SildSild1
De to modeller Ida og Nina havde droppet catwalken til fordel for kajen i Allinge, hvor de omdelte reklametryksager for Kopenhagen Fur under Folkemødet.

Gyldenbrune varmrøgede sild er synonym med Bornholm, og tusindvis af gæster ved Folke-mødet 13.-15. juni i Allinge nød denne delikate sommerspise i fred og absolut fordragelighed.

Eneste mislyd var en enkelt gæst, der absolut skulle forsøge at slå plat på det fornemme bornholm-ske brand.

Svagheden ved det folkelige initiativ, der tiltrak mere end 60.000 debativrige deltagere, er den åbne adgang for udspekulerede marketingsfolk, deciderede plattenslagere og de rene markskrigere. Alle og enhver kan jo købe sig en stadeplads og så bare sætte strøm til propagandamaskinen.

En ting er de bevidste overbud fra medieglade politikere. Dem er folk vant til at håndtere, og de fleste ved, at mindst halvdelen skal trækkes fra. Noget andet er den udspekulerede propaganda, der i stigende grad sendes i omløb som såkaldt saglig og faglig oplysning.

Blandt de mest udspekulerede “budskaber” i år var nok kampagnen “Fra sild til sild”.

Reklamegas

To purunge piger, der angiveligt skulle være topmodellerne Ida og Nina fra et københavnsk modelbureau, men mere lignede et par anorektiske 10. klasse-elever på lejrskole, stolprede omkring på havnen i Allinge iført nødtørftige kostumer, der var kreeret af minkskind. De to reklamepiger uddelte små tryksager, der kunne veksles til en røget sild med æggeblomme i gårdhaven bag den gamle biograf. Den glade giver var minkavlernes brancheforening.

På forsiden af invitationen var der afbildet en “fødekæde”, hvor sild bliver til foder for en glad mink, som derefter giver sin pels til en langbenet model, mens resten af dyret, dvs. kroppen, omdannes til benmel til opvarmning og biodiesel til buskørsel.

Reklametryksagens underliggende budskab og dens slogan “Fra sild til sild” var imidlertid fup. De 14 millioner danske mink, der produceres årligt, vokser ikke op på en diæt af fede sild, hverken bornholmske eller andet steds fra. Tværtimod.

SildSild2002
“Fra sild til sild” burde mere korrekt hedde “Fra chickpulp til chicks”, men den bavedliggende historie er langt mindre appetitlig.

Kværnet hønsekød

Danske mink fodres med affald. Minkfoder består af affald fra kyllinge- og svineslagterierne og fra fiskeindustrien i form af blodmel, kødmel, grevemel, fiskemel, vegetabilske proteiner, varmebehandlet korn samt svinefedt og sojaolie. Det oplyser minkfoderekspert Tor Mikael Lassén fra Kopenhagen Fur.

Alene kiloprisen på bornholmske – og andre – sild, gør det helt utænkeligt at fylde dem i mink, med mindre der er tale om affald. Derimod er det velkendt, at millioner af udrangerede burhøns aflives og kværnes med fjer og indvolde for at blive til minkfoder. Det foregår helt industrielt.

Når danske høns har lagt æg i 76 uger, betragtes de ikke længere som tilstrækkeligt produktive. Derfor bliver de hentet af en kassevogn, der kører rundt mellem de danske ægproducenter, og gasser kasserede høns.

“Gaskammeret” på hjul kan klare op til 5.000 høns i timen med kuldioxid. Gasdøden tager få minutter, hvorefter de aflivede høns bliver kørt gennem en kødhakker og tilsat syre. I den anden ende af lastvognen kommer denne pulp af hakkede høns ud som minkfoder.

Administrator Leo Yding Sørensen fra firmaet Chickpulp i Sunds garanterer, at ingen af hønsene lider. Chickpulp driver den rullende fabrik, der laver minkfoder af levende høns. Firmaet er ejet af 110 danske ægproducenter, der til sammen huser 2,4 millioner ud af de 3,5 millioner høns i Danmark.

“Sild til sild” er helt misvisende som kampagneslogan for dansk minkdesign. Skal der være faglig overensstemmelse med virkeligheden burde kampagnen omdøbes til “Chickpulp til chicks”.

 

Se filmen “Chick Pulp – Mobile Chicken Slaughter Unit” her:  http://www.youtube.com/watch?v=cZR7Pelw8BA