Så tungt falder giftregnen over de danske kommuner

Prosulfocarb pr kommune grafik Reed III

Kortet viser, hvor stor en andel af kommunernes landbrugsjord, der blev sprøjtet med prosulfocarb i 2014. Kilde: Miljøstyrelsens database over sprøjteregnskaber. Grafik: Klaus Flemløse.

For første gang er det muligt at dokumentere, hvor og i hvilke mængder den omdiskuterede sprøjtegift prosulfocarb anvendes af danske landmænd. I 10 kommuner anvendes sprøjtegiften overhovedet ikke, mens landets øvrige 88 kommuner belastes årligt med tilsammen 810.576 liter af giften. Odder kommune er den mest belastede med sprøjtning af 42,69 % af landbrugsarealet. Hvilke landmænd i den enkelte kommune, der har anvendt sprøjtegiften og i hvilke mængder, kan også oplyses.

Klaus og Mogens sep. 15

Cand.scient.mat/stat. Klaus Flemløse.

Oplysningerne er baseret på en analyse af landbrugets lovpligtige sprøjteregnskaber, der er udleveret gennem aktindsigt efter miljødataloven hos Miljøstyrelsen. Data er fra 2014, som er de senest tilgængelige sprøjteregnskaber. Analysen er udarbejdet af cand.scient.mat/stat.Klaus Flemløse.

De rene og de forurenede

Der er 10 helt rene kommuner, hvorfra der ikke er rapporteret sprøjtning med prosulfocarb. Det er følgende kommuner: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Fanø, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, Rudersdal, Tårnby og Vallensbæk.

Når der måles på mængden af udsprøjtet prosulfocarb i liter, er de mest belastede kommuner: Aalborg, Lolland, Odder, Hedensted, Randers, Sønderborg, Brønderslev, Guldborgsund, Norddjurs og Jammerbugt.

Ser man derimod på forbruget af prosulfocarb-baserede produkter i forhold til de enkelte kommuners landbrugsareal, så er anvendelsen størst i kommuner som Odder, Sønderborg og Hedensted. I Odder kommune sprøjtes 42,69 % af landbrugsarealet med prosulfocarb, i Sønderborg kommune 39,45 % og i Hedensted 35,87 %.

Prosulfocarb pr kommune

Ukrudtsbekæmpelse om efteråret i vinterhvede og vinterbyg tegner sig for 83 procent af den anvendte mængde prosulfocarb-baserede sprøjteprodukter, men også kartofler, jordbær, løg og juletræer kan få en dosis.

Prosulfo summeret pr afgrøde

Ingen hjælp at hente

Prosulfocarb bruges i konventionelt landbrug til at sprøjte mod ukrudt i kornmarker i efteråret, men midlet er meget flygtigt og fordamper til atmosfæren, hvorfra det senere falder ned med regn og dug. Giften betragtes af EU som så problematisk, at alle afgrøder som f.eks. æbler skal kasseres, hvis der overhovedet kan påvises rester af giftstoffet på afgrøden.

Esben_Lunde_Larsen_06

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) vil ikke hjælpe de avlere, der får deres produkter forgiftet. Det må de selv klare, siger han.

Tre år i træk har danske frugtavlere – økologiske og ikke-økologiske – måttet se dele af deres høst af æbler og pærer blive kasseret, fordi de var forurenet med prosulfocarb. Regnvandet forurener frugterne hos de kommercielle avlere, men rammer selvfølgelig også frugttræer i private haver overalt i Danmark, for slet ikke at nævne effekten på planter og insekter i naturen.

Men ingen vil erstatte frugtavlernes betydelige økonomiske tab. Heller ikke miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, som nægter at tage ansvar, selv om hans egne embedsmænd har godkendt sprøjtegiften. I et brev til en af de ramte avlere afviser Miljøstyrelsen på vegne af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen imidlertid at komme de økologiske frugtavlere til hjælp:

”Miljø- og Fødevareministeriet kan ikke påtage sig at yde erstatning i denne sag eller lignende sager. Det er ministeriets holdning, at det er erhvervet selv, der må finde en løsning på problemerne med forurening af afgrøder med prosulfocarb”.

paul-holmbeck-20080221-dsc-0036-250

Direktør Paul Holmbeck, Økologisk Landsforening.

