Ebberød Bank: Havdambrug vil forurene mere end Landbrugspakken

Filmen “Ebberød Bank” handler om skræddermester Vipperup, der bliver overtalt til at blive bankdirektør for Ebberød Bank. Vipperup tager ukonventionelle bankmetoder i brug, da han tilbyder indlånsrenter til 8% og udlånsrenter til kun 4%. Desuden er bankdirektørens gage en fast procentdel af bankens omsætning ikke af dens overskud. Vipperups praksis har givet anledning til idiomet ren Ebberød Bank om en praksis, der ikke anses for økonomisk rationel.

– Hvis der gives tilladelse til de nye havdambrug, der er søgt om, vil de forurene mere, end det Landbrugspakken skal rense op efter landmændene. Så det gamle udtryk Ebberød Bank er meget dækkende. Det siger professor Stiig Markager, Århus Universitet, til journalist Flemming Seiersen 14. marts 2017.

Landbrugspakken skal fjerne 1200 tons kvælstof og 4 tons fosfor, som landbruget får lov til at lukke ud. Det skal ske via vådområder og kommer til at koste 1,6 milliarder kr., som skatteyderne skal betale. Miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen (V) er kaldt i samråd om sagen onsdag den 15. marts.

Havdambrug vil lukke 1100 tons kvælstof og 100 tons fosfor ud

Hvis der gives tilladelse til de nye havdambrug, der er søgt om, vil de lukke 1000-1100 tons kvælstof og 100 tons fosfor ud. Altså lige så meget kvælstof, som Landbrugspakken skal fjerne, og meget mere fosfor.

Professor Stiig Markager.

Udledning fra havbrug tre gange så potent som fra landbruget

– Og det er faktisk endnu værre, siger professor Stiig Markager, Århus Universitet.  Den mængde kvælstof og fosfor, som havbrug lukker ud, er nemlig tre gange så potent, som den landbruget udleder. Udslippet fra havbrug sker nemlig i sommerperioden, hvor algevæksten er aller størst. Udledning fra landbruget sker i perioden november-februar, hvor algerne ikke vokser. Det betyder, at udledningen fra landbruget når ud til havs uden at skabe algevækst.

Læs resten

Betalingsjagter kan mere end redde skoven

Billedtekst: Søskoven i Gribskov er udlagt som plukhugstskov. I denne skov, bestående af ege og bøge, skal der “plukkes” gamle træer senere i år. Statsrevisorerne skrev i deres beretning i 2016: Statsrevisorerne finder det ikke helt tilfredsstillende, at de gældende principper for plughugstskov ikke garanterer biodiversitet. Eget foto.

Biolog Søren Wium-Andersen skriver 10. marts 2017:

Mange skovgæster har i de seneste tre måneder med undren set på de omfattende fældninger i de dele af statens skove, som er udlagt eller som forventes udpeget som biodiversitetsskov eller til ”Urørt skov” efter Naturpakken.

Søren Wium-Andersen.

Det blev ved vedtagelsen af Naturpakken i maj 2016 aftalt, at udlægningen af ”Urørt skov” sker ved en indfasning, hvor der udtages økonomiske værdier over de næste 10 år fra løvskove og 50 år fra nåleskove. Det betyder i praksis, at på en hektar med 60 hugstmodne løvtræer, kan Naturstyrelsen fjerne 55 træer i løbet af de kommende ti år, hvilket forringer værdien af de urørte skove. Derfor undrer det mig, at politikerne ikke kræver, at der findes alternative midler til dækning af udgifterne ved Naturpakken. Herved kan politikerne allerede nu beskytte de fremtidige urørte skov og de arealer, der allerede er udpeget som plukhugstskove. Indtægterne hertil kan hentes ved at udleje jagten i de skove, hvor Kongehuset har jagtretten.

Læs resten

Venstre-eliten forstærker leden ved politikere

Danmark hører til i toppen af ikke-korrupte lande i verden, ifølge Transparency International. Alligevel er der tradition for at hjælpe politiske venner i al diskretion.

