Lunde Larsen fifler med livsvigtig human antibiotika til fordel for svineindustrien

– Hvis jeg ser på den danske liste, så er den i direkte modstrid med både WHO’s anbefalinger og min egen kliniske erfaring, siger professor Peter Collignon til DR.

Danmark følger ikke WHO’s råd om at bekæmpe resistens. Verdenssundhedsorganisationens ekspert mener, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens danske regler for antibiotika tilskynder svineavlerne til at bruge stoffer, der er ’kritisk vigtige’ for mennesker. Det skriver DR Nyheder, 17. februar 2017.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har en liste over, hvilke antibiotika der er vigtige for at redde menneskeliv. Derfor skal læger og dyrlæger være særligt varsomme med at bruge netop dem, i håb om, at bakterier ikke udvikler resistens overfor antibiotikaen.

Professor Peter Collignon, WHO.

– Hvis jeg ser på den danske liste, så er den i direkte modstrid med både WHO’s anbefalinger og min egen kliniske erfaring, siger Peter Collignon, der er formand for WHO’s ekspertudvalg for overvågning af antibiotikaresistens og professor i mikrobiologi.

Det viser sig, at regeringens vægtninger af antibiotika strider direkte mod WHO’s anbefalinger. Flere antibiotika, som ifølge WHO er kritisk vigtige for mennesker, optræder på den danske liste som almindelige antibiotika, som svineproducenten ikke behøver at være ekstra varsom med at bruge.

Hvis man ikke er varsom, så udvikler bakterier resistens – eller modstandsdygtighed – overfor disse antibiotika, der nu ikke længere kan slå bakterierne ihjel.

Kritisk vigtige stoffer vægtes meget lavt
Næsten halvdelen af alt antibiotika, der gives til danske svin, består af stofferne penicilliner, makrolider og aminoglykosider, men lige præcis disse tre stoffer er ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO kritisk vigtige for mennesker.

Alligevel tæller stofferne meget lavt i svineproducenternes medicinregnskab i regeringens nye Differentierede Gule Kort ordning. Her vægtes antibiotikummet Aminoglycosider med 1 – altså neutralt. Det falder Peter Collignon for brystet.

– Det er et stof, som jeg ville vægte højere. Når stoffet står på WHO’s liste som kritisk vigtigt for mennesker, så er det udtryk for, at de eksperter, der har lavet WHO’s liste, ikke er enige i, at det står i den laveste danske kategori. Det giver ikke mening, og det svarer ikke til WHO’s liste, siger professoren.

Også stoffet makrolider er ifølge WHO kritisk vigtigt for mennesker, og det vægtes også kun neutralt i Danmark. Peter Collignon forstår ikke den danske vægtning af makrolider.

– Hvis du spørger mig, om jeg ville placere makrolider i en højere kategori end neutral, så ja, det ville jeg bestemt, siger formanden for WHO’s ekspertgruppe til DR.

Penicillin er vægtet i laveste kategori
Ifølge WHO er også penicilliner kritisk vigtige for mennesker, men alligevel vægter Fødevarestyrelsen kun stoffet med 1. Et forbrug på 100 gram tæller altså med 100 gram i medicinregnskabet.

Det forstår professor Peter Collignon heller ikke.

– Fra et australsk og internationalt perspektiv ville jeg rangere penicillin højere, og hvis danske mikrobiologer og humanlæger havde været involveret i vægtningerne, tror jeg, at det havde været vægtet højere. Jeg ved ikke, om det skulle være 3 eller 7, men de fleste mikrobiologer og humanlæger ville afgjort rangere penicillin højere end 1, siger Peter Collignon.

Danmark risikerer at miste førerposition
Ifølge den australske professor Peter Collignon bærer den danske vægtning af antibiotika til svin præg af, at landbrugets interesser er tilgodeset på bekostning af folkesundheden.

– Hvis man gør det her for at beskytte folkesundheden, så skal man have humane læger og mikrobiologer med til at lave vægtningen. Så kan det ikke hjælpe noget, at det kun er veterinærer og landbruget, der gør det, siger Peter Collignon.