Frugtavlere kan altså ikke få erstatning, selv om deres frugt må kasseres på grund af forurening med sprøjtegiften, som styrelsen selv har godkendt. ’Helt urimeligt’, siger direktør Paul Holmbeck, Økologisk Landsforening.

– Staten tillader et sprøjtegift-forbrug i det øvrige landbrug, som forurener frugt hos de økologiske producenter, der slet ikke bruger sprøjtegift. Og i sådan en grad at vores frugter slet ikke kan sælges. Miljøstyrelsen vil ikke stille krav til brugen af dette middel. Nu nægter myndighederne at tage ansvar for vores tab. Det burde være klart for enhver, at det er helt urimeligt, siger Paul Holmbeck.

Økologisk Landsforening har bragt sagen op i Folketingets Europa-udvalg, men hidtil uden positive resultater.

LarsAlbrektsen

Anne og Lars Albrektsen, der sammen driver Bandholm Frugtplantage på Lolland, måtte sidste år se dele af deres høst af økologiske pærer kasseret på grund af prosulfocarb-forurening. Dermed blev de seneste i rækken af danske frugtavlere, der siden høsten 2013 har lidt tab på grund af en sprøjtegift, som kommer fra andres marker, og som ikke må findes på frugt og grønt uanset, om det er økologisk eller ej.

For frugtavlere – økologiske såvel som konventionelle – og for haveejere kan det være en meget stor økonomisk belastning, hvis der bruges prosulfocarb i nærheden af ejendommen. Det kan muligvis være hensigtsmæssigt at tage en snak med lokale landmænd, og med udgangspunkt i Miljøstyrelsens database over de lovpligtige sprøjteregnskaber, kan man identificere relevante adresser på landbrug, der anvendte prosulfocarb i 2014-sæsonen.

Jordb-3

Også jordbærmarker bliver sprøjtet med prosulfocarb.

Se her om din nabo bruger prosulfocarb. Klik på linket til din kommune.

AlbertslundAllerød* Assens * Ballerup * Billund * Bornholm  * Brøndby  BrønderslevChristiansø* DragørEgedal*  EsbjergFanø* Favrskov* FaxeFredensborgFredericiaFrederiksberg* FrederikshavnFrederikssundFuresø* Faaborg-Midtfyn  * Gentofte* Gladsaxe* Glostrup* GreveGribskov* GuldborgsundHaderslev* Halsnæs* HedenstedHelsingørHerlev* HerningHillerød* HjørringHolbæk* Holstebro* Horsens* Hvidovre* Høje-Taastrup* Hørsholm* Ikast-Brande * Ishøj* JammerbugtKalundborg * Kerteminde * Kolding * Kommune Mangler * København * Køge * Langeland * Lejre* Lemvig * Lolland * Lyngby-Taarbæk * Læsø  *  Mariagerfjord* Samsø * Middelfart * Morsø * Norddjurs * Nordfyn * Nyborg *Næstved *Odder* Odense * Odsherred * Randers * Rebild * Ringkøbing-Skjern * Ringsted * Roskilde* Rudersdal * RødovreSamsø* Silkeborg* Skanderborg* Skive * SlagelseSolrød* Sorø* Stevns* Struer* Svendborg* Syddjurs* Sønderborg* Thisted* Tønder* Tårnby* Vallensbæk* Varde* Vejen* VejleVesthimmerland* Viborg* VordingborgÆrø* AabenraaAalborg* Århus*

Skulle der optræde virksomheder på listerne, der ikke mener at kunne genkende deres data, bør der rettes henvendelse direkte til Miljøstyrelsen, som er den eneste instans, der kan foretage rettelser i databasen over sprøjteregnskaber. Vær opmærksom på, at databasen registrerer sprøjteforbruget på ejerens adresse og ikke på de enkelte markblokke. Det medfører, at enkelte storlandbrug med jord i flere kommuner får det samlede sprøjteforbrug registret kun i  den kommune, hvor virksomheden er hjemmehørende.

glyphosat_sprøjtemaskine

Den udbredte sprøjtning af mere end en tredjedel af nogle kommuners landbrugsareal med det problematiske giftstof prosulfocarb sker udelukkende for at bekæmpe ukrudt.