Kjeld Hansen skriver 14. marts 2017:

De stjæler millioner af udviklingskroner fra udkantens beboere, de forærer dine pensionspenge til fallerede kernevælgere,  og de favoriserer åbenlyst politiske venner på bekostning af andre menneskers velfærd.

Er der noget at sige til, at almindelige mennesker føler en stigende lede ved det politiske kammerateri, som regeringspartiet Venstre udfolder?

Her er tre eksempler, der dokumenterer Venstre-elitens upassende opførsel.

Læs resten

Biavlere om ny bekendtgørelse: Stadig problemer trods mere honning på vej

I det tidlige forår trækker bierne på de blomstrende pilerakler. Foto: Jens H. Petersen.

Journaliststud. Asger Skovdal Jepsen offentliggjorde 9. marts 2017 denne artikel om biavlernes problemer på Netavisen.dk. Med forfatterens tilladelse bringes den her:

Regeringens nye bekendtgørelse om økologisk biavl kan bane vejen for at fremme dansk produktion af økologisk honning. Men formanden i Danmarks Biavlerforening, Knud Graaskov tror ikke, de nye regler vil få en effekt.

Journaliststud. Asger Skovdal Jepsen.

Tidligere på måneden blev en bekendtgørelse med nye regler om økologisk biavl og produktion af honning gjort gældende. De nye regler skal sikre, at der kommer flere danske biavlere, der kan producere og sælge økologisk honning.

Dette sker for at dæmme op for den massive udenlandske import af honning, som har besværliggjort de danske biavleres adgang til markedet. Og dermed kan forbrugerne, ifølge bekendtgørelsen, se frem til mere dansk økologisk honning i den nærme fremtid.

Men de nye regler er ikke ligefrem noget, som man har den store begejstring for i Danmarks Biavlerforening.

-Det er nogle regler, som vi går og ærgrer os lidt over, siger Knud Graaskov, der er formand for Danmarks Biavlerforening.

Læs resten

Fødevarestyrelsen står bag perfid personhetz

Landbrugsavisen blæste på alle regler for presseetik og skrev bare bevidstløst af efter den urigtige pressemeddelelse.

Torsdag 10. marts 2017 udsendte Fødevarestyrelsen en anonymiseret pressemeddelelse med overskriften ”Spis trygt din leverpostej”.

Pressemeddelelsens indhold var et personligt angreb på professor og overlæge Hans Jørn Kolmos fra Odense Universitetshospital, men angrebet var baseret på urigtige oplysninger og falske data, som styrelsen blev tvunget til at tilbagetrække i dagens løb.

Hvem, der står bag hetzen, vil styrelsen ikke oplyse, men Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) bakker op bag pressemeddelelsen.

 

Den anonyme smædeforfatter lagde ud med at påstå:

”Berlingske fortæller i dag, at overlæge Hans Jørn Kolmos ikke vil spise leverpostej og lever, fordi vi ikke ved, hvor høj koncentrationen af zink er.

Det er ikke rigtigt.

Man ved nøjagtigt, hvor meget zink der er i leverpostej. Der er 2,5 mg pr. 100 gram. Det kan man se på DTU’s hjemmeside. Dermed er leverpostej en rigtig god og naturlig kilde til zink, som er livsvigtig for mennesker.”

Artiklen blev læst med ukritisk interesse på Landbrugsavisens redaktion, der straks slog den stort op uden at kontakte den angrebne professor eller journalisten på Berlingske. Det var dumt gjort, da det viste sig, at påstandene i Fødevarestyrelsens pressemeddelelse var urigtige.

Faldt til jorden

Hen på eftermiddagen måtte Fødevarestyrelsen krybe til korset efter kontakt med Berlingske og indsætte følgende indrømmelse med små typer øverst på siden:

Rettelse: Overlægen nævne kun svinelever, ikke leverpostej. Det var Berlingske, der gjorde opmærksom på, at lever er i leverpostej. I lever er der ca. 5 mg zink pr. 100 gram, mens leverpostej er blandet op med spæk 50/50.

Professor Hans Jørn Kolmos er overlæge på Odense Universitetshospital og er en blandt et stigende antal eksperter i sundhedsvæsenet, der er utrygge ved Fødevarestyrelsens håndtering af antibiotikaresistens.

