Danmarks Jordbrugsforskning

Ministerier har i årevis brugt ulovlige mundkurve som i ’Gyllegate’

Af Heine Andersen, Professor emeritus, Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Dette indlæg har tidligere været bragt på Videnskab.dk.

Heine Andersen.

Eva Kjer Hansens afgang som minister skyldtes blandt andet manglende forskningsfrihed og ulovlige kontrakter mellem ministerier og universiteter, der har stået på i mindst 10 år.

27. februar 2016 måtte landets miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen, trække sig, fordi hun ikke længere nød Folketingets tillid. Det skete under en vis dramatik, intet usædvanligt i det.

Det mere usædvanlige var imidlertid, at forskere spillede en afgørende rolle, da taburetten væltede. Jeg erindrer ikke, at det er sket før.

Læs resten

Kan det danske landbrug overhovedet betale sig?

Fortællingen om det danske landbrug er en evig saga om højtflyvende opsving og monumentale nedture. En fortælling om rouletteagtige investeringer, gigantlån og jordpriser, der falder med et brag fra den ene dag til den anden. For tiden ser det ud til, at fortællingen har nået et ‘point of no return’. Det skriver dagbladet Information, 5. august 2015. Her følger indledningen:

Landmændenes gæld er nu så historisk høj, at det truer ikke alene den enkelte landmand, men også de små sparekasser i landområderne. Priserne på konventionelle fødevarer falder støt, mens det fyger med beskyldninger om forurening, manglende dyrevelfærd og social dumping i landbruget.

Spørgsmålet er, hvor vi så går hen nu. Kan det industrielle landbrug klare sig i konkurrencen med billige lavtlønslande, hvis bare de får lov at droppe randzonerne og gøde jorden lidt mere, som Venstre har foreslået? Og er der nogen grund til at lade et erhverv, som udgør omtrent 3,5 procent af den danske økonomi, optage 62 procent af landets jordarealer?

jan_holm_ingemann2

Lektor Jan Holm Ingemann, Ålborg Universitet.

»Nej,« lyder svaret fra Jan Holm Ingemann. Han er lektor og landbrugsøkonom ved Aalborg Universitet og kendt som en af få mangeårige kritikere af det danske landbrug. Ifølge ham er tiden løbet fra den måde, vi driver landbrug på i Danmark.

»Hvis man ser helt nøgternt på det, kan det ikke betale sig at have det landbrug i Danmark, vi har i dag. Hverken for den enkelte landmand eller for samfundet som sådan,« siger Jan Holm Ingemann. Ifølge ham er det et fåtal af danske landmænd, som klarer sig økonomisk godt ved hele tiden at være på forkant med den teknologiske udvikling, mens den gennemsnitlige landmand halser efter og er dybt afhængig af landbrugsstøtte. Samfundsøkonomisk ville det bedre kunne betale sig at omlægge til nogle mindre landbrug eller en helt anden form for erhverv, vurderer han.

Læs resten

Ny miljø- og fødevareminister med gamle lig i lasten

evakjerhansen

Eva Kjer Hansen (V) var fødevareminister 2007-2010, hvor hun bl.a. afskaffede ca. 100.000 hektar randzoner.

Igen og igen havde daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) lovet, at VK-regeringen ville kompensere for den natur, der gik tabt i 2008 og 2009, da hun tillod, at mere end 100.000 hektar naturrige brakmarker blev pløjet op.

Og selv om regeringen i sin Grøn Vækst-plan senere skrev, at man havde neutraliseret effekterne, så var løftet langtfra indfriet. Det fastslog Carsten Rahbek, professor i makroøkologi ved Københavns Universitet, i april 2009 i et interview med Altinget.dk:

“Man får ikke kompenseret for ødelæggelserne. På naturområder kommer man i Grøn Vækst med det, som man i forvejen har lovet med miljømilliarden, og med det, man skal for at leve op til EU-lovgivningen. Så at kalde det en kompensation for de store ødelæggelser, det hænger slet ikke sammen. Vi var blevet lovet en væsentlig fremgang, men nettoregnskabet giver et tab for naturen.”

