Burhøns

Lunde Larsen (V) besværliggør øko-fjerkræhold

Trods mål om forenklinger og mindre krav til hønsegårdsareal byder ny øko-bekendtgørelse fra Miljø- og Fødevareministeriet på flere ”centimeterregler” for de økologiske æg- og fjerkræproducenter, lyder vurderingen fra Økologisk Landsforening, som undrer sig over ministeriets linje. Det skriver Økologisk Landsforening, 1. marts 2017.

Miljø- og Fødevareministeriet har 1. marts offentliggjort en ny Bekendtgørelse for Økologisk Jordbrugsproduktion, der indeholder nye regler for økologiske hønsegårde. De skal fra nu af leve op til specifikke krav til vegetation. 70 procent af udearealet skal være dækket af vegetation, heraf mindst 50 procent buske og/eller træer og mindst 20 procent med bunddække/urter. Økologisk Landsforening forudser, at det fører til mere besvær for landmænd og kontrollører. Læs resten

Nej til buræg i 190 kantiner

iss-catering-services-03-stor

ISS er parat til at tage ansvar for de råvarer, der serveres i koncernens kantinedrift. Foto: Copyright ISS World Services A/S.

Æg fra burhøns er fra den 1. august 2016 ikke længere at finde i ISS’ kantiner og personalerestauranter. ISS vil gerne være med til at støtte produktionsformer, hvor der tages hensyn til dyrevelfærd. Derfor anvender ISS fremover ikke længere æg fra burhøns i de 190 kantiner, som firmaet driver. Det meddeler ISS i en pressemeddelelse 5. juli 2016.

Hovedmotivet er, at ISS ønsker at fremme ansvarlig produktion af råvarer. – Vi håber, at vi på den måde kan være med til at forstærke markedets positive udvikling henimod mere ansvarlige produktionsformer, forklarer chef for ISS Catering Excellence, Thomas Lendrell.

Læs resten

Se den vanvittige vækst i dansk agroindustri

Teaser1

Intet land i verden er så ekstremt opdyrket som Danmark. Med 62 pct. af arealet under plov bliver der virkelig gået til stålet i det yndige land. Der findes næppe heller nogen nation, der producerer så mange svin som os – på så lille et areal. Også i minkindustrien er vi verdensklasse, mens kyllinger, æg, mælk og dambrugsfisk frembringes i gigantiske mængder.

Bagsiden af medaljen er det enorme forbrug af kunstgødning og sprøjtegifte til markerne og antibiotika og zink til de mange millioner af syge husdyr.

Se her, hvad der leveres fra de danske agroindustrier, sekund for sekund…

Tryk her.

EU overlader bedre dyrevelfærd til forbrugerne

Burhons_eggproduction2

Burhøns i flere etager. Foto: Wikipedia Commons.

Små lande kan ikke satse hårdt på forædling og kvalitet i stedet for kvantitet. De lande har ikke kun fordel af EU’s indre marked og globaliseringen. Det skriver dyrlæge Lene Kattrup i et debatindlæg 11. december 2014 i Jyllands-Posten og fortsætter:

Ifølge New York Times vedtog Californien i 2010 en lov om, at alle æg inkl. importæg skulle komme fra en høne, der havde kunnet strække sine vinger ud uden at berøre andre fugle eller væggene. Et rimeligt dyrevelfærdsmæssigt krav.

Det ville næppe kunne vedtages i EU, hvor lande, der ikke vægter dyrevelfærd, er i overtal. Et land som Danmark kan heller ikke vælge at gå foran. Det vil i de fleste tilfælde stride mod EU-lovgivningen, og det vil normalt være ulovligt at indføre minimumskrav for importvarer.

Læs resten

Luk dansk landbrug

Svineso i boksHer er en ramsaltet kronik om dansk landbrug, som blev bragt i dagbladet Information 26. september 2014. Den er skrevet af Erik Boel og Holger Øster Mortensen. Læs denne appetitvækker:

“Engang var det anderledes. Vi skal ikke engang tilbage til H.C. Andersens tid, for at der var så dejligt på landet. Efter Anden Verdenskrig var foretagsomheden på landet på højeste niveau. Bl.a. med Marshall-hjælpen lykkedes for dansk landbrug at øge produktionen. Store nye avlsbygninger skød op, og maskinparken blev fornyet. Først og fremmest blev traktoren almindelig alle steder ude på landet.

Da overtegnede voksede op på fødegården på Samsø, var den på kun 15 hektar, men kunne alligevel brødføde en familie på to voksne og seks børn. Samt en farfar, der boede på aftægt. Som alle landbrug på den tid var det et alsidigt brug med malkekøer, grise og høns. Der var kun to heste, da traktoren allerede var indkøbt i 1959. Herefter gik mekaniseringen hurtigt, og karle var nu kun hvervet i kortere perioder. Selvbinder og tærskeværk blev afløst af mejetærskeren. Gården var selvforsynende med de fleste basale fødevarer fra kød, flæsk og æg til kartofler, grøntsager og bær i læssevis. Og salget af æg fra 300 høns betalte stort set Brugs-regningen. Mælk gik naturligvis til det nærliggende andelsmejeri i Brundby, som havde vundet mange priser for bedste smør, og grisene kom på det lokale andelsslagteri i Ballen.

