Lunde Larsen pynter sig med lånte millioner

Esben_Lunde_Larsen_06

Så er miljø- og fødevareministeren atter ude i gråzonen, hvor der fuppes med “nye” millioner og med lånte fjer.

3.500 kilometer vandløb skal have mere liv, så derfor har regeringen afsat 630 mio. kroner til at skabe bedre levevilkår for fisk, planter og bunddyr i danske vandløb og åer. Havørreder, døgnfluer og vandranunkler får nu bedre levevilkår.

Dette glade budskab fremgår af en pressemeddelelse 25. august 2016 fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

– Vi skal have hævet vandkvaliteten i åer og vandløb, så fisk, smådyr og planter trives bedre. Det sætter vi turbo på nu. Kommunerne kan få penge til blandt andet at fjerne gamle opdæmninger, lave okkerrensningsanlæg eller ligefrem genslynge åer. Det er indsatser, der for alvor vil gavne vandmiljøet, hævder miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i pressemeddelelsen om formålet med regeringens rekordstore investering.

Men er det så enkelt, at regeringen gerne vil gøre noget godt for naturen? Er det virkelig sandt? Og er det noget Lunde Larsen har taget initiativ til – og hvor kommer pengene fra?

 

Svarene er nej, nej og atter nej – pengene blev afsat af den forrige regering, hvor miljøministeren hed Ida Auken. Der er tale om den helt nødvendige bevilling, der skal investeres for at opfylde EU’s vandrammedirektiv.

Selve beløbet er beskåret med 162 mio. kr., så reelt er der tale om en spareøvelse, hvoraf 25 procent kommer fra EU. Regeringens “bidrag” er altså nærmere 400 mio. end de annoncerede 630 mio. kr.

 

PapirsvinAuken

Det var miljøminister Ida Auken, der afsatte de mange millioner til vandløbenes forskønnelse i 2014.

Ændrede spilleregler

I perioden 2013-2015 har kommuner og stat i samarbejde allerede gjort sig en lang række erfaringer med vandløbsrestaurering. Den nye ordning bygger videre på disse erfaringer, men også på tidligere afsatte bevillinger.

I 2014 blev kommunerne bedt om at udarbejde et indsatsprogram til fysisk forbedring af forholdene i de danske vandløb. Indsatsprogrammet skulle være redskabet til at nå målopfyldelse i VP 2. I VP1 var det staten, der havde foreslået alle indsatserne, hvilket medvirkede til, at rigtig mange indsatser aldrig blev gennemført, typisk på grund af manglende lokalkendskab og dermed forkerte prioriteringer.

Det var også nyt, at indsatsprogrammet til VP2 (det der i dag hedder Vandområdeplanerne) skulle udarbejdes i samarbejde med lokale vandråd for hvert hovedvandopland (dem er der 23 af i Danmark). Til arbejdet forudsatte man, at alle planlagte indsatser i VP1 var gennemført og økonomien derfor afholdt, og man havde derfor en økonomisk ramme på 696 mio. kr. til arbejdet, altså nye penge til området.

Landbrugspakken æder overskuddet

Det var forventet at VP2 skulle virke fra senest 22. december 2015, men politisk blev dette udskudt til sommeren 2016. I forbindelse med udskydelsen ændrede man på flere ting i vandområdeplanerne, dog uden at dette medførte en supplerende høring.

En af de ting man ændrede, var vandløbenes målsætning. I de vedtagne vandområdeplaner opererer man ikke længere med højt målsatte vandløb (Faunaklasse 7, høj fisketæthed og en sund plantesammensætning). Alle vandløb er nu målsatte til god økologisk tilstand. Dette var en politisk beslutning for ikke at overimplementere vandrammedirektivet.

Også en række planlagte indsatser er blevet sløjfet. Det var indsatser, som kommuner og vandråd i samarbejde havde udarbejdet og deraf forventet ville blive gennemført. I forhold til økonomien, som var den oprindelige ramme på 696 mio. kr., er beløbet nu skåret ned til 630 mio. kr. Besparelsen skal bruges til at finansiere landbrugspakken.

Af de netop offentliggjorte vandområdeplaner kan man på side 65 læse følgende: Med aftale om Fødevare- og landbrugspakke er midler i Landdistriktsprogrammet, der oprindeligt var afsat til miniådale, dobbeltprofil og restaurering af hele ådale, omprioriteret til andre formål.

Og i den sammenfattende redegørelse på side 9: Sluttelig indebærer aftalen som indirekte konsekvens, at midler fra Landdistriktsprogrammet omprioriteres fra vandløbsområdet til kvælstofindsatsen, så vandløbsindsatser i ca. 300 km. vandløb må udgå, mens kvælstofindsatsen forøges med ca. 1.400 tons.

Vandområdeplanerne og den sammenfattende redegørelse kan du læse her.

Lånte fjer og løftebrud

Da Ida Auken var miljøminister forventede embedsværket, at man skulle bruge alle penge i VP 1 og derefter tilføre 696 mio. kr. til brug i VP2. Men sådan gik det ikke, kommunerne nåede ikke i hus til tiden.

Nu har man så fjernet 66 mio. kr. fra planlægningen (696-630 mio. kr.) og desuden ”lånt” 96 mio. kr. (630-534 mio. kr.) fra ikke-gennemførte VP1 indsatser. Samtidig bør det huskes, at Danmark er meget meget langt fra at nå målopfyldelsen i alle vandløb, så hver en krone tilført området vil bringe kommunerne tættere på målet (og omvendt hvis man fjerner midler). Med en økonomisk nedjustering skubber man bare problemet videre til tredje og sidste planperiode (2021-2027), for i 2027 skal vi være i mål med alle vandløb.

I forhold til den praktiske effektuering af indsatserne er det kommunerne, der skal realisere disse med udgangspunkt i to nye bekendtgørelser, men undervejs er der sket en markant ændring af spillereglerne.

I den ene bekendtgørelse er der opgivet et bilag 1 over referenceværdier til brug ved ansøgning om midler til realiseringen. Problemet her er, at de værdier man kan søge i små vandløb, er meget meget langt fra de værdier, kommunerne anvendte, da man planlagde indsatsprogrammet.

De nye referenceværdier blev først udregnet ultimo juni 2016 efter vedtagelse af Vandområdeplanerne, og havde kommunerne kendt disse ved indsatsplanlægningen i 2014, så havde man ikke foreslået indsatser, som ikke kan realiseres p.g.a. manglende mulighed for at opnå tilskud. I kommunerne og blandt medlemmer af vandrådene og rådgivere har alle haft den klare opfattelse, at alle indsatser som var foreslået, ville blive gennemført indenfor den oprindeligt planlagte ramme.

I praksis betyder ministerens løftebrud og de ændrede spilleregler, at kommunernes og vandrådenes forventninger om at gennemføre de planlagte vandløbsrestaureringer risikerer at blive beskåret med mange millioner – udover de 162 millioner der allerede er forsvundet. Gylle.dk har været i kontakt med flere kommuner, som frygter op til en halvering af den oprindeligt afsatte beløbsramme.

 

Andre populære indlæg:

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.