Noma går ikke af vejen for skrappe sprøjtegifte

noma Restaurant in Copenhagen - Main Entrance

Noma er verdenskendt for sine gourmet-retter, men restauranten er ikke økologisk. Foto: Wikipedia.

“Toscansk grønkål, guddommelige gulerødder og asparges, som vokser 15 centimeter på en dag – mød lammefjordsfilosoffen” – sådan indleder dagbladet Berlingske et virksomhedsportræt 2. juli 2010 med titlen “Mød restaurant Nomas hofleverandør”. Portrættet handler om en af de 28 avlere i Lammefjordens Grøntsagslag i Odsherred.

Fenix_kræftfremkaldende

Ukrudtsgiften Fenix er mærket med en advarsel som “muligt kræftfremkaldende”.

Ikke med et eneste ord omtales det arsenal af skrappe sprøjtegifte, som avlerne benytter sig af for at frembringe deres strålende produkter. Derimod bugner artiklen af kendisnavne på dyre københavner-restauranter, som i lighed med verdensberømte Noma benytter sig af de “rene” råvarer fra Lammefjorden.

Titus

Titus bruges til de berømte Lammefjordskartofler, men er yderst giftigt for både mennesker og vandmiljø.

Om det skyldes ejerskabet med den kendte øko-fortaler Claus Meyer som partner, at publikum i almindelighed – og madskribenter i særdeleshed – betragter det Michelinstjerne-belønnede spisested Noma som “økologisk”, skal ikke kunne siges, men opfattelsen er forkert. Noma er ikke nogen godkendt økologisk restaurant. Det samme gælder en stribe andre berømte københavner-restauranter, der – ifølge en anden artikel om lammefjordsfilosoffen i Børsen 5. august 2014 “Dansk landmand er uundværlig for Michelin-kokke” – også skulle hente deres råvarer i Odsherred.

Callisto

Callisto må ikke anvendes senere end 90 dage før konsum, hvis forbrugerne skal slippe for en lavdosis sprøjtegift.

 

I virkelighedens køkken betjener de lovpriste Michelin-kokke sig ofte af råvarer, der er produceret med særdeles giftige kemikalier. Stammer de fra Lammefjorden, kan det være gulerødder, løg eller kartofler, der har fået en omgang Fenix eller Aramo. Begge sprøjtegifte rummer risiko for kræftvirkning. Eller det kan være sukkermajs, asparges og andre grøntsager, der har fået Glyfonova, Karate eller Callisto. Alle rubriceret som særdeles giftige for organismer i vandmiljøet – og for mennesker. Sukkermajs for eksempel må ikke sprøjtes med Callisto senere end 90 dage før høst! Altså tre måneders vask med nedbør og fordampning skal der til, før sukkermajsen er fri for rester af giftstoffet.

Noma_måltid_Wikipedia

Sprøjtegiftkontrollen finder sprøjtegifte på næsten hver anden grøntsag, der sælges i Danmark – bortset fra nul for økologiske råvarer.

Sprøjtegift er selve problemet med de ikke-økologiske grøntsager, der anvendes hos Noma og de andre restauranter – de indeholder uvægerligt rester af sprøjtegifte. Den seneste opgørelse fra Fødevareministeriet viser, at i 2014 blev der påvist sprøjtegift på 2 ud af hver 3 stykker frugt (68 %) og på næsten hver anden grøntsag (41%), som kontrollen undersøgte. Selv om man konsekvent kun køber dansk, er det ikke meget bedre: 45 % af danskproduceret frugt og 25 % af de danskproducerede grøntsager er forurenet med sprøjtegifte.

Imidlertid anvender avlerne i Lammefjordens Grøntsagslag slet ikke sprøjtegifte – de anvender planteværnsmidler. Og de bruger næsten ingenting, hvis man skal tro avlernes fælles hjemmeside, hvor der står: “Planteværnsmidler mod skadedyr eller svampeangreb bruges kun, når det er allermest nødvendigt”. Det er nu langt fra at være korrekt.

Lammefjord_dodemarker2

Lammefjordens døde efterårsmarker vidner om flittig brug af sprøjtegifte.

Det viser f.eks. lammefjordsfilosoffens sprøjtejournal, som i 2013/14 opregnede 16 forskellige sprøjtegifte, hvoraf de tre var faremærket som potentielt kræftfremkaldende, mens samtlige var klassificeret som ekstremt giftige for organismer i vandmiljøet. Lammefjordsfilosoffens virksomhed hedder Brogaard, og dens sprøjtejournal er udleveret som aktindsigt fra Miljøstyrelsen.

SimonBursche

Kokken Simon Bursche afviser, at Lammefjorden er hovedleverandør til Noma.

Overraskende nok er pressetalsmanden for restaurant Noma, Simon Bursche, ikke i stand til at oplyse, hvad restaurantens grøntsager er sprøjtet med, men han bekræfter, at man køber råvarer fra Brogaard i Lammefjorden. Derimod dementerer han straks påstanden om lammefjordsfilosoffen som “Nomas hofleverandør”.

I en anden mail afviser Bursche også, at andre af Lammefjordens avlere skulle være hovedleverandør af grøntsager: “Det er kun Brogård vi handler med. Det afhænger meget af sæson, hvilke type råvarer vi modtager og i hvilke mængder. Pt. er det forskellige slags salatsennep, rucola salat og nogle krydderurter. Hvor mange % ved jeg ikke, men lige nu ikke specielt meget”.

Noma-talsmanden fremhæver dog, at man faktisk arbejder tæt sammen med certificeret økologiske og biodynamiske leverandører, og han nævner Kiselgården, Rytzebækgård, Grennesminde, Birkemosegård, Skyttes Gartneri, Westergårds planteskole, Kys Øko og Bakkegården med flere.“Generelt er vi meget fokuseret på økologi, som du også kan se på ovenstående liste, og ligesom samtlige mejeriprodukter vi bruger er økologiske”, understreger talsmanden.

Tilføjelse pr. 2. maj 2016:

Andre topkokke går nye veje. På et landbrug i sjællandske Lejre vil kokken Christian Puglisi, der har startet restauranterne Relæ, Manfreds og Bæst i København, lave egne økologiske råvarer, skriver Børsen 29. april 2016.

 

 

Andre populære indlæg:

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.