Markant underkendelse af Fødevareministeriet i klagesag om de hemmelige MRSA-svinefabrikker

 

Mette Gjerskov - Fødevareminister, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet

Socialdemokraten Mette Gjerskov var den ansvarlige fødevareminister, der gav grønt lys for hemmeligholdelsen af de MRSA-inficerede svinefabrikker.

Af Kjeld Hansen & Nils Mulvad

Danskerne har ret til at få oplyst, hvor der i svineindustrien er konstateret smittefarlige MRSA-bakterier. Flere års hemmeligholdelse af navnene på hundreder af inficerede svinefabrikker er blevet underkendt af Folketingets ombudsmand Jørgen Steen Andersen.

Fødevareministeriet og Statens Serum Institut under Sundhedsstyrelsen har fået en klokkeklar besked om, at deres strategi med hemmeligholdelse ikke er i overensstemmelse med lovgivningen. I snart to år har myndighederne tilbageholdt deres viden om de smittefarlige fabrikker, trods flere anmodninger om aktindsigt i oplysningerne. Nu viser det sig, at afslagene er givet med urigtige begrundelser.

Det fremgår klart af Ombudsmandens redegørelse, som blev udsendt 16. januar i år.

Redegørelsens vidtrækkende konsekvenser understreges af den meget grundige behandling gennem 18 måneder, og at det er ombudsmanden selv, der har underskrevet den 52 sider lange redegørelse. Den bærer titlen “foreløbig redegørelse”, da proceduren er sådan, at juristerne i Fødevareministeriets Klagecenter skal have tre uger til at komme med eventuelle bemærkninger.

Jørgen Steen Sørensen

Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen lægger ikke fingrene imellem i sin kritik af Fødevareministeriets inkompetance.

Flere års stædig hemmeligholdelse af adresserne på de smittefarlige svinefabrikker er foreløbig afsluttet med en sviende irettesættelse til især Fødevareministeriets jurister. Forskningschef og pressejurist Oluf Jørgensen har læst adfgørelsen og har denne kommentar:

“Fødevarestyrelsen og Fødevareministeriets Klagecenter har i sagen demonstreret pinlig uvidenhed om retten til aktindsigt i miljøoplysninger. Disse centrale myndigheder har mange opgaver, der er omfattet af reglerne om miljøoplysninger. Derfor er det særlig pinligt, at myndighederne mangler elementær viden om demokratiske grundrettigheder”.

Punkt for punkt gendriver ombudsmanden i sin gennemgang fødevarejuristernes tolkninger i sagen. Samlet set er embedsværkets største fejl, ifølge ombudsmanden, at Fødevareministeriets klagecenter ikke har forstået, at forekomsterne af MRSA-bakterier er miljøoplysninger og derfor omfattet af miljøoplysningsloven. Klagecentret har fejlagtigt behandlet sagerne efter offentlighedsloven, men den er ikke anvendelig i disse tilfælde, påpeger ombudsmanden.

Inkompetance

Pressejurist Oluf Jørgensen peger på den juridiske inkompetance, Fødevareministeriets Klagecenter har lagt for dagen:

”Folketingets Ombudsmand må omhyggeligt forklare myndighederne, at oplysninger om smittericisi i svinebesætninger er miljøoplysninger, at oplysninger om svinebesætninger ikke er personoplysninger, at Aarhus-konventionen og EU-direktivet om miljøoplysninger sætter grænser for hvilke undtagelser, der kan bruges, og at løse påstande om økonomiske tab for virksomheder og stigmatisering af familier ikke kan begrunde afslag på aktindsigt”.

OmbudsmandRobertSkov

Overlæge Robert Skov fra Statens Serum Institut får en alvorlig afklapsning af ombudsmanden.

Også Sundhedsstyrelsen tildeles en markant irettesættelse af ombudsmanden. En del af begrundelsen for at hemmeligholde de inficerede svinefabrikker stammer fra overlæge Robert L. Skov på Statens Serum Institut. Overlægen havde fremlagt en række påstande om skadevirkningerne ved at oplyse om forekomsterne af MRSA-bakterier.