Læs resten

Landmænd ødelægger deres eget levegrundlag

Gyllespreder

De tonstunge gyllevogne ødelægger landbrugsjordensstruktur, fordi de sammenpresser den, når der køres på våd jord i det tidligere forår.

Dansk landbrugsjord bliver ødelagt af tunge maskiner og rovdrift, skriver Ingeniøren.dk 10. juli 2015. Flere steder på Sjælland er dyrkningsjorden stort set uden muldlag, og gyllevogne på op til 55 ton har pakket jorden, så planternes rødder ikke kan sprede sig, advarer forskere.

Undersøgelser gennem de seneste 10 år af dansk landbrugsjord viser, at mængden af organisk stof især på Sjælland er i tilbagegang, og det efterlader jorden »knoldet« og ofte umulig at bearbejde.

PerSchjonning2009

Seniorforsker Per Schjønning, Århus Universitet.

»Landmændene kan kun arbejde med jorden på ganske få tidspunkter, for enten er jorden stenhård eller også er den så fugtig, at den er helt plastisk og opfører sig som en lerklump, man ælter sammen til juledekorationer,« siger seniorforsker Per Schjønning fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Læs resten

“Intelligent miljøregulering” mødes med brok fra landbruget

Kvælstof

Figuren illustrerer sammenhængen mellem de tre modelsystemer, der indgår i den nye samlede nationale kvælstofmodel. Se den i høj opløsning.

Udvikling af en national kvælstofmodel sætter forskere ved GEUS og de nationale centre DCA og DCE ved Aarhus Universitet i stand til mere detaljeret og præcist at beregne hvor meget kvælstof, der årligt udvaskes til kystvandene, og hvor meget der fjernes undervejs. Det skriver DCE i en pressemeddelelse 6. marts 2015.

Men til trods for at Landbrug & Fødevarer gentagne gange har krævet en mere ”intelligent” regulering af kvælstofforureningen, protesteres der straks mod de forbedrede kvælstofkort, fordi de vil begrænse udledningerne visse steder i landet. ”Retentionskortene kan ikke bruges til at fordele kvælstof ud fra”, påstår godsejer Lars Hvidtfeldt, der er næstformand for Landbrug & Fødevarer, i en kommentar samme dag, som rapportens offentliggørelse.

Hvidtfeldt siger, at han frygter, at ”myndighederne vil bruge retentionskortene til at fastslå, hvor meget kvælstof landmænd må tildele markerne”. Udtalelsen er ganske besynderlig, da kortene – efter krav fra landbruget selv – er udarbejdet netop til det formål.

Læs resten

Læs hvad de har gjort ved jordbruget i Danmark

Grisebil_Pezzaioli-4 etager

Svin i fire etager – den voldsomme vækst i danske svineproduktion kommer især de tyske og polske slagterier til gode, for de danske smigrise eksporteres til opfedning og slagtning i disse lande.

Danmarks Statistik har i januar 2014 udarbejdet en særdeles nyttig analyse af de seneste 30 års voldsomme forandringer i det danske jordbrug, hvor antallet af bedrifter er mere end halveret.

Udviklingen er kendetegnet ved, at der er blevet færre, større og mere specialiserede bedrifter. For bedrifter med husdyr er den gennemsnitlige besætningsstørrelse pr. bedrift langt mere end tidoblet. Samtidig har specialiseringen også påvirket husdyrsammensætningen, hvor blandede husdyrbedrifter med både svin og kvæg er blevet sjældnere.

Udvalgte temaer såsom husdyr, økonomien i svineproduktionen og jordbrugets gæld og investering belyses på kompetent og informativ vis af statistikerne hos Danmarks Statistik.

Interessant er det afsluttende tema om gårdbutikker, hvor udviklingen synes at trække i en anden retning end stigende størrelse og specialisering.

