fisk

Kommuner og NGO’er ønsker beskyttelse af Øresund

Fjorten danske og svenske kommuner, Länstyrelsen Skåne samt en række danske og svenske  NGO’er sender fælles erklæring til den svenske og den danske regering om at beskytte naturen i Øresund. Det skriver Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse 23. maj 2017.

Øresund rummer trods sin beskedne størrelse et mylder af arter og unik natur. Den bør beskyttes bedre, og derfor er 14 danske og svenske kommuner i Øresundsvandsamarbejdet, samt en række NGO’er gået sammen om en fælles erklæring til den danske og svenske regering.

Erklæringen opfordrer regeringerne fra de to lande til at gå sammen og indgå en ny fælles aftale om en langsigtet beskyttelse af Øresund.

I dag foregår der eksempelvis sandsugning, der giver store lokale skader på havbunden.

Læs resten

Intet råderum til havbrug i Kattegat

”Nej, Kattegat kan ikke tåle mere kvælstof. Havmiljøet er pt. ikke i ’god økologisk tilstand’, så hvis havbrug vil udlede mere kvælstof uden at der indføres kompenserende virkemidler, vil miljøet få det værre end det ellers ville have haft det. Hvis nogle altså skal have lov til at udlede mere kvælstof og fosfor, så må der kompenserende faktorer ind. Eller også må andre (landbaseret) reducere deres udledning i havet”, erklærede vandmiljø-forsker Karen Timmermann fra AU-Bioscience på den eksperthøring, som Miljø- og Fødevareudvalget holdt tirsdag den 25. april på Christiansborg.

– Det med, at der skulle være et miljømæssigt råderum i Kattegat til havbrug,  findes ikke. Det er noget, I har skabt inde i jeres politiske hoveder. Så klart sagde lektor Jens Borum fra Det Biologiske Institut på Københavns Universitet på  dagens eksperthøring om havfiskebrug.

Det skriver journalist Flemming Seiersen for gylle.dk om høringen 25. april 2o17.

Jo flere havbrug, desto mere skal der skæres andre steder

Lektor Jens Borum, KU.

– Kun to ud af 117 kyst- og vandområder i Danmark har det økologisk godt, så her kan der ikke etableres havbrug. Det er hævet over enhver tvivl, slog han fast.

– Jo flere havbrug vi laver, desto mere skal vi skære ned på udledninger af kvælstof og fosfor andre steder fra, fortsatte Jens Borum. Han blev bakket op af seniorforsker Karen Timmermann fra Århus Universitet. Hun sagde også, at der miljømæssigt ikke er noget økologisk råderum i Kattegat til havbrug.

Læs resten

Landmænd, fiskere og vores mad – NOAH indbyder til konference om madsuverænitet

I dagens Danmark er der masser af mad i supermarkederne. Så hvorfor skal vi bekymre os om, hvem der bestemmer, hvor den kommer fra? NOAH indbyder til konference, Fællessalen på Christiansborg.

Vores landbrugsjord og vores havmiljø er ikke i god stand. Intensiv dyrkning og brutalt fiskeri forringer frugtbarheden af jorden og af havets økosystemer og fiskebestande. Fiskekvoter og landbrugsjord ejes i dag i høj grad af store selskaber og udenlandske investorer, mens småproducenterne får stadigt sværere vilkår. Samtidig har vores produktion og forbrug af fødevarer i Danmark også konsekvenser i andre lande, når vi importerer fødevarer såvel som foder til den danske produktion.

 

Forum for Madsuverænitet har derfor inviteret to danske og to udenlandske fiskere og landmænd til at fortælle om, hvordan de som madproducenter kæmper for at få den demokratiske kontrol og ejerskabet over vores ressourcer tilbage og hvilke løsninger de ser – i Danmark og globalt.

Sammen med oplægsholderne og konferencens deltagere ønsker Forum for Madsuverænitet at starte en samtale om, hvordan vi gennem landbrugs-, fiskeri- og handelspolitikker såvel som organisering og lokalisering af vores forbrug kan skabe en demokratisk kontrolleret madproduktion, der tager hensyn til miljø, klima og kultur.


Konferencen foregår i Fællessalen på Christiansborg og arrangeres i samarbejde med Enhedslisten og Alternativet.

Af hensyn til reglerne på Christiansborg er det vigtigt, at du tilmelder dig senest den 1. Maj.


PROGRAM FOR KONFERENCEN

13.00-13.10: Velkommen
Nanna Clifforth, Forum for Madsuverænitet, Danmark 

Hovedtaleren er Geneviève Savigny fra La Via Campesina.

13.10-13.50: Konceptet madsuverænitet, Landbrug og madsuverænitet globalt
Genevieve Savigny, La Via Campesina, Frankrig

13.50-14.20: Landbrug og madsuverænitet i Danmark
Ole Færgeman, Frie Bønder og Levende Land, Danmark 

14.20-14.50: Fiskeri og madsuverænitet globalt
Jesu Rethinam, World Forum of Fisher Peoples og National Fishworkers Forum, Indien

14.50-15.10: PAUSE 

15.10-15.40: Fiskeri og madsuverænitet i Danmark
Knud Andersen, Levende Hav, Danmark

15.40-16.40: Spørgsmål til panelet 
Oplægsholdere og politikere fra Enhedslisten og Alternativet
(politikere endnu ikke bekræftede)

16.40-16.50: Afrunding
Nanna Clifforth, Forum for Madsuverænitet, Danmark


Størstedelen af konferencen vil foregå på engelsk, men der er mulighed for at stille spørgsmål på dansk.