Til trods for at der kun var tale om private formodninger og fornemmelser uden nogen dokumentation, valgte Fødevareministeriets Klagecenter at lægge overlægens påstande til grund for afslag. Ombudsmanden finder ikke i sin redegørelse, at ”oplysninger fra Statens Serum Institut er underbygget og sandsynliggjort på en sådan måde, at der kan meddeles afslag på aktindsigt efter offentlighedsloven”.

Fortrolige data til Axelborg

Sammenfattende når Ombudsmanden frem til, at der kan stilles spørgsmålstegn ved, om oplysningerne om MRSA-smitterisici overhovedet er fortrolige.

Dels har arbejdsgiverne allerede pligt til at informere deres ansatte om disse oplysninger, som Fødevarestyrelsen fremsender til de fabrikker, hvor der er fundet MRSA-bakterier, dels har Fødevareministeriet allerede i flere omgange fremsendt lister over MRSA-inficerede svinefabrikker til den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer på Axelborg. På den baggrund mener ombudsmanden også, at det bør overvejes, om oplysningerne overhovedet er fortrolige.

Pressejurist Oluf Jørgensen konkluderer på baggrund af redegørelsen:

”Myndighedernes afslag falder på elementære fejl. De er ikke i nærheden af at være korrekte. Derfor har ombudsmanden i denne sag ikke haft grundlag for at prøve de særlige krav til restriktiv vurdering og konkret afvejning ved undtagelser for miljøoplysninger. Sagen er endnu et trist eksempel på, hvordan centrale statslige myndigheder i Danmark tilsidesætter elementære hensyn til åbenhed”.

Landbruget vejer tungest

Den ansvarlige jurist i Fødevarestyrelsen er souschef Alice Sørensen, og hun fastholdt så sent som i december 2012, at der ikke skulle gives aktindsigt i de smittefarlige fabrikkers identitet. Her er Sørensens begrundelse for ikke at genoverveje afslagene:

“Vi foretog en vurdering, som sagde, at vores hensyn til de private landmænd vægtede højere end offentlighedens interesse, og det holder vi fast i. Vi mener, at der var gode grunde til en afvisning af aktindsigt, og det mener vi stadig. Vi har vejet hensynene til landbruget og til forbrugerne op mod hinanden og på den baggrund truffet vores beslutning”.

Alice Sørensen afviste desuden, at det skulle være en enkeltstående begivenhed, at oplysningerne var blevet overdraget til den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer.

“Vi diskuterer MRSA og mange andre ting med Landbrug & Fødevarer. Det er en god samarbejdspartner for os”, lød begrundelsen.

Astrid Krag, Socialistisk Folkeparti, Minister for Sundhed og Forebyggelse.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) har en politisag kørende på 4. år mod to journalister, der har offentliggjort MRSA-fabrikker.

Så sent som 16. januar 2013 fastholdt daværende fødevareminister Mette Gjerskov hemmeligholdelsen i et skriftligt svar til Folketinget. Hun afsluttede dog svaret med at henvise til ombudsmandens kommende redegørelse, om hvilken hun forsikrede, at den ”vil naturligvis blive fulgt”.

Mette Gjerskov blev fyret som Fødevareminister i august 2013, så hun er ikke længere den ansvarlige, men forelagt den 52 sider lange redegørelse fra Ombudsmanden svarer hun prompte efter kun 11 minutters læsning:

”Jeg tager naturligvis ombudsmandens foreløbige redegørelse til efterretning, og konstaterer, at ombudsmanden er åben overfor Fødevareministeriets bemærkning til denne foreløbige redegørelse”.

Det har ikke været muligt at få en skriftlig kommentar fra sundhedsminister Astrid Krag (SF), der er politisk ansvarlig for både Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut. Hvilken betydning den foreløbige redegørelse vil få for Sundhedsstyrelsens igangværende politisag mod to journalister, der i 2010 offentliggjorde navnene på tolv MRSA-inficerede svinefabrikker, står derfor stadig hen i det uvisse.

Andre populære indlæg:

Comments

comments

3 kommentarer til Markant underkendelse af Fødevareministeriet i klagesag om de hemmelige MRSA-svinefabrikker

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.