Svin_helen browning organic pigs
Ifølge Landbrug og Fødevarers videncenter, Seges, er der kun 25 økologiske svineavlere i Danmark. Og det er mærkeligt, for de tjener langt mere end en traditionel svinebonde, skriver DR Nyheder.

Der findes (faktisk) landmænd, som tjener penge. Det skriver DR Nyheder, 3. august 2016. Økologiske svinebønder og mink- og kartoffelavlere holder indtjeningen højt i en branche, der ellers er ramt af langvarig krise.

Roedyrkere, kartoffelavlere, minkproducenter og økologiske svinebønder. Alle har det til fælles, at de kan tjene penge. Og det er ellers usædvanligt i landbrugsbranchen, der er ramt af en langvarig og udmattende krise.

– De økologiske svineproducenter får dobbelt så meget for deres grise som traditionelle svineproducenter, og det har de gjort i et stykke tid. Så det er et godt eksempel på, at det går rigtig godt, siger Mogens Ove Madsen, der er lektor samfundsøkonomi på Aalborg Universitet.

Landbrug_driftsgreneDRFra underskud til overskud
Der er 2.600 traditionelle svineproducenter i Danmark – og kun 25 økologiske svinelandbrug.

Men i 2015 havde en traditionel svineproducent et gennemsnitligt driftsunderskud på 200.000 kroner, mens den gennemsnitlige økologiske svinebonde havde et overskud på 3,4 millioner kroner.

– Man kun kan undre sig over, at der ikke er flere, som har fået øje på det her. Jeg tror, man tænker alt for traditionelt. Man tror, at hvis man får en lidt større traktor, en lidt større majetærsker, lidt mere jord, så skal det nok lykkes. Men det vidner alt jo om, at det ikke gør, siger Mogens Ove Madsen.

– Enten må man omstille sig efterhånden, eller også må man dø, det er det, der efterhånden er alternativet for landbruget, fortsætter han.

Skævt billede
Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef hos Seges, konstaterer, at det ikke blot er det seneste år, at særlige driftsgrene inden for landbrug er gået rigtig godt. I mange år har landbrugets mindre nicher givet de store konventionelle driftsgrene baghjul:

Landbrug_IndtjeningDR– Det mest bemærkelsesværdige er, at de har klaret sig godt over en lang årrække. Dem, vi specielt lægger mærke til, er roeavlere, frødyrkere og kartoffeldyrkere. Det kræver særligt gode jordbrugsforhold og specialviden hos landmanden. Den type afgrøder er gået godt i en lang årrække nu, siger Klaus Kaiser.

Han forudser, at billedet fortsat vil være skævt, og det fortsat vil være landbrugets nicheproduktion, som tager de største gevinster hjem:

– Hvis vi ser på de her special-produktioner af frø, kartofler og økologi, så vil de fremadrettet formentlig have højere indkomst end gennemsnittet, og ser vi på landbruget generelt, vil det langt hen ad vejen svinge med konjunkturerne på verdensmarkedet, siger Klaus Kaiser.

Axelborg_festen
Arbejdet på Axelborg, hvor lobbyistorganisatoen Landbrug og Fødevarer har til huse, finansieres med store bidrag fra de såkaldte landbrugsfonde.

Læs også “Krisen i landbruget er rent spin”.

Comments are closed.