Slagtesvin må ikke blive en hellig ko

Konklusionen er ganske klar: Der er ingen betydelig nationaløkonomisk virkning af en øget produktion af slagtesvin. Sådan skriver professor Søren Kjeldsen–Kragh, Københavns Universitet, i denne tankevækkende analyse.  Den mere end antyder, at politikere og lobbyister løber med mindre end en halv vind, når de fører kampagne for 3 mio. flere svin.

SorenKjeldsenKraghDen danske slagterikoncern Danish Crown er for nylig fremkommet med et nyt forslag om lønnedgang for slagteriarbejderne. Danish Crown foreslår, at slagteriarbejderne i de næste 10 år går 5 procent ned i løn. Denne lønbesparelse skal indgå i en fond, som skal bidrage til finansiering af landmændenes udvidelse af svineproduktionen.

Forslaget skal nu til afstemning blandt slagteriarbejderne. At gå ned midlertidigt i løn for at sikre, at virksomheden overlever på lang sigt, kan være en klog strategi. Om Danish Crowns forslag, hvis det gennemføres, vil have en mærkbar positiv effekt, er tvivlsomt.

Selv om det økonomisk går noget bedre i landbruget er problemerne ikke løst. Erhvervet er fortsat tynget af en gæld på ca. 350 mia. kr. Dette er årsagen til, at finan-sieringsinstitutterne ikke er villige til at yde store lån til landbruget. Slagteriarbejdernes fond skal råde bod på dette.

Derfor er det rimeligt at spørge, om det overhovedet er i landbrugets og samfundets interesse, at svineproduktionen øges. At henvise til, at dansk landbrug går positive tider i møde, fordi verdens befolkning over de kommende år vil stige betydeligt, er et ganske luftigt argument.

Det økonomiske afkast fra svineproduktionen er kolossalt følsomt over for det, man kalder landbrugets bytteforhold. Dette bytteforhold udtrykker i første række forholdet imellem prisen på svinekød og prisen på korn og andre foderstoffer. I 2012 gik 2/3 af produktionsværdien af svin til udgifter til korn og foderstoffer.

DanisgCrown1

Der er kun småpenge i flæsket, men masser af risici. Foto: Danish Crown.

Hvordan dette forhold vil udvikle sig er det særdeles vanskeligt at spå om. Jo større investeringer landmanden foretager for at øge sin produktion, jo mere risikofyldt er investeringerne, fordi en stor produktion er mere følsom over for ændringer i relationen mellem svinekøds- og foderstofpris.

Når gældsprocenten i forvejen er høj, og når renteniveauet i dag er lavere, end det må forventes at blive fremover, øger det naturligvis risikoen. Specielt i den nuværende situation må det siges at være særdeles risikofyldt for landmændene at igangsætte en udvidelse af produktionen af slagtesvin.

Ja, men er det ikke nødvendigt af hensyn til landets økonomi, at der bliver investeret i øget svineproduktion? Alt andet lige er det naturligvis godt at få øget produktionen for at øge velstanden og for at øge beskæftigelsen, når der er ledige hænder. Den øgning i svineproduktionen, der bliver lagt op til, har imidlertid ikke afgørende betydning.

Det hænger sammen med, at landbruget spiller så lille en rolle i samfundsøkonomien. Ved at se på tallene i tabellen kan man se, at svineproduktionen hverken set ud fra en produktionsmæssig eller en beskæftigelsesmæssig synsvinkel spillet en særlig rolle i den danske økonomi.

SorenTabel001I den første talrække vises produktionsværdien på 8 mia. kr. Dette tal fremkommer ved, at man producerer korn og foderstoffer for ca.15 mia. kr., der anvendes i produktionen af svin, som indbringer en produktionsværdi på 23 mia. kr. Hvis kornet og foderstofferne ikke var blevet anvendt i svineproduktionen kunne det alternativt være blevet solgt. Derfor er værditilvæksten i svineproduktionen de 8,0 mia. kr.

Beskæftigelsen i svinebruget inklusiv det markbrug, som hører med, er på ca. 12.000 beskæftigede inklusiv ejerne. Når det antages, at ¼ af beskæftigelsen foregår i markbruget vil beskæftigelsen i den rene svineproduktion være ¾ af 12.000, som er 9.000.

Ved forarbejdning af svinekød sker der en værditilvækst på 6,5 mia.kr., og der skabes en beskæftigelse på 8.000.

Hvis produktionen af slagtesvin øges i Danmark med 10 procent vil det højst betyde en øgning i nationalproduktet på ca. 0,8 promille og beskæftigelsen med ca. 1200. Der er her set bort fra engangsvirkningerne i forbindelse med investeringer i stalde mv.

Konklusionen er således ganske klar. Der er ingen betydelig nationaløkonomisk virkning af en øget produktion af slagtesvin. For landmændene er en øgning af produktionen af slagtesvin særdeles risikofyldt, selv om der for øjeblikket er lysere tider. Vi ved erfaringsmæssigt, at der er betydelige prisudsving på svinekød på verdensmar-kedet. Højere svinekødspriser fremkalder større udbud, som giver prisfald senere.

Hvem er det så, som presser på med hensyn til produktionsudvidelser. Det er direktørerne for de forarbejdende virksomheder. I slagterisektoren er det Danish Crown, der som den helt dominerende koncern, har opkøbs- og salgsmonopol på det danske marked.

Svine_slagteDR

Der er ingen betydelig nationaløkonomisk virkning af en øget produktion af slagtesvin.

Et væsentligt mål for de store virksomheder er at blive endnu større. Derved får man større magt over markedet, og virksomheden opnår større prestige.

Ja, men er disse virksomheder ikke andelsejet? Jo i princippet, men der er ikke tvivl om, at der er sket en magtforskydning fra de landmænd, som formelt set ejer selskabet, over til de direktører, der reelt træffer beslutningerne.

Dansk landbrug må slå ind på en ny kurs for at overleve. Med en fortsættelse af den strukturudvikling, som vi har set frem til i dag, kan dansk landbrug ikke overleve. Dansk landbrug kan ikke konkurrere på prisen. Dansk landbrug kan kun overleve på kvalitet. Derfor må landbruget i gang med at udvikle en ny strategi for fremtiden.

Andre populære indlæg:

Comments

comments

En kommentar til Slagtesvin må ikke blive en hellig ko

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.