Miljøministerens argumenter for flis til den grønne omstilling holder ikke

Kæmpestak af træer, der venter på flisning i Gribskov. Umiddelbart kan det ses, at det ikke drejer sig om “..en efterladt trætop” men om store træer, som efterladt i skoven ville gavne biodiversiteten.

Biolog Søren Wium-Andersen skriver 4. april 2017:

I statens skove ligger der mange meter høje bunker af træer, som i de kommende måneder skal flises, inden de køres ind på biomasseværkerne og omdannes til fjernvarme. Fint for miljøet hører jeg ofte. Men den påstand er ikke rigtig.

Flis øger den danske CO2 udledning. ”Afbrændingen af biomasse fra træer frigiver i de fleste tilfælde mere CO2 til atmosfæren, per energienhed, end det fossile brændsel, som biomassen erstatter”, er budskabet i en rapport fra EU-Kommissionen. Men den kendsgerning forholder miljøministeren sig ikke til i et svar på spørgsmål 524 til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. I svaret om bæredygtigheden i at afbrænde flis fra statens skove, meddeler ministeren, at regeringen vil have tid til at analysere EU-Kommissionens allerede nu fire måneder gamle rapport før ”der kan fastlægges en konkret holdning her­til”!

Træ til flis i dansk statsskov.

Ovennævnte svar fra miljøministeren var forfattet i Miljøstyrelsen. Anderledes kontant synes svarene fra ministeren til Folketinget at være på spørgsmål 522 og 523 om flisens økonomi og dens nytteværdi i statens skove. Svaret er forfattet af en anden af ministeriets styrelser nemlig Naturstyrelsen. Det oplyses i svar 522, at flisen er med til gavne den grønne omstilling, da flisen er certificeret efter flere internationale standarder, og at nettoindtægterne ved salg af løvtræsflis er 57 kroner per rummeter.

Men der ruttes ikke med sandheden i svaret til Folketinget. For de internationale standarder tager ikke højde for en øget CO2 udledning fra den flis, der produceres. Samtidigt hermed forties tre væsentlige skader, der alle er forårsaget af skovningsmaskinerne, og som ikke er indregnet i nettofortjenesten. Vejene ødelægges og i bevoksninger skades træernes bark. Endelig er der afvandingsproblemer i skovene som et resultat af den traktose, der kommer, når tonstunge maskiner kører rundt i en regnvåd skovbund. Jeg tvivler på, at Na­turstyrelsen opnår et positivt nettoudbytte på salget af flis, hvis disse udgifter indregnes. Men det undlader ministeren at opgøre på trods af, at der netop er spurgt til nettoindtjeningen ved salget af flis.

Hvad angår biodiversiteten, så oplyser ministeren, at ”en efterladt trætop” ikke har megen værdi for biodiversiteten. Hvorfor skriver ministeren det? For det er træer med en diameter på op til 60 centimeters tykkelse, som de monstrøse flismaskiner tygger i småstykker i skoven? Træer af disse dimensioner vil gavne biodiversiteten, hvis de var blevet efterladt i skoven.

Biolog Søren Wium-Andersen efterlyser konkrete svar fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). Kommer det, trykker gylle.dk det gerne.

Anvendelsen af flis forringer både CO2 regnskabet og skovens biodiversitet

Hvornår kommer der et konkret svar på spørgs­mål 524? For lige nu køres der tusinder af rummeter flis ud af statens skove, samtidigt med at skovens biodiversitet forringes. Det kan vel ikke være meningen med statens flisproduktion?

Jeg vil håbe, at staten stopper flisproduktionen, når den erkender EU-Kommissionens miljøvurdering af, at afbrændingen af biomasse har en negative indflydelse på CO2 balancen. Biomasseværkernes store glæde ved anvendelse af biomassen skyldes udelukkende, at der ikke er skat på denne energiform. Derfor finder jeg, at der er behov for at stoppe udnyttelsen af flis i statens skove her og nu og lade det, der i dag flises, blive liggende i skovbunden til gavn for biodiversiteten.

Andre populære indlæg:

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.