Dermed faldt pressemeddelelsen reelt til jorden, men det skulle blive endnu værre. Det viste sig, at oplysningen om de 2,5 mg zink pr. 100 gram leverpostej ikke kunne verificeres. ”Det kan man se på DTU’s hjemmeside”, stod der ganske vist i pressemeddelelsen, men det var også usandt. Kilden til oplysningerne var ikke tilgængelig, da undersøgelsen aldrig var blevet publiceret.

Ved kontakt til DTU blev det oplyst, at den ikke-publicerede undersøgelse omfattede en analyse af en enkelt prøve af en sammenblanding af 20 tilfældigt indsamlede leverpostejer i årene 1997-99. Det var den, der viste de 2,5 mg/100gram, og det var alt, hvad Fødevarestyrelsen byggede sin påstand på. I virkeligheden var der tale om et stærkt forfalsket grundlag, fordi det fagligt set er uacceptabelt, at styrelsen undlader at oplyse, at i 1999 brugte danske svinebønder stort set ikke zinkoxid. Dengang brugte man bare løs af antibiotika. Det er først i de seneste 10 år af forbruget er mangedoblet til det seneste tal for 2016 på 525 ton.

Måtte atter rette i artiklen

I løbet af eftermiddagen gik det op for Fødevarestyrelsen at den også var helt gal med dokumentationen for zinkindholdet, hvorefter nogen fjernede sætningen: ”Det kan man se på DTU’s hjemmeside”. Til gengæld blev der tilføjet et link til en anden tabel, der blev kaldt ”Fødevarestyrelsens seneste tal for zink”. Tabellen siger intet om leverpostej, men har nogle ikke-verificerbare analyseresultater for 5 svinelevere.

Hele denne uskønne optræden af en offentlig myndighed står i skarp kontrast til Fødevarestyrelsens erklærede vision: ”I Fødevarestyrelsen er vi engagerede og idérige – og vil gerne i dialog med omverdenen.”

Hvem har ansvaret?

Episoden rejser spørgsmålet, hvem i Fødevarestyrelsen har givet ordren til at drive personhetz – med så urigtige oplysninger og så falske data?

Fødevarestyrelsens pressekontakt nægter at oplyse, hvilken embedsperson der skjuler sig bag den anonyme pressemeddelelse. ”Vi arbejder som et kollektiv”, lyder det muntre svar.

Her er de ansvarlige for Fødevarestyrelsens urigtige pressemeddelelse. Pilen peger på tre af de fire topfolk.

Pilen peger dog først og fremmest på veterinærdirektør Per Henriksen, der hyppigt er blevet kritiseret for sin svigtende indsats mod MRSA-epidemien og det ekstremt store zinkforbrug i svineindustrien. Han har aldrig kunnet skjule, at han er stærkt irriteret på de MRSA-kritiske læger.

Fødevaredirektør Hanne Larsen er også en oplagt mistænkt, da hun er ansvarlig for fødevaresikkerheden. Larsen er dog ikke særlig kendt i offentligheden og har ikke tidligere hetzet mod fagfolk, så sandsynligheden er mindre.

Det overordnede ansvar for styrelsens personhetzende pressemeddelelse har direktør Esben E. Rasmussen, og den pågældende pressemeddelelse har uden tvivl været rundt om hans skrivebord til godkendelse. Det er dog ikke det samme, som at han har givet ordren til at skrive teksten.

Hvorvidt minister Esben Lunde Larsen også har været fedtet ind i ”leverpostej-gate” står hen i det uvisse, men da han torsdag befandt sig i Sydkorea, er det ikke umiddelbart så sandsynligt. Men netop denne minister har tidligere overrasket ganske meget, og han er i alle tilfælde bekendt med pressemeddelelsen. Det afslørede han selv allerede torsdag k. 13.53 med denne kommentar på facebook: ”Skulle vi ikke lige tage at spise brød til…?”

Ministeren bakker tilsyneladende op bag Fødevarestyrelsens personhetz.