Publikationen er baseret på en uafhængig analyse af eksisterende opgørelser og tællinger, men
med nye indfaldsvinkler i forhold til tidligere offentliggørelser. For alle, der ønsker at være korrekt informerede om de faktiske forhold ved den såkaldte “strukturudvikling”, er denne publikation en god kilde til troværdige argumenter. Læs resten

Trods alvorlige svindelanklager får L&F lov at undersøge sig selv

Brev_JanMousing1100

I et brev fra en “tidligere ansat” anklages direktør Jan Mousing for at have overset økonomisk svindel på det såkaldte Videncenter for Landbrug. En intern advokatundersøgelse frikender nu direktøren.

I et anonymt brev til NaturErhvervstyrelsen opfordres Fødevareministeriet til at foretage en uvildig undersøgelse af forholdene i det såkaldte Videncentret for Landbrug, der drives af Landbrug & Fødevarer med den tidligere Venstre-politiker, direktør Søren Gade, som øverste chef.

Fødevareministeriet har dog valgt at undlade at overgive brevet til politiet, men har stillet sig tilfreds med en såkaldt “advokatundersøgelse”. Man har overladt det til L&F selv at foranstalte denne undersøgelse.

Anklagerne i brevet går på ulovlig anvendelse af projektmidler, hvor direktør Jan Mousing indirekte skulle have accepteret at “flytte timer mellem projekterne” for at “få det til at gå op”.

Læs resten

Mudderkastning

George Monbiot Guardian Staff BylineSympatitilkendegivelserne strømmer ind over de sydengelske landmænd, der er ramt af århundredets værste oversvømmelser, men spørgsmålet er, om ikke der er tale om en selvskabt plage? Det mener den engelske kommentator George Monbiot. Han skriver regelmæssigt i The Guardian.

“Seks uger før oversvømmelserne satte ind, offentliggjorde det videnskabelige tidsskrift “Soil Use and Management” en advarende artikel, der påviste, at katastrofen lurede lige om hjørnet. Overfladeafstrømningen i det sydvestlige England, hvor Somerset Levels er beliggende, var ved at nå et kritisk punkt. På grund af en total ændring i dyrkningsmetoder strømmede regnvandet nu ud fra markerne på 38 procent af de lokaliteter, forskerne undersøgte, i stedet for at sive ned i jorden. Læs resten

Dobbeltrisiko for MRSA-smitte som nabo til svinefabrik

NaboFrank

Professor Frank Møller Aarestrup modtog prisen som eliteforsker i 2009 af HKH kronprinsesse Mary. Alligevel ignoreres professorens MRSA-forskningsresultater i vid udstrækning af svineindustrien og myndighederne.

Er man nabo til en intensiv svinefabrik, er risikoen for at blive smittet med den multiresistente MRSA-bakterie næsten fordoblet. Det viser ny amerikansk forskning, som ifølge dansk professor bekræfter iagttagelser på danske hospitaler. Det skriver Ingeniøren 27. januar.

Ikke kun landbrugs-medarbejdere, der er i direkte kontakt med svin, risikerer at blive smittet med den antibiotikaresistente stafylokok-bakterie MRSA. Faktisk behøver man blot være nabo til en svineproduktion for at have en fordoblet risiko for at bære rundt på bakterien.

Læs resten

Propaganda for 60 mio. kr. spildt

Kampagne_jeanettLandbrug & Fødevarer har siden 2011 brugt mere end 60 millioner kroner på en imagekampagne, der skulle forbedre befolkningens opfattelse af agroproducenterne. Pengene er spildt, fastslog kommunikationschef i Huset Venture, Jeanett Dian Amonsen i et indlæg på planteavls-konferencen i Herning 15. januar.

Reklamekampagnen, “Fremtiden er ikke så sort, som den har været”, har simpelthen ikke virket.

“Jeg har da set den en gang i fjernsynet og jeg kan da også godt huske Jørgen Leth, men den har ikke ændret mit syn som forbruger på landbruget. Jo måske en halv procent,” siger Amonsen.

Hun talte på planteavlskonferencen under overskriften »Er landbruget blevet mere nice«. Og nej, ikke ifølge hende.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.