Dyrlæge Poul Bækbo fra Landbrug & Fødevarer har forsvaret landbrugets ret til de kritiske antibiotika.

Hverken humanlæger eller mikrobiologer sad i den arbejdsgruppe under Fødevareministeriet, der i foråret 2016 diskuterede, hvordan de forskellige antibiotika skal vægtes.

I arbejdsgruppen sad udover Fødevarestyrelsen repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer, Veterinærmedicinsk Industriforening, Dyrlægeforeningen samt veterinærer fra KU og DTU.

– Det giver ikke mening at sige, at man gør det for folkesundheden, når man ikke involverer eksperter, der arbejder med infektioner i mennesker, siger Peter Collignon.

Han peger på, at Danmark er kendt for at gå foran i bekæmpelsen af resistens, og at ingen andre lande har indført en differentieret ordning, hvor man ved at vægte stofferne forskelligt forsøger at tilskynde landmænde til at bruge stoffer, der ikke er kritisk vigtige for mennesker.

– Jeg er imponeret over den nye danske lovgivning, men hvis Danmark skal bevare sin førerposition, så skal humanlæger og mikrobiologer involveres i at lave disse vægtninger. Den nuværende vægtning bærer præg af, at de ikke har været involveret, siger altså formanden for WHO’s ekspertgruppe i overvågning af antibiotikaresistens, professor Peter Collignon.

Minister: WHO anbefalinger ikke det eneste, der tæller
Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) understreger, at Danmark er det første land i verden, der vægter problematiske antibiotika tungere i medicinregnskabet.

– Udgangspunktet for det differentierede gule kort er, at syge dyr skal behandles, og at der med ordningen skabes et klart incitament til, at denne behandling sker med mindst mulig risiko for menneskers sundhed, siger fødevareministeren.

Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er ikke til sinds at rette ind efter WHO-anbefalingerne. Han lytter hellere til sine egne eksperter.

Ministeren understreger, at WHO’s anbefalinger ikke er det eneste, der tæller i vægtningen af antibiotika til svin.

– I den videnskabelige risikovurdering indgår en række parametre, herunder – men ikke isoleret til – WHO-klassificering i forhold til kritisk vigtighed i human behandling. Derudover vurderes blandt andet risiko for, at behandling af dyr med et givet antibiotikum skaber resistens, risiko for at denne resistens i givet fald kan overføres til mennesker, og i så fald om den overførte resistens skaber behandlingskrævende sygdom hos mennesker, siger fødevareminister Esben Lunde Larsen.

48 procent af al den antibiotika, der gives til svin (2015), består af de kritisk vigtige antibiotika penicilliner, makrolider og aminoglykosider. Bakterier, der bliver resistente overfor disse antibiotika, kan sprede sig fra svin til mennesker.

Det mest kendte eksempel på antibiotikaresistente bakterier, der har spredt sig til normalbefolkningen fra svineproduktionen, er MRSA CC398 – den såkaldte svinebakterie – der i 2016 blev fundet hos over 1.200 nysmittede danskere og indtil nu har medvirket til syv dødsfald.

Alle MRSA CC398 bakterier er resistente overfor penicilliner, og 43 procent af MRSA CC398 bakterierne er resistente overfor makrolider (Danmap 2015).

Læger og mikrobiologer: Aftale om antibiotika dur ikke!

Både Lægeforeningen og foreningen for mikrobiologer mener, at regeringens antibiotikaregler strider så meget mod WHO’s anbefalinger, at det hele bør laves om. – Vi mener, at de danske vægtninger af antibiotika bør genforhandles og laves om, så de i højere grad svarer til WHO’s anbefalinger, siger formand for Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi, Svend Ellermann-Eriksen. Det skriver DR Nyheder 16. februar 2017.

For syv måneder siden indførte fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) nye regler for, hvor meget forskellige typer antibiotika skal tælle i svineproducenternes medicinregnskab. Kritisk vigtige antibiotika skal tælle meget i regnskabet, så producenterne tilskyndes til at bruge stoffer, der er mindre vigtige i behandlingen af syge mennesker.

