Svampegift i grundvand bekymrer ekspert

I december 2016 fandt man rester af svampegiften Tebuconazol i grundvandet. Ifølge grundvandsekspert Walter Brüsch er fundet ”alarmerende”, fordi koncentration er høj, og giften kan være hormonforstyrrende. Giftfundet er blot det seneste i grundvandet.

Tekst: Peter Nordholm Andersen. Teksten er produceret som et led i projektet ”Økologi i store gryder” under Økologisk Landsforening.

Alarmklokkerne begyndte at ringe hos Walter Brüsch, da han i december læste den årlige rapport fra VAP. Rapporten fortæller om de årlige målinger under fem danske kontrolmarker. Målingerne varsler om hvilke pesticider, der bliver udvasket til grundvandet.

Walther Brüsch.

Walter Brüsch betegnes som en førende ekspert på området. Sidste år blev han ansat som geolog hos Danmarks Naturfredningsforening, og før det har han i mere end 30 år nørdet grundigt over, hvordan pesticider udvaskes til grundvandet for den danske forskningsinstitution GEUS.

Grunden til alarmklokkernes kimen hos Walter Brüsch er, at rester af svampegiften Tebuconazol siver ned i grundvandet i mængder, der langt overskrider EU’s grænsværdier. Tebuconazol er et pesticid, som konventionelle landmænd siden 1998 har brugt på deres korn- og rapsmarker for at bekæmpe angreb af svampesygdomme. Salget af sprøjtegiften toppede i 2013, hvor dunke med i alt 78.501 kilo af de aktive stoffer i sprøjtegiften fandt vej til landmændenes kemi-skabe. I 2015 var salget 45.209 kilo.

På etiketterne på dunkene med Tebuconazol skal der stå, at nedbrydningsproduktet fra pesticidet er ”fosterskadende”. Og at midlet er ”meget giftigt for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet”.

FINDES GIFTEN I VORES DRIKKEVAND?

Under de VAP-marker, hvor der er sprøjtet med Tebuconazol, er der i næsten halvdelen af de undersøgte grundvandsprøver fundet rester af sprøjtegiften. Når pesticidet siver ned i jorden, så nedbrydes det bakterielt til stoffet 1,2,4-triazol. Netop det giftstof, der er fundet i grundvandet.

I otte procent af prøverne blev 1,2,4-triazol endda fundet i mængder over EU’s grænseværdi, som er 0,1 mikrogram per liter. Walter Brüsch tøver derfor ikke med at kalde fundet ”alarmerende”.

– Vi ved, at en række svampegifte er under mistanke for at have hormonforstyrrende egenskaber, derfor er man nødt til at være ekstra forsigtig med den her gruppe af pesticider, som vi kalder azol’er. Svampegiften har været anvendt i snart 20 år, men vi aner faktisk intet om hvor meget, der i dag findes i vores drikkevand. Det er virkelig bekymrende, påpeger Walter Brüsch.

Der sprøjtes på livet løs i dansk landbrug.

VANDVÆRKER ANALYSER IKKE FOR GIFTEN

Miljøstyrelsen kender til fundet af de store koncentrationer af 1,2,4-triazol i grundvandet. Derfor lavede man sidst i 2014 begrænsninger i brugen af flere svampegifte. Ifølge Walter Brüsch hindrer det dog ikke, at man fortsat vil kunne sprøjte danske marker med samme mængder Tebuconazol som på de VAP-marker, hvor der er fundet 1,2,4-triazol.

– En gift som Tebuconazol vil fortsat kunne bruges i samme omfang som tidligere. Da Tebuconazol har været brugt i store mængder, er der en stor risiko for, at nedbrydningsproduktet i dag findes i vandværkernes boringer, siger han.

Det stemmer også overens med, at man fandt nogle meget høje koncentrationer af 1,2,4-triazol i VAP-markerne, før der overhovedet blev sprøjtet med Tebuconazol på testmarkerne. Så der er en reel risiko for, at nedbrydningsproduktet stammer fra tidligere sprøjtninger med azol-midler.

– Men ingen ved, om nedbrydningsproduktet findes i drikkevandet, for vandværkerne har ikke analyseret for stoffet endnu.

Walter Brüsch understreger, at Danmarks Naturfredningsforening derfor ønsker svampegiftene taget af markedet, så vores børn og børnebørn også kan få rent og giftfrit drikkevand i fremtiden.

EN UD AF MANGE FORURENINGER

Fundet er blot det seneste af mere end 30 landbrugsgifte. Gennem årtier har de forurenet det grundvand, vi jo drikker, og giftene er skyld i, at mere end 500 drikkevandsboringer er lukket siden 1994.

– Jeg forstå ikke, at landbruget fortsat har lov til at sprøjte i de mængder, de gør nu. I enhver anden sammenhæng skal dem, der forurener, gøre rent efter sig selv. Men i landbruget er det det stik modsatte. Der skal andre betale forurenerne for at lade være med at forurene, påpeger Walter Brüsch.

Han understreger også, at Danmarks Naturfredningsforening i øjeblikket slås med Miljøministeriet. Det skyldes, at ministeriet på det seneste har foreslået at hæve grænseværdien fra de nuværende 0,1 til 0,75 mikrogram per liter for ”ikke relevante” nedbrydningsprodukter fra pesticider. Med ”ikke relevante” menes, at de ikke længere har ”pesticidlignende egenskaber”.

ØKOLOGIEN ER ENESTE LØSNING

Men nedbrydningsprodukterne kan sagtens være giftige alligevel, mener Walter Brüsch.

– Ministeriet prøver formodentlig at hæve grænseværdien, fordi landbruget ellers vil blive tvunget til at ændre driftsform. Det er nemlig svært at dyrke vinterafgrøder i Danmark uden disse giftstoffer, vurderer Walter Brüsch.

Han uddyber, at de pesticider, Miljøstyrelsen godkender, godt må dukke op i grundvandet. Dog kun hvis de gennemsnitligt ikke

overskrider grænseværdien på 0,1 mikrogram per liter i det, der årligt siver ned i jorden.

– Det synes jeg er forkert. Hvis man gerne vil undgå gift i grundvandet, så ser jeg kun én løsning: At lade være med at bruge sprøjtegifte. I Danmark bør vi i stedet udvikle et rent og økologisk landbrug, siger Walter Brüsch.

FAKTA

SPRØJTEGIFT I 43 PROCENT AF GRUNDVANDET

De seneste tal fra 2013-2015 har påvist spor af sprøjtegifte i 43 procent af det danske grundvand. Det viser analyser af vand fra 735 boringer fordelt over hele landet. I 13 procent var grænseværdien overskredet. Giften i grundvandet stammer fra 31 forskellige slags sprøjtemidler. De fleste er nu forbudte, andre bliver stadig brugt helt lovligt.

Kilde: Grundvandsovervågningen.

Andre populære indlæg:

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.