”Forskerne siger…”. Mindst ti gange dækkede miljøminister Esben Lunde Larsen sig ind under, hvad AUs vandmiljøforskere har skrevet i NOVANA-rapporten, og hvad chefkonsulent Poul Nordemann har sagt til ALTINGET: Der har ikke vist sig en signifikant stigning i kvælstofudledningen i de senere år, og der er intet som peger på at merudledning skyldes landbruget. Og så tilføjede ministeren, for at afværge oppositionens gentagne spørgsmål, at miljøordførerne jo selv kan spørge forskerne. Det skriver forskerforum.dk, 6. april 2017.
Alternativets ordfører Christian Poll takkede ja, hvis ministerens opfordring er en indbydelse til NOVANAs forskere og andre vandforskere til at deltage i en høring i Miljøudvalget. Så nu kan AUs NOVANA-forskere se frem til en stegning i Folketinget. Det er i hvert fald, hvad oppositionen – med Simon Kollerup (S), Maria Gerding (EL) og Christian Poll (Alt.) i spidsen – vil anmode om. De ønsker et åbent samråd, så offentligheden kan være med. Men måske ønsker minister Lunde Larsen lukkede døre. Sidste gang forskere var indkaldt som fakta-vidner kostede det som bekendt minister Eva Kjer Hansen ministertaburetten.
Miljøhøringen var – sammen med løfter om diverse skriftlige udredninger – de konkrete resultater af dagens samråd i Folketinget, hvor ministeren skulle redegøre for ”omfanget og betydningen af den øgede kvælstofudledning, som fremgår af NOVANA-rapporten 2015”: Hvad er årsagen til, at kvælstofudledningen 2013-15 nu viser sig at være betydelig højere end forudsat i Landbrugspakkens miljøregnskab og fastsættelsen af baseline? Og får dette misforhold få politiske konsekvenser i forhold til landbrugspakken?
Centralt stod spørgsmålet om ministeren ville anerkende, at der skete en stigning i kvælstof-udledning over tre-årsperioden 2013-15. Da oppositionen havde spurgt på forskellige måder, uden at få noget konkret svar, bad Simon Kollerup (S) ministeren læse de konkrete udledningstal op og bedømme, om de var udtryk for stigning/stagnation/fald.
Men minister Esben Lunde Larsen nægtede at forholde sig til de konkrete tal og kørte rundgange på omkvædet, som AU-forskernes har skrevet for ham: ”NOVANA-rapporten viser ikke stigning”, ”forskerne peger ikke på væsentlige ændringer”, ”man kan ikke bruge et enkelt års stigning til noget” og ”forskerne har til ALTINGET udtalt, at øget udledning ikke skyldes landbruget”.
Christian Poll (Alt.) læste et citat fra lektor Jens Borum i FORSKERforum: ”Hvis der kun var tale om et års registreringer, kunne det være udtryk for tilfældigheder, jo. Men registrerede stigninger over en treårig periode (2013-15) … betyder da, at man videnskabeligt må tillægge data signifikans og autoritet”.
Men det blev arrogant affærdiget af ministeren: ”Det er da meget muligt, at et blad har fundet en lektor, der siger noget. Men at bruge en lektor til at tale op mod en hel rapport, som er udarbejdet af hvad man må opfatte som relativt kompetente folk, som har arbejdet med dette i relativt lang tid. Så er det lidt meget at støtte sig til én, som så er lektor…” (tid 11.10).
Maria Reumert Gjerding (EL) forsøgte at få oplyst, at når nu den 3-årige stigning ikke er signifikant, hvornår er den så? Og hvornår skal ministerens 5-årige måleperioder gælde fra”?
Det besvarede ministeren ved at henvise til terminer for løbende vandrammeplaner, underforstået at måltallene ikke skal være, 2013-17, men anden vandrammeplan 2017-21, så landbruget får flere års frirum. Ministeren erklærede sig dog rede til at reagere, ”hvis forskere kommer med fagligt veldokumenterede rapporter, som viser, at der sker væsentlige ændringer”. Og så lovede han skriftligt at definere, hvad ”væsentlige ændringer” betyder.
Samrådet lå i forlængelse af sidste uges ministerstorm om fiskekvote-konger, som ministeren ikke har lært noget af. Han opførte sig som landbrugs-erhvervsminister, skiftevis arrogant, giftigt eller pedantisk – vel vidende at det er lige meget, hvad han siger, for han er beskyttet af Folketingets flertal.
Simon Kollerup (S) konstaterede, at det er udtryk for grov pligtforsømmelse, hvis Folketinget bidrager til at at udskyde kvælstof-problemet. Og Maria Gjerding (EL) konkluderede, at det ikke er ansvarligt, hvis Folketinget ikke reagerer og trækker i nødbremsen nu, men venter til 2021, fordi ”nogen har haft så travlt med at tilfredsstille et bestemt erhvervs interesser med henvisning til nogle tal, som ikke holder i virkeligheden…”
