Maria Reumert Gjerding, (EL), var en drivende kraft bag eksperthøringen.

Bruger der højeste og det bedste tal i lovforslaget

Hans partifælles, Maria Reumert Gjerding, spurgte, om stillerne af lovforslaget om flere havbrug bare kan bruge det bedste og højeste tal for det kompenserende muslingeopdræt  i Skive Fjord. Det svarede flere af eksperterne nej til. Der findes nemlig ikke i dag dokumentation for, hvordan muslingeopdræt virker i det åbne hav. Der findes heller ikke kompenserende virkemidler for at fjerne organisk affald under havbrugene. Altså afføringen fra fiskene.

Vil kun fjerne 1/3 af forureningen.

De kompenserende  foranstaltninger vil i øvrigt kun fjerne 1/3 af udledningen af kvælstof og fosfor, fremgik det af høringen. Altså kun en 1/3 af de beregnede 1140 tons kvælstof og 104 tons fosfor, der i givet fald vil blive udledt. Derfor er der ikke noget at sige til, at beboerne på Djursland og borgmesteren i Syddjurs er meget kritiske overfor planerne om havbrug. Ebeltoft må f.eks. kun udlede fem tons kvælstof i det rensede spillevand . De tre havbrug, som der søges tilladelse til ved Djurslands kyst, vil udlede 300 tons. Altså 60 gange så meget.

Havdambrug kan som i Norge medføre store problemer med lakselus

Lakselus er et kæmpeproblem for de kommercielle havbrugere. Hvordan det skal løses i Danmark, kom der intet frem om.

Et andet stort problem med havbrug er lakselus. Havbrug betyder nemlig langt flere lakselus. Det sagde vicedirektør og seniorforsker fra  Danmarks Tekniske Universitet, Anders Koed. I Norge har det  medført så store problemer, at man alene i 2015 brugte otte milliarder norske kroner til bekæmpelse af lakselusene, der er et krebsdyr i vandet på op til en centimeters længde. De sætter sig fast på laksene og andre fisk og suger blod og slim, så laksene dehydrerer og i sidste ende dør.

Lakselusene breder sig i 30 kilometers radius

Det betyder en nedgang i antallet af både vildlaks og opdrættede fisk på 29 procent, Det er ikke kun i selve havbrugene, lakselus er et alvorligt problem. Det vil de være i en radius på 30 kilometer fra et brug. Det er veldokumenteret gennem 100 undersøgelser.

Vil eksperthøringen ændre lovforslaget?

Det skal nu vise sig, om de mange udsagn fra eksperterne vil betyde ændringer af lovforslag 111 om mulighed for flere dambrug i de danske farvande. Et problem i den forbindelse vil blive, hvordan ansøgere kan dokumentere, at de kan fjerne udledningerne fra havbrugene. Det vil også blive et problem for kommunerne, der i givet fald skal give tilladelse, hvordan de kan sikre sig dokumentation mod forureningen. Det var der ingen på høringen, der kunne give svar på.

Andre populære indlæg:

Comments

comments

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.