Enigheden blandt de tolv eksperter bag Natur- og Landbrugskommissionens (NLK) opsigtsvækkende rapport fra april i år slår nu dybe revner. Rapportens vigtigste anbefaling erklæres død, og det stiller kommissionsformanden og hele arbejdet i et lidet flatterende lys.

Det er agroprofessor Jørgen E. Olesen fra Århus Universitet, der gør op med den påståede enighed om rapportens 44 anbefalinger, og han stiller dermed et stort spørgsmåltegn ved rapportens troværdighed. Udmeldingen er ekstra interessant, fordi Olesen selv deltog i udarbejdelsen af NLK-rapporten. Den blev udgivet uden mindretalserklæringer, hvilket kommissionsformand Jørn Jespersen fremhævede gang på gang.

lars_hvidtfeldt_cheminova
Den lollandske godsejer Lars Hvidtfeldt agiterer utrætteligt for retten til at overgødske, og han undsiger gerne fagkundskaben uden at blinke.

Samtidig med undsigelsen af rapportens vigtigste anbefaling slår agroprofessoren også benene væk under interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer. Vicepræsidenten, godsejer Lars Hvidtfeldt, har siden april kørt en agressiv kampagne for ret til at overgødske med henvisning til netop NLK-rapportens helt centrale anbefaling nr. 11, som Olesen nu erklærer død. Det er den, der anbefaler, at landbrugets forbrug af kvælstof fremover skal fastsættes for hver enkelt mark for at optimere udnyttelsen og nedbringe den skadelige effekt på miljøet.

“Hvis man vil ned på markniveau, er det umuligt nu. Og jeg kan tvivle på, om man kan nå det indenfor de næste ti år. Om nogensinde.” Så markant udtaler Jørgen E. Olesen sig ifølge seneste nummer af fagbladet Grovvarenyt.

Andre kritikere har allerede påpeget, at med landbrugets mere end 500.000 individuelle markblokke er det formentlig kun teoretisk muligt at forestille sig en nyordning som den anbefalede. Allerede i augustnummeret af “Teknik & Miljø” fra den kommunaltekniske chefforening, KTC, afviste to andre kapaciteter, at der skulle eksistere et fagligt grundlag for “hurtige” løsninger.

Chefrådgiver Poul Nordemann Jensen og professor Brian Kronvang, begge Århus Universitet, opremser i “Teknik & Miljø” syv forskellige forskningsfelter, hvor der enten ikke eksisterer viden, eller hvor den aktuelle viden er for primitiv til at målrette reguleringen af landbrugets udslip. Før der overhovedet kan svares på, om regulering på markniveau vil være muligt, er der behov for en årelang forskningsindsats.

Disse ekspertudsagn står dog i skarp modsætning til interesseorganisationen Landbrug & Fødevarers politiske udtalelser.

Godsejer Lars Hvidtfeldt, der er viceformand i L&F, påstår, at forskerne er på vildspor. Ifølge organisationens eget reklameblad, Foodculture.dk, er Hvidtfeldt overbevidst om, at “vi har allerede metoder, der kan skabe grundlag for målrettet regulering, så det er bare et spørgsmål om at få det sat i gang”. Hvidtfeldt røber dog ikke, hvilke “metoder” han har kendskab til, som agroprofessor Jørgen E. Olesen og de andre fagfolk åbenbart aldrig har hørt om.

Hvis man fra politisk hold i Fødevareministeriet og Miljøministeriet fastholder anbefalingen af miljøtilladelser på markniveau, tyder alt på, at man skyder sig selv i foden. Trods iveren efter at pacificere de højtråbende protestlandmænd bør man lytte opmærksomt til fagfolkenes tydelige advarsler. Ikke bare for miljøets skyld, men også for det forkætrede landbrugserhverv vil det være en katastrofe med en ny, bureaukratisk kvælstofregulering, der aldrig kommer til at virke.

Danmarks Naturfredningsforening har også rettet en stærkt kritik mod propagandaen fra Landbrug & Fødevarer – læs den her.

I begyndelsen af november stillede miljøminister Ida Auken (SF) er stort spørgsmålstegn ved landbrugets evne til at levere solidariske løsninger. Læs referatet  af hendes tvivl her.