Vin for rent fiskevand

Niels Ebbe Hansen (tv.) med gårdhunden og den gode vin som tak for hjælpen til naturen. Til højre står Rune Hylby fra TØS.

Tuse Å’s Ørredsammenslutning v/Rune Hylby skriver i en pressemeddelelse 8. marts 2017:

I efteråret indgik Super Brugsen i Tølløse og Tuse Å’s Ørredsammenslutning (TØS) et samarbejde for at belønne de landmænd i lokalområdet, der frivilligt bevarede den 10 meter brede randzone langs de lokale vandløb, Tuse Å og Elverdams Å-systemet. Under overskriften ”Vin for Randzoner”, blev det gode initiativ for miljøet modtaget med undren af både de lokale medier, såvel som landsdækkende presse. Læs resten

Havdambrug i Københavns havn – var det noget?

Hvad med lidt havdambrug i Nyhavn? Eventuelt med opdræt af torsk?

Knud Iversen skriver 7. marts 2017:

I Østjyllands aviser er det helt store emne for tiden det kommende megahavbrug ud for Djursland. Myndighederne vil give et havbrug en kæmpe konkurrencefordel ved at tillade placeringen af et havbrug på stedet. Der skal ikke betales for at forurene vores havvand, og virksomheden skal ikke fjerne forureningen ved kilden som det ellers kræves af andre lignende virksomheder.

Knud Iversen har fået en lys ide!

Tilladelsen gælder produktion af 9oooton fisk i sommersæsonen/badesæsonen. Det vil ifølge alle kendte undersøgelser give en forurening/belastning af havet med 4500 ton næringssalte, lort, pis, medicinrester og iltsvind. Havbunden vil i juli måned blive dækket af et bølgende tæppe af grønne langhårede alger på grund af det alt for store indhold af næringssalt der er i vandet.

MEN DET KAN GØRES MEGET BEDRE!!!

Læs resten

Mirakelministeren undsiges af sine egne!

Havdambrug forurener, uanset hvad ministeren siger.

Nina Bjarup Vetter skriver 28. februar 2017 i en kommentar til Esben Lunde Larsen (V):

Med to så uensartede bestallinger som henholdsvis miljø- og fødevareminister er det ikke overraskende, at det er et både uskønt, usammenhængende og til tider usandt svar Esben Lunde Larsen giver de 11 organisationer som i et fælles debatindlæg 13.02 i Politiken kritiserede regeringens lovforslag L 111.

Stemmes lovforslaget som ventet igennem, med støtte fra DF, åbnes der for uhæmmet og urenset udledning fra havbrug, mod der anlægges kompensationsopdræt i form af muslingeanlæg. Anlæg hvis effektivitet er højst tvivlsom, og som i sig selv skaber store problemer.

Læs resten

Hvordan kan en norsk burlaks være økologisk..?

Niels Riis Ebbesen, Ølstykke, skriver 28. februar 2017:

Da jeg for nyligt var på indkøb i min lokale Fakta butik, blev mine øjne fanget af nogle pakker med 100 gram økologisk røget laks som lå i køledisken. Jeg undrede mig straks over, hvordan en norsk bur-laks kan være økologisk, og derfor investerede jeg 33,95 kroner i en enkelt pakke, så jeg nøje kunne studere deklarationen og tage et par billeder til denne artikel.

På deklarationen kunne jeg læse, at laksen er produceret i et norsk havbrug, og at den er forarbejdet og pakket i Polen. Det er mig ubegribeligt, hvordan en norsk bur-laks kan være økologisk, da alle biologer med indsigt i havmiljø og naturbeskyttelse er enige om, at den norske lakseindustri er et kæmpe miljøproblem, som også udgør en meget alvorlig trussel mod de naturlige bestande af fisk — i særdeleshed de vilde og fritlevende laks.

Læs resten

Befolkningen i Østjylland betaler for forureningen fra havdambrug

Vi har modtaget denne kommentar 8. december 2016  fra Knud Iversen til planerne om en stor udvidelse af havdambrug ud for Østjyllands kyster.

Så kom Ejendomsskatteskemaet for 2016. Grundskylden er ikke steget, men Miljøafgiften er steget med næsten 20% i forhold til 2015. Hvad er det vi betaler for? Det kræver en forklaring!

Knud Iversen.