Læs resten

Irma vil droppe alle varer med buræg

Print

Ingen buræg i Irma-pigens kurv fra 2015.

Inden for det næste år fjerner supermarkedskæden Irma alle egenproducerede varer, der indeholder buræg. Det fremgår af en pressemeddelelse 16. august 2014 fra Dyrenes Beskyttelse.

Det er et af målene i et nyt samarbejde mellem Irma og Dyrenes Beskyttelse. Det skal sikre, at Irmas hylder ikke består af produkter som eksempelvis småkager eller mayonnaise, der har buræg på listen af ingredienser.

Beslutningen er truffet for at skabe øget fokus på dyrevelfærd og gøre det lettere for forbrugerne at vide, hvad de sætter tænderne i.

– Vi ved, at dyrevelfærd ligger vores kunder meget på sinde, og vi ønsker at være lokomotiv for store forbedringer inden for dyrevelfærd i detailhandlen i Danmark, fortæller Irma-chef Jesper Uggerhøj i en pressemeddelelse.

Læs resten

Økokyllingen skal på skovtur

Høns

Forskere vil bidrage til øget vækst i produktionen af økologiske slagtekyllinger.

Økologiske slagtekyllinger skal gå ude i skoven, øge indtaget af planter og insekter fra attraktive udearealer og friskes op med nye racer, der udviser en mere naturlig fødesøgningsadfærd. Det er nogle af de tiltag, der skal bidrage til en mere diverse, troværdig og robust økologisk slagtekyllingeproduktion, og som forskere undersøger i et nyt projekt med henblik på at øge markedsandelen.

Den økologiske slagtekyllinge-produktion trænger til en opstrammer – både hvad angår markedsandele, dyrevelfærden og andelen af økologi. Det arbejder forskere fra Aarhus Universitet med i et nyt projekt blandt andet ved at undersøge, om slagtekyllingeproduktion kan kombineres med produktion af energiafgrøder, træer, eller andre afgrøder, der også kan bidrage til kyllingernes næringsstofforsyning. Projektet er igangsat i foråret 2014.

– Det er uhensigtsmæssigt, at den nuværende økologiske slagtekyllingeproduktion har problemer med dyrevelfærd og er afhængig af udenlandsk og konventionelt producerede proteinkilder og rugeæg. Der er behov for systemer, der i højere grad tilgodeser de økologiske principper samt forventningen om høj dyrevelfærd og positiv miljø- og klimapåvirkning, siger lederen af projektet, seniorforsker Sanna Steenfeldt fra Aarhus Universitet.

Læs hele historien.

Svømmende burhøns sviner og forurener

Rabol

Jørgen Rabøl er en kendt trækfugleforsker.

Biolog Jørgen Rabøl protesterer mod den hastigt voksende akvakulturbranche i Danmark i et indlæg i Jyllands-Posten 16. juli 2014. Rabøl kalder bl.a. de såkaldte kompensationsbrug for “udokumenteret ønsketænkning”. Læs hele indlægget her:

Fiskeri efter vilde fisk er voldsomt faldende, og i stedet dyrkes der flere og flere fisk via akvakultur. Det kan ikke undre, for vi har i mange år drevet et så hæmningsløst og destruktivt overfiskeri på vildfisk, at nogle arter nu er kraftigt reduceret eller næsten udryddet. Burfisk er derfor kommet for at blive, og antallet vil forøges, så længe der er en stigende befolkningstæthed på Jorden.

Læs resten

300.000 høns brænder ikke ihjel af sig selv

I USA er stordriftstanken for længst slået igennem, men det betyder også, at uheld og katastrofer sker i storskalaformat. Her er en historie, der klart demonstrerer den mørke side af det ekstreme landbrug, der er på vej i EU.

Æggebrand

S & E Æglæggeriet i Wisconsin omfatter næsten 320 hektar og huser omkring 2,4 mio. høns, der producerer op til to mio. æg om året.

Hvorfor er disse ”landmænd” ikke bandlyst fra erhvervet?

af Martha Rosenberg, CounterPunch, 3. februar 2014.

MarthaRosenbergDet var en gårdbrand, der krævede mere end 50 sprøjtevogne og 100 brandmænd. Men ejerne af S&R Æglæggeri i La Grange, Wisconsin, afviser, at kemikalier eller sprængstoffer var involveret i storbranden i slutningen af januar. Med mindre, altså, at man medtager ammoniakdampene fra de 300.000 høns, der var spærret inde i æglægningsbure oven på deres egen gødning i den kæmpehal, der udbrændte. Alle fuglene brændte levende .

Læs resten

Toms-direktør kåret til Årets Dyreven

Jesper_Moeller

Direktør Jesper Møller, Toms A/S.

 

Jesper Møller, direktør for chokoladeproducenten Toms, er blevet kåret som Årets Dyreven 2013. Det oplyser Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse 20/11.

Det sker efter, at Toms har besluttet at følge en opfordring fra Dyrenes Beskyttelse om at droppe buræg i produktionen og fremover udelukkende benytte æggehvider fra fritgående høns.

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.