Nu viser det sig, at ministerens vægtninger af antibiotika strider så meget imod verdenssundhedsorganisationen WHO’s anbefalinger, at otte af landets førende mikrobiologer på vegne af selskabet for samtlige mikrobiologer i Danmark foreslår, at hele ordningen genforhandles (se eksperternes navne nederst).

Professor Svend Ellermann-Eriksen.

– Vi mener, at de danske vægtninger af antibiotika bør genforhandles og laves om, så de i højere grad svarer til WHO’s anbefalinger, siger formand for Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi, Svend Ellermann-Eriksen.

Også Lægeforeningen mener, at regeringen bør ændre sin liste.

– Der er et stærkt grundlag for, at fødevareministeren reviderer den eksisterende liste. Vi foreslår, at ministeren nu går i konstruktiv dialog med de lægelige eksperter i Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi, så brugen af antibiotika til dyr fremover vil følge en velunderbygget liste, der i højere grad tager hensyn til, at syge mennesker skal kunne behandles med antibiotika, siger Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing.

Kritisk vigtige antibiotika vægtes meget lavt
Partierne bag MRSA-handlingsplanen vedtog i 2015 at indføre den såkaldte Differentieret Gult Kort ordning. Det går som nævnt ud på at lade antibiotika, der er kritisk vigtige for mennesker, tælle – eller vægte – mere i medicinregnskabet end antibiotika, der er mindre vigtige for mennesker.

Da et højt medicinforbrug udløser et gult kort med blandt andet ekstra kontrol, skal systemet tilskynde landmænd til at bruge stoffer, der ikke er så vigtige i behandlingen af infektioner hos mennesker.

Som nævnt underskrev Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i sommeren 2016 bekendtgørelsen med de nye vægtninger, og her er flere stoffer, som WHO klassificerer som kritisk vigtige for mennesker, vægtet meget lavt. Det møder kritik fra de ledende overlæger og professorer i mikrobiologi.

– Antibiotika, som WHO regner som kritisk vigtige, bør tælle med en høj faktor i den Differentierede Gult Kort ordning. Det gælder for eksempel naturlige penicilliner, makrolider og aminoglykosider, men de tæller kun med faktor 1. Det er kritisabelt og bør laves om, siger formand for Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi, ledende overlæge i Klinisk Mikrobiologi ved Aarhus Universitetshospital, Svend Ellermann-Eriksen.

Mikrobiologer: Landbrugets interesser er tilgodeset
Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi mener, at der i vægtningen af antibiotika til svin ikke er taget nok hensyn til folkesundheden.

– Den danske vægtning bærer præg af at tilgodese landbrugets interesser i højere grad end sundhedsvæsenets. Penicilliner, makrolider og aminoglykosider tæller meget lidt, og det er formentlig gjort helt bevidst. Disse antibiotika tegner sig nemlig for henved 40 procent af antibiotikaforbruget i det samlede landbrug og ønskes ud fra en erhvervsmæssig betragtning næppe reduceret væsentligt, selv om det ville være en god idé set fra sundhedsvæsenets perspektiv, siger Svend Ellermann-Eriksen.

 

Følgende overlæger og professorer står bag kravet om, at regeringen ændrer prioriteringen af antibiotika:

Svend Ellermann-Eriksen, ledende overlæge, Klinisk Mikrobiologi, Region Midtjylland, Aarhus Universitetshospital. Formand for Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi.
Niels Frimodt-Møller, klinikchef, professor, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Rigshospitalet
Jens Otto Jarløv, ledende overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital
Ulrich Stab Jensen, ledende overlæge, Den Regionale Klinisk Mikrobiologiske Afdeling, Næstved-Slagelse-Ringsted Sygehuse
Jens Kjølseth Møller, ledende overlæge, professor, Klinisk Mikrobiologi, Sygehus Lillebælt
Henrik Westh, professor, overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital
Hans Jørn Kolmos, professor, overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital
Henrik Schønheyder, professor i mikrobiologi, Aalborg Universitetshospital

 

Andre populære indlæg:

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.