SuperBrugsen stopper med at sælge buræg nu

Det er ikke længere kun Kvickly og Irma, der fravælger buræg.

Coop fremskynder i samarbejde med Danæg udfasningen af buræg. Det sker, når Danmarks største supermarkedskæde, SuperBrugsen, stopper med at sælge buræg. Fra denne uge kommer der ikke yderligere buræg i butikkerne. det meddeler Coop i en pressemeddelelse 17. maj 2017.

Dermed er det ikke længere muligt at købe buræg i tre af Coops fem kæder: Irma stoppede allerede i 1993, Kvickly i 2013 og nu er det altså slut i SuperBrugsen.

Coop har sat som mål, at buræg skal være ude af alle butikker i 2020. Men det går stærkere end forventet.

CSR-direktør Signe D. Frese, Coop.

”Der er to grunde til dette. Forbrugerne fravælger i stigende omfang buræg, og ægproducenterne lægger deres produktion om i højere tempo. Det synes vi, er en meget positiv udvikling og et vigtigt skridt mod mere dyrevelfærd,” siger CSR-direktør Signe Frese, Coop.

Læs resten

Folketingsmedlem til havs: Krav fra Socialdemokrater og DF kan måske forhindre nye havbrug

MF’er Søren Egge Rasmussen deltog for fuld skrue i aktionen mod havbrug. Det er øren Egge Rasmussen forrest i båden, der blev sejlet af de kyndige Greenpeae-aktivister.

Måske kan en aftale mellem miljø – og fødevareminister Esben Lunde Larsen om, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti stemmer for en lov om flere havbrug, risikere at forhindre flere havbrug. I hvert fald kan stemmeaftalen, som aftalen hedder, gøre det langt mindre attraktivt at lave nye havbrug.

Det mener medlem af miljø – og fødevareudvalget, Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Han var mandag 15. maj som det eneste folketingsmedlem med i aktionen til havs ud for Djurslands kyst mod nye havbrug og siger til www.gylle.dk:

Ikke alle kunne få plads i bådene, men inde på Djurslands kyster blev der også demonstreret. Her er det Ulla Jørgensen og Fisker-Orla, der giver deres mening til kende. Foto: Vivi Bruun Jespersen.

– Aftalen siger,  at et havbrug i det første år kun må producere 50 % af de fisk, som de ellers har fået miljøgodkendelse til.  I det første år skal det nemlig kontrolleres, om havbruget opfylder miljøkravene. Havbrugene skal kunne bevise, at de kompenserede foranstaltninger såsom muslingefarme lever op til kravene om at fjerne forureningen, siger Søren Egge Rasmussen.

Læs resten

Breaking news! Billeder og reportage fra dagens aktion mod havbrug ud for Djursland

 

Kommunerne på Djursland og på Samsø siger nej til havbrug

– Vi vil have indflydelse på, hvor eventuelle havbrug skal placeres. Og vores indflydelse går i retning af et nej til havbrug i Kattegat ud for Djursland. Det sagde den socialdemokratiske borgmester i Norddjurs Kommune, Jan Petersen, i sin tale om bord på kutteren ”Anton”  mandag formiddag den 15. maj under den storstilede aktion til havs mod havbrug. Opdræt af fisk skal ske på land, hvor vi har kontrol med miljøet, sagde han.

Et flot syn var det, da solen brød frem mandag formiddag, da de tre kuttere sejlede ud fra Øer Havn – fulgt af andre fartøjer. De sejlede til farvandet mellem øen Hjelm og Djursland, hvor de placerede sig med et banner mellem masterne på organisationen Levende Havs ”Anton” med teksten : ”STOP HAVSVIN-ERI”.

Lov nr. 111 om tilladelse til flere havbrug kommer til 2. behandling i Folketinget på torsdag den 18.. maj og 3. behandling torsdag den 23. maj. Det opildnede de mange demonstranter om bord på tre kuttere og andre fartøjer fra bl.a. Greenpeace, der deltog.

Højt humør trods dyster baggrund

Trods den dystre baggrund – i værste fald nye havbrug I farvandet – var humøret højt om bord på fartøjerne. Ikke  mindst på ”Anton”, hvor  Ebeltoft Marineforenings Mandskor, iklædt matrosuniformer og dirigenten i en admiralsuniform, lagde for med en sang  akkompagneret af tre musikere.

Vi får lort i hovedet

Derefter fik den to meter høje Jens Galschiøt-skulptur”Havfruen” ordet via en højtaler. Hun var og er dybt skuffet over, hvordan menneskene behandler havet og naturen i det hele taget. Ikke mindst de politikere, der vil have flere havbrug.

