Den amerikanske kødindustri holdes ofte frem som et skræmmebillede for de tendenser, som præger dele af den danske kødindustri: megastordrift, mishandling, medicinering og ringe kvalitet. Men US-landmænd er også leveringsdygtige i de stik modsatte kvaliteter. Her er en kort præsentation af Nuna Naturals, som måske kunne inspirere en og anden dansk producent?

kalkun uden hormoner
Bemærk deklarationen “NO added antibiotics, hormones, animal byproducts, or carrageenan”. Hvorfor ser man ikke samme anprisninger på danske økoprodukter.

Nuna er det indianske ord for “jord”, og navnet er inspireret af et ønske om at genoprette forbindelsen til oprindelsen af den mad, vi spiser, og integrere anstændige værdier i hvert eneste trin i processen. Nuna Naturals mission er enkel: at give forbrugeren den højeste kvalitet i bæredygtigt og humant producerede, 100 pct. økologiske kødprodukter.

Nuna Naturals følger disse principper i fremskaffelsen og markedsføringen af sine produkter:

Økologisk: Alle produkter er certificeret økologisk, fordi Nuna Naturals føler sig forpligtet til kun at bringe kunden de bedste produkter.

Enkelthed: Alle produkter er altid fri for fyldstoffer og vandholdige ingredienser, er ikke tilsatte nitrit eller nitrat, og indeholde kun ingredienser, man ville genfinde i ethvert køkkens spisekammer.

Bæredygtighed: Alt kød kommer fra certificerede økologiske landbrug og fra husdyr, der er opdrættet på foder, der understøtter en mere bæredygtig form for landbrug. Nunas oksekødsprodukter er altid baseret på græs som foder, og fjerkræ og svinekød er fra dyr, der er vokset op på certificeret økologiske foder.

Sporbarhed: Alle produkter er fra Nordamerika.

Sundhed: Nuna mener, at økologisk kød fra dyr, der er opdrættet under humane forhold og på en naturlig foderplan, frembringer den bedste smag og ernæringsprofil. Nunas kødprodukter er produceret uden antibiotika og væksthormoner.

Comments are closed.