For 30 år siden under Poul Schlüters (K) borgerlige regering tog forureningsbekæmpelsen fart under indtryk af møgbeskidte vandløb, mørkegrønne søer samt omfattende iltsvind og fiskedød i Kattegat. Miljøbevidste kommunalpolitikere fik sat gang i et arbejde, der skulle standse svineriet. Der blev bygget rensningsanlæg, der skulle kloakeres, giftigt spildevand skulle ikke i kloaken men opsamles, kloaknettet skulle deles så regnvand ikke kom igennem rensningsanlægget, der blev bygget underjordiske tanke der i tilfælde af stormflod, kunne opbevare kloakvandet til stormfloden var ovre .o.s.v. Nu skal selv havekolonierne kloakeres.

Vi har betalt og betalt

Der er brugt milliarder på indsatsen for et renere havmiljø. Os der var unge i 1960’erne har fulgt det hele. Det arbejde har nu varet i ca. 30 år, og det virker. DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet har konstateret, at vandet i Kattegat er begyndt at have det bedre. De indre farvande, fjorde og bugter regner man med vil have det bedre om ca. 10 år. Der kan igen fanges fisk i Aarhus havn, så det går fremad.

Læs resten

Modstand mod havdambrug ved Djursland – afgørelse først i 2018

havdambrugendelave

Modstanden mod tre nye havdambrug ved Djurslands kyster er stor. Ved høringsfristens udløb den 28. november var der indkommet 10 svar til Natur- og Erhvervsstyrelsen fra bl.a. de to kommuner på Djursland, Danmarks Naturfredningsforening, Foreningen Levende Hav og en række borgere.

Denne høring gælder kun den fysiske placering af havdambrug i Hjelm Bugt, ved Glatved  og Rugaard Strand og sydvest for Anholt. Den efterfølgende miljøafgørelse kan først ventes en gang i 2018, oplyser overfiskerikontrollør Stig Prüssing, Natur- og Erhvervsstyrelsen. Det skriver journalist Flemming Seiersen, Ørsted, 30. november 2016 i denne artikel til gylle.dk.

flemming

Flemming Seiersen.

Det er firmaet Snaptun Fisk Export og Hjarnø Havbrug, der har søgt om at anlægge havdambrugene – med regnbueørreder – på op til 3,4 kvadratkilometer i Kattegat.

Modstandernes argumenter er mange og omfattende med hovedvægten på miljøbelastningen fra havdambrugene:

·         udledning af medicin- , nærings- og  andre miljøbelastende stoffer

·         affald fra havbrug som plastic, tovværk, bøjer m.m.

·         udslip af store mængder fisk fra havbrugene, viser erfaringerne

·         undslupne fisk har en væsentlig negativ betydning for den eksisterende fiskebestand

·         de landskabelige og det naturmæssige forhold som den uforstyrrede udsigt over kysten og havet

·         forstyrrelse af fuglelivet, bl.a. de mange rastende vandfugle

·         bekymring for hele økosystemet

·         strøm- og vindforhold vil føre medicinrester og affald nord om Djursland til de lavvandede badestrande ved Bønnerup og Fjellerup

·         trussel mod kystturismen.

StiigMarkager

Professor Stiig Markager advarer om øget forurening.

Professor ved Århus Universitet, Stiig Markager, advarer mod de økologiske konsekvenser af havdambrug ved  Djursland: – Merudledning af næringsstoffer fra havbrug kan forstærke problemerne for ålegræs med hensyn til fiskedød. Udledningen af kvælstoffer i den lyse tid om sommeren har langt større skadevirkning end udledningen fra  landbruget, der hovedsagelig sker i den mørke tid fra november til februar. Det betyder, at udledningen fra havdambrug i juni-juli har tre gange så stor en effekt som næringsstoffer, der kommer ud gennem åerne. Det vil modvirke EU’s Vandrammedirektiv, der kræver en nedbringning af kvælstof fra 60.000 til 42.000 tons.

Stiig Markager tilføjer, at det er klart, at ejerne af havbrug  ser deres fordel i flydende havnet. Det er en billigere løsning at nedsænke net i havet. De skal og kan ikke rense spildevandet, som de skal fra dambrug på land.

Læs resten

Furesøen “husker” årtiers forurening

fures_-vandplanter_martinkielland

Der er atter liv på bunden af Furesøen. Foto: Martin Kielland.

Data fra de sidste mere end 100 år afslører, at Danmarks dybeste sø, Furesøen i Nordsjælland har en lang ”hukommelse”. Det betyder, at søen ”husker” mange års forurening længe efter den er bragt til ophør. Konsekvenserne både af forurening – og af forureningsbekæmpelse – opnår først fuld effekt med flere årtiers forsinkelse. Det skriver Biologisk Institut ved Københavns Universitet i en pressemeddelelse, 28. november 2016.

Selvom fosforudledningen er reduceret betragteligt siden 1970’erne, er indholdet af fosfor i danske søer stadig bemærkelsesværdigt højt. Forskere fra Biologisk Institut, Københavns Universitet, har i en forskningsartikel i tidsskriftet Journal of Ecology vist opsigtsvækkende resultater fra Danmarks dybeste sø, Furesøen. Studiet bygger på dataserie, der går helt tilbage til 1900, hvilket er enestående og sikkert verdens længste dataserie for en sø. Data afslører flere tiårs forsinkelse i fosforindholdet – og hvordan det har indflydelse på artssammensætningen og hyppigheden af vandplanter.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.