– Det betyder, at alle os i havet får lort i hovedet, sagde hun til stort bifald fra de mange tilhørere – også på de andre fartøjer.

Vores borgere betaler for et rent miljø – havbrug gør ikke

Samsø’s socialdemokratiske borgmester, Marcel Meijer, var forarget over, at borgerne skal betale for at få renset spildevandet, mens havbrug bare kan forurene:

– Hver eneste husstand på Samsø betaler 5-6000 kr. om året i spildevandsafgift for at få renset deres spildevand. På den måde forhindrer vi, at der bl.a. bliver lukket 5 tons kvælstof ud. Havbrug må så pludselig lukke flere hundrede tons kvælstof ud, fortsatte borgmesteren.

Fjerner ikke medicinrester og gift

-Det inspirerer ikke ligefrem borgernes lyst til at gøre noget. De metoder, der skal bruges til at reducere forureningen fra havbrugene fjerner ikke f.eks. medicinrester og andre giftstoffer fra  havbrugene, sagde Samsø borgmester.

Det vil skade turismen

Byrådsmedlem Torben Terkelsen, Venstre, Syddjurs Kommune, tilsluttede sig kollegernes kritik og sagde, at havbrug risikerer at ødelægge turismen. Et erhverv, som er meget vigtigt for kommunerne på både Djursland og Samsø. – Turismen betyder mange arbejdspladser. Havbrugene giver ikke arbejdspladser i vores kommuner. Og heller ikke mange arbejdspladser i det hele taget, som tilhængerne af havbrug ellers påstår.

5500 underskrifter mod havbrug – flere kommer til

Demonstrationen sluttede med, at den lokale modstandsgruppe, BLAK, afleverede 5500 protest-underskrifter til borgmester Jan Petersen, Norddjurs Kommune. Selv om miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har nægtet at modtage underskrifter fra borgerne, lovede borgmesteren, at han nok skulle sørge for, at ministeren får dem. Underskriftindsamlingen fortsætter hele sommeren på Djursland:

– Og vi har endnu ikke mødt nogen, der går ind for havbrug, sagde Sofie Magos og Anna Ebbesen, der afleverede underskrifterne.

Så var der fædrelandssange og musik igen. Selvfølgelig bl.a. ”Havet omkring Danmark”. I øvrigt: Hvad står modstandergruppens navn, BLAK egentlig for? Jo, gruppen er opkaldt efter en sort sten ved øen Hjelm. Stenen dukker op, når det er lavvande. Og det er netop bl.a. i farvandet ved Hjelm, at der søgt om at få placeret et havbrug.

Breaking News: Stor aktion til havs mandag mod havbrug ved Djursland

Stor aktion og demonstration mod flere havbrug ved Djurslands kyst går i gang mandag formiddag den 15. maj.

En række fartøjer med bl.a. de socialdemokratiske borgmestre fra Norddjurs og Samsø og en borgerlig politiker fra Syddjurs Kommune vil være om bord på Levende Hav’s kutter, Anton, sammen med bl.a. Ebeltoft Marineforenings mandskor og Jens Galschiøts skulptur Havfruen. Andre fartøjer fra bl.a. Greenpeace og Ebeltoft vil også være med.

Læs resten

Havbrug skaber resistente bakterier

I varme somre er det ikke uden risiko at gå i vandet, hvor havkoleraen har bidt sig fast.

Oven i alle de andre problemer med flere havbrug i Kattegat vil havbrug også medføre resistente bakterier – præcis ligesom svinebrugene – der er farlige for mennesker.

Havbrugene bruger masser af antibiotika, som påvirker bakterier i havmiljøet. En særlig problematisk gruppe af bakterier er Vibro vulnificus – også kaldet Havkolera. Disse bakterier blomstrer op i varme somre og kan give alvorlige infektioner hos badegæster. Hvis bakterierne udvikler resistens som følge af havbrugenes antibiotika-forbrug, bliver det sværere at behandle de badegæster, der rammes af infektionen.

Læs resten

Se dig ud en forårsdag…

Raps ser godt ud, men er en af de mest sprøjtegiftkrævende afgrøder. Foto: Karen Rasmussen.

Med tilladelse fra Karen Rasmussen, Skanderborg, bringer vi her nogle indtryk fra landbrugslandet 8. maj:

De fleste vil nok synes at de blomstrende rapsmarker er et skønt skue, men for os der bor på landet og ser hvilke konsekvenser disse monokulturer har for flora og fauna, da er det næsten deprimerende at se på.

Karen Rasmussen bor på landet i Østjylland.