Vin for rent fiskevand

Niels Ebbe Hansen (tv.) med gårdhunden og den gode vin som tak for hjælpen til naturen. Til højre står Rune Hylby fra TØS.

Tuse Å’s Ørredsammenslutning v/Rune Hylby skriver i en pressemeddelelse 8. marts 2017:

I efteråret indgik Super Brugsen i Tølløse og Tuse Å’s Ørredsammenslutning (TØS) et samarbejde for at belønne de landmænd i lokalområdet, der frivilligt bevarede den 10 meter brede randzone langs de lokale vandløb, Tuse Å og Elverdams Å-systemet. Under overskriften ”Vin for Randzoner”, blev det gode initiativ for miljøet modtaget med undren af både de lokale medier, såvel som landsdækkende presse. Læs resten

Behov for ny lovgivning: Vi udsættes konstant for en cocktail af kemikalier

En netop offentliggjort rapport fra CHEM Trust sætter fokus på kombinationseffekterne af en række kemiske stoffer, som mistænkes for at skade udviklingen af hjernen. Det drejer sig om stoffer i fødevarer og produkter, som anvendes i hjemmet, på skoler og på kontorer. Påvirkningen – som vil kunne undgås – resulterer bl.a. i ADHD og lavere IQ. Det skriver Det Økologiske Råd i en pressemeddelelse 7. marts 2017.

Det er kendt, at stoffer som bly og PCB, der længe har været forbudt, kan skade hjernen. Mange mennesker har gennem tiden været udsat for en så høj udsættelse, at det har skadet deres hjerners funktion. Nu er der voksende bekymring for, at en række ”nye” kemiske stoffer, som vi udsættes for til daglig, kan have samme virkning på hjernen. Der er særlig bekymring for børn, hvor hjernen er under udvikling.

Læs resten

Bitten og den antibiotika-fri gris går viralt!

Se den lille film om Bitten Slagter og den antibiotika-fri gris! Mere end 14.000 facebook-brugere har allerede set den!

Prognose for 2017: Største eksport af svin og arbejdspladser nogensinde

Eksporten af smågrise sætter ny rekord i 2017, selvom værdien kun er en tredjedel af slagtesvin.

Eksporten af levende svin og slagterijobs fra Danmark vil fortsætte rekord amokløbet i 2017 med blot 17.700.000 slagtninger og 13.705.000 eksportgrise. Aldrig tidligere er der sendt så mange svin og arbejdspladser ud af landet. Den konklusion kan hentes ud af en prognose fra Landbrug & Fødevarer, som landbrugsavisen.dk omtaler 17. februar 2017.

Produktionen af slagtesvin vil ganske vist falde med 600.000 i år og lande på 17,7 mio. grise. Imidlertid vil eksporten af smågrise omvendt stige med knap 500.000, til rekordmange 13,7 mio. eksporterede smågrise. I 2016 blev der angiveligt produceret 31.802.922 svin totalt i Danmark, men tallet er et foreløbigt skøn.

Læs resten

Havdambrug i Københavns havn – var det noget?

Hvad med lidt havdambrug i Nyhavn? Eventuelt med opdræt af torsk?

Knud Iversen skriver 7. marts 2017:

I Østjyllands aviser er det helt store emne for tiden det kommende megahavbrug ud for Djursland. Myndighederne vil give et havbrug en kæmpe konkurrencefordel ved at tillade placeringen af et havbrug på stedet. Der skal ikke betales for at forurene vores havvand, og virksomheden skal ikke fjerne forureningen ved kilden som det ellers kræves af andre lignende virksomheder.

Knud Iversen har fået en lys ide!

Tilladelsen gælder produktion af 9oooton fisk i sommersæsonen/badesæsonen. Det vil ifølge alle kendte undersøgelser give en forurening/belastning af havet med 4500 ton næringssalte, lort, pis, medicinrester og iltsvind. Havbunden vil i juli måned blive dækket af et bølgende tæppe af grønne langhårede alger på grund af det alt for store indhold af næringssalt der er i vandet.

MEN DET KAN GØRES MEGET BEDRE!!!

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.