Svinefolk blæser på MRSA-truslen

To ud af tre svineproducenter bekymrer sig ikke om MRSA-truslen fra deres fabrikker, og færre end 10 pct. mener, at det har “store personlige konsekvenser” at være smittebærer. Det fremgår umiddelbart af en rundspørge Politiken-rundsp_rg_933979a, som Politiken og den private svinefaglige forening Danske Svineproducenter foretog i fællesskab i dagene 27/10-5/11 2014, men som avisen først har offentliggjort 5. maj 2015.

Offentliggørelsen skete under den stærkt overdrevne påstand i overskriften “Landmænd mødes med frygt alle steder”. Ganske vist påstås det i artiklen, at hele 30 pct. af svinefolkene er enige eller delvist enige i at mene, at de har oplevet store personlige konsekvenser ved at være smittebærere, men svarene gælder imidlertid kun for de 374 producenter, der har gidet besvare rundspørgen. De udgør blot 38 pct. af de adspurgte 990 svineproducenter.

Henrik_Mortensen_staldbillede_stor (1)

Trods formand Henrik Mortensens anbefaling blæser 2/3 af svineproducenterne på rundspørgen om MRSA-frygt.

Flertallet gider ikke svare
Til trods for at Danske Svineproducenter havde sagt god for rundspørgen, fandt hele 616 virksomheder – eller 62 pct. af deltagerne i rundspørgen – ikke anledning til at svare. Dermed falder undersøgelsen til jorden. Man kan med en vis ret hævde, at de 616 producenter ikke har svaret, fordi de er ligeglade med MRSA-truslen. Tillægger man svinefolk med denne holdning et “helt uenig”-svar, reduceres de bekymredes antal drastisk til blot at udgøre 10 pct.

Politikens redaktion er godt klar over problemet med det store antal ikke-respondenter og har da også tilføjet en beskeden “deklaration” i bunden af den grafiske figur. Her indrømmer avisen ligeud, at rundspørgen ikke er repræsentativ. Alligevel forkaster avisen ikke resultatet. Man mener, at tallene kan udtrykke en “tendens” og kan publiceres, blot man husker at understrege klart og tydeligt, at de ikke er “repræsentative” for holdningen i branchen.

kresten_roland35_stor

Kresten Roland Johansen, DMJH.

Avisen generaliserer
Gylle.dk har bedt Kresten Roland Johansen, Project Manager ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole – og forfatter til bogen “”En ny undersøgelse viser – eller gør den?” om at kommentere rundspørgen. Her er hans svar:

“Politiken generaliserer, når de skriver, at “Hver fjerde producent af svin har haft ubehagelige oplevelser”. Der er ikke dækning for at generalisere – undersøgelsen er ikke repræsentativ. Der er dækning for, at “Hver fjerde producent af svin I UNDERSØGELSEN har haft ubehagelige oplevelser” – hvis man anerkender “delvist enig” som et slags ja.

Politiken skriver, at “landmænd mødes med frygt alle steder”. Det virker meget strammet. Hvilke spørgsmål refererer den rubrik til? Måske til spørgsmålet: “jeg har ved kontakt med sundhedsvæsenet, plejehjem og lignende haft en følelse af at være udstødt…”. Men her erklærer blot 10,2 pct. sig helt enig.

Og gælder det så sundhedsvæsen eller plejehjem eller skoler eller børnehaver… ? Det ved vi ikke. Måske refererer Politiken her til fritekstsvar – det tænker jeg. Men hvis enkelte landmænd via fritekstsvar giver udtryk for, at de mødes med frygt enkeltstående steder, er det for mig en noget anden sag, end at landmænd generelt mødes med frygt alle steder.”

Læserprotester
Artiklen med overskriften “Landmænd mødes med frygt alle steder” fra 5. maj 2015 gav anledning til en stribe læserprotester, ifølge Politikens læserredaktør Bjarne Schilling. Han medgiver i en kommentar 10. maj, at redaktionen havde strammet overskriften “for meget”, men afviser ellers den generelle kritik.

BjarneSchilling

Læserredaktøren Bjarne Schilling.

Schilling melder hus forbi ved at påpege, at redaktionen havde “deklareret” rundspørgen ved at skrive nederst i den medfølgende grafik, at resultatet ikke var repræsentativt. Schilling skriver: “Vi skal stå ved, at vores målinger alene viser en tendens – men det gør de så også. Der er ikke tale om, at resultaterne er værdiløse, men at man ikke må bruge dem til at drage alt for hårde konklusioner”.

Læsernes redaktør overser imidlertid, at avisen allerede 23. december 2014 bragte et udpluk af resultaterne af rundspørgen med overskriften “Hver fjerde svineavler undlader at bade efter besøg i stalden”. Ifølge denne artikel, der vakte nogen opsigt, svarede 25 procent af svinefolkene, at de »aldrig« eller »næsten aldrig« tager bad og skifter til rent tøj, inden svinebesætningen forlades.

Denne påstand blev dokumenteret med de procentuelle svar (se nedenfor) og deklareret med følgende tekst: “Rundspørgen er lavet af Politiken Research i samarbejde med Landsforeningen Danske Svineproducenter. 374 svineproducenter har svaret anonymt.” Hverken det samlede antal adspurgte (de 990 svinefolk) eller den manglende repræsentativitet blev nævnt ved den lejlighed.

Rundspørge 23. december 2014
Bad og rent tøj
I hvilket omfang, tager du bad og skifter til rent tøj lige inden besætningen forlades?
Altid/næsten altid: 41,3%
Ofte: 13,6%
Nogle gange: 10,3%
Sjældent: 7,9%
Aldrig/næsten aldrig: 25,3%
Ved ikke: 0,8%
Ønsker ikke at svare: 0,8%
Rundspørgen er lavet af Politiken Research i samarbejde med Landsforeningen Danske Svineproducenter. 374 svineproducenter har svaret anonymt.

Andre populære indlæg:

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.