Fakta om prosulfocarb

Prosulfocarb er en plantegift mod ukrudt, der optages både via bladene og gennem rødderne. Prosulfocarb påvirker plantens fedtsyresyntese og ødelægger derved de fedtstoffer, der er en væsentlig bestanddel af cellemembraner. Virkningen af prosulfocarb på planter ses som en mørkfarvning af ukrudtets kimblade og -stængel.

DaphniaMagna_Wikipedia

I bække, vandløb og søer er prosulfocarb særdeles giftigt var dafnier og andre vandlevende organismer. Derfor skal der holdes 10 meters afstand med sprøjten, men giftregnen falder overalt.

Miljoefarlig LokalirriterendeIfølge Miljøstyrelsens godkendelse må midlet kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i vintersæd, kartofler og frøgræs, og styrelsens anfører en række forbehold, der bl.a. omfatter, at doseringsangivelser ikke må ikke overskrides, frøgræshalm må ikke bruges til foder, og der skal gå mindst 100 dage, før såning/plantning af afgrøder tilhørende skærmplante-familien undtagen bladselleri, gulerødder, knoldselleri, pastinak og persillerod. Kartofler må ikke sprøjtes senere end 42 dage før høst. Må ikke anvendes nærmere end 10 meter fra vandmiljø, og sprøjteudstyr bør aldrig renses nær overfladevand. Opbevares utilgængeligt for børn, og må ikke opbevares sammen med fødevarer, drikkevarer og foderstoffer.

Sprøjtegiften er ikke ufarlig at anvende. Ifølge Miljøstyrelsen skal der anvendes åndedrætsværn, overtræksbukser eller forklæde, beskyttelsesbriller, handsker og støvler, når man håndterer produktet.

ChemicalSoldChart.asp

Ifølge salgsstatistikken fra Landbrug & Fødevarer er mængden af prosulfocarb i dansk landbrug vokset ganske markant siden år 2000. Den voldsomme top i 2012 antages at skyldes hamstring for at imødegå en afgiftsforhøjelse. Statistikken er ikke blevet ajourført de seneste år, angiveligt på grund af “manglende resurser”. Kilde: Seges.

Prosulfocarb kan forgifte landmanden. Ifølge Miljøstyrelsen kan der generel utilpashed og svimmelhed som forgiftningssymptomer. Ved førstehjælp skal gennemvædet tøj fjernes straks, og huden vaskes med vand og sæbe. Ved indtagelse skylles munden omhyggeligt med vand, og personen holdes i ro og søg straks lægehjælp. Fremkald ikke opkastning. Ved indånding flyttes personen til frisk luft og der søges lægehjælp, hvis symptomerne varer ved (svimmelhed eller bevidstløshed). Får man det i øjnene, skylles der omgående med vand i mindst 15 minutter og søg lægehjælp.

Her er en oversigt over handelsnavnene på prosulfocarb-baserede sprøjteprodukter (anvendelse i 2014).

Handelsnavn   liter                     areal                   liter/ha

Boxer                 745.591,33        672.431,02              1,10

Fidox Ec             11.827,44          12.094,75                1,00

Lfs Prosulfocarb      641,81               608,44                1,10

Roxy Ec              53.620,35          50.479,75                1,10

Total                   811.680,92        735.613,96        1,10

Kilde: Miljøstyrelsens Database over sprøjteregnskaber 2014.

 

 

Andre populære indlæg:

Comments

comments

3 kommentarer til Så tungt falder giftregnen over de danske kommuner

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.