I lørdags da sommeren endelig kom til Danmark, hvor man kunne opleve hvordan insekterne begyndte at summe, ja selv brumbassen som er tæt på at blive udryddet viste sig, da fandt en af industribønderne fra mit nabolag det passende at bruge middagsstunden til at sprøjte rapsmarkerne, sandsynligvis med et insekticid imod glimmerbøsser.

Læs resten

Forbrugerne investerer millioner i Coop Crowdfunding

Efter den første måned med Coop Crowdfunding står det klart, at mange danskere er klar til at låne penge ud, til nye projekter inden for fødevarer. Hos Coop ser man det som en ny andelsbevægelses fødsel.

”Der er virkelig folkelig opbakning til denne måde at støtte konkrete fødevareprojekter. Det første projekt til Fejø Frugt blev fuldtegnet på blot 8 dage, hvor 157 danskere var med til at rejse 660.000 kr. til en ny økologisk æbleplantage. Og Thise Mejeri har netop fået tilsagn på 2 millioner fra godt 350 medlemmer til produktion af græsmælk,” siger projektdirektør Charlotte Skovgaard, Coop, i en pressemeddelelse 9. maj 2017.

Læs resten

Miljøfremmede stoffer truer danske kystfarvande mere end vi tror

Søren Laurentius Nielsen er lektor i biologi på RUC.

Den skadelige virkning af tungmetaller og andre giftstoffer som pesticider i havet er undervurderet, viser ny forskning fra RUC. Inden for videnskaben er det bredt anerkendt, at miljøfremmede stoffer påvirker dyrene i havene. Men hvordan påvirker de plantelivet?

Det skrev Camilla Buchardt, RUC Kommunikation & Presse, 1. november 2016. Som et apropos til planerne om flere forurenende havbrug er artiklen sund læsning.

Det er ikke nok at kigge på udledning af kvælstof og fosfor, når man tager temperaturen på de danske kystfarvandes sundhedstilstand. Menneskeskabte giftstoffer – såkaldte miljøfremmede stoffer – som tungmetaller og pesticider kan spille en overraskende stor rolle for kystfarvandenes helbred.

Læs resten

Samsø advarer mod flere havbrug

Samsø tjener store penge på de mange turister, der søger fred og ro og uforurenede badestrande på øen.

Politikerne på Samsø frygter, at regeringens planer om at lempe reglerne for nye havbrug vil gå ud over fuglelivet og det kystnære miljø på Samsø. Store havbrug i nærheden vil betyde mere forurening med tungmetaller, medicinrester og kvælstof.

I et brev til Folketinget vil lokalpolitikerne på Samsø nu advare mod planerne om flere store havbrug. Regeringen er for nylig kommet med et lovforslag, der vil lempe reglerne for etablering af nye og større havbrug i de danske farvande.

Lokalpolitikerne har svært ved at forstå, at et flertal i Folketinget vil tillade flere havbrug. De mener nemlig, at det vil være et stort tilbageskridt at give lov til nye havbrug i Kattegat.

– Fri os for flere havbrug, siger Michael Guldbæk Kristensen (S).

– Det kan jo egentlig sammenlignes med, at man leder spildevand direkte ud i havet, mener Michael Guldbæk Kristensen, der er formand for teknik- og miljøudvalget på Samsø (S) til DR Østjylland, 7. maj 2017.

 

Tungmetal, medicinrester og kvælstof
En rapport har allerede udpeget store områder i Kattegat, hvor de nye havbrug kan ligge, men Michael Kristensen og resten af kommunalbestyrelsen er bange for konsekvenserne. Læs resten

Vil du lade døde træer ligge i haven?

Den slags veterantræer har vi ikke mange af mere. Så lad dem stå!

Seks ud af ti danskere vil lade døde træer ligge i haven og nærmeste nabolag. Det viser en ny Gallup, skriver Sanne Lembrecht Buggeskov, 2. maj 2017 for Danmarks Naturfredningsforening.

Det er en god nyhed for den lokale biodiversitet, at flertallet af danskerne er villige til at lade døde træer ligge.

En Gallup-undersøgelse foretaget i forbindelse med Danmarks Naturfredningsforenings kampagne ‘Plads til det vilde’, viser, at seks ud af ti er enige eller overvejende enige i, at døde træer skal have lov at blive i naturen.

Nora Skjernaa Hansen.

– Døde træer er ideelle levesteder for mange dyr, planter og svampe, så hver gang, vi fælder et træ i haven eller i den lokale park, så er det bedst for naturen at give træet en ny plads i systemet, og det gør vi bedst ved at lade det ligge, siger Nora Skjernaa Hansen, skovpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.