fisk

Skarvplanen er blot symptombehandling

skarv_flyvendeI den nye forvaltningsplan for skarver, der træder i kraft om få dage, er der ikke levnet megen plads til skarver – eller dyreværnsmæssige hensyn. Det skriver biolog Birgitte Heje Larsen, der har repræsenteret foreningen Dyrenes Beskyttelse i arbejdsgruppen under Vildtforvaltningsrådet for udarbejdelsen af skarvforvaltningsplanen.

Birgitte sep 2015

Birgitte Heje Larsen er uddannet biolog.

Der er lagt op til fjernelse af skarv fra bl.a. store dele af Jylland. Der er lagt op til bortskydning af skarver på ynglepladserne, hvilket bl.a. lystfiskere vil kunne søge tilladelse til. Oliering af æg for at dræbe fostrene vil også kunne foretages af lystfiskere.

Læs resten

Lunde Larsen vil dræbe skarver

Skarven2015

Sådan ser kurven ud over de ynglende skarver i Danmark. Kilde: DCE.

På Mandø skyder de fredede bramgæs og knortegæs, på Bornholm jagter et specialkorps af jægere de fredede gråsæler, og nu skal skarven også have en omgang stålhagl. Det har miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) besluttet. Han siger 13. juni 2016 i en pressemeddelelse: –  Slut med, at skarve æder sig fede i fiskernes fangst.

For at begrænse skader på bl.a. laksebestanden i de danske vandløb er miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen på vej med nye muligheder for en mere aktiv regulering af skarv.

esben_lunde_larsen

Lunde Larsen vil have færre skarver, men hvem skal udføre det beskidte arbejde?

Antallet af skarv er de seneste år steget voldsomt, og mange af dem slår sig ned langs de danske kyster og fjorde. Det går ud over erhvervs- og lystfiskere, fordi skarven spiser sig mæt i de laks, snæbler og ørreder, som de lokale fiskere skal have i nettet. Derfor indfører miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen en ny og mere aktiv regulering af skarv, som vil træde i kraft 1. juli.

– Det går ikke, at skarven bruger danske kyster og fjorde som madkasse. Vi har fx tal, der viser, at skarv kan fortære op til halvdelen af de laks, der trækker igennem Ringkøbing Fjord om foråret. Der er behov for en mere aktiv regulering, så vi sikrer grundlaget for et stærkt fiskerierhverv og øger potentialet for fisketurisme langs de danske kyster, vandløb og åer, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Tidligere har det særligt været det kystnære fiskeri, der har haft problemer med skarv, men i de seneste år har lystfiskere oplevet, at skarve æder fiskeyngel langt oppe i vandløbene.

Nye muligheder for regulering
Den nye forvaltningsplan giver to nye muligheder for regulering. Fremover vil man i en længere periode end i dag kunne skyde skarven langs vandløb med sårbare fiskebestande. Derudover vil den fremover kunne skydes de steder, hvor den opholder sig – såkaldte dag- og natrastepladser – ved vandløb og søer i perioden 1. august til 31. marts.

– Vi skal have fundet en bedre balance mellem skarv, mennesker og fisk. Det må ikke være sådan, at vi ved at beskytte en art som skarven, samtidigt får spist sårbare fisk som snæbel og laks i så stort et omfang, at både fisk og fiskere får dårligere vilkår. Den nye forvaltningsplan giver fiskerne mulighed for at skyde skarven, hvor den er til gene for deres fiskeri og for fiskeynglen. Samtidig sikrer vi, at skarven overlever og beskyttes som dansk ynglefugl, siger Esben Lunde Larsen.

Skarv 150

Ifølge sportsfiskernes stædige påstande er der næsten ingen grænser for, hvor store ædelfisk de sorte fugle kan stjæle. Billedmanipulation: Keld Skytte Petersen.

Udkastet til den nye forvaltningsplan har netop været i høring. Der bliver nu kigget på, om de indkomne høringssvar giver anledning til at rette planen yderligere til, før den træder i kraft.

Fakta:
I midten af 1990’erne lå antallet af skarvynglepar i Danmark stabilt på omkring 39.000. Herefter gik antallet tilbage og nåede et lavpunkt på 25.000 i 2013. I 2015 er antallet igen steget til 31.000.

Skarven betragtes særligt som et problem langs åløb, som fx Skjern Å samt i Ringkøbing Fjord-området, hvor miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen bor. Konkret er den et problem for sårbare bestande af fisk, herunder laks, ørred, stalling, ål og snæbel. Snæblen er en stærkt truet laksefisk, som kun findes i Vadehavsområdet. Skarv giver også udfordringer andre steder i landet, i kystområder og ved åløb.

Den gældende forvaltningsplan for skarv er fra 2009. Udkastet til den kommende forvaltningsplan er udarbejdet med inddragelse af Skarvarbejdsgruppen, hvor både fiskerierhverv, lyst- og fritidsfiskeri og grønne organisationer deltager

Se den vanvittige vækst i dansk agroindustri

Teaser1

Intet land i verden er så ekstremt opdyrket som Danmark. Med 62 pct. af arealet under plov bliver der virkelig gået til stålet i det yndige land. Der findes næppe heller nogen nation, der producerer så mange svin som os – på så lille et areal. Også i minkindustrien er vi verdensklasse, mens kyllinger, æg, mælk og dambrugsfisk frembringes i gigantiske mængder.

Bagsiden af medaljen er det enorme forbrug af kunstgødning og sprøjtegifte til markerne og antibiotika og zink til de mange millioner af syge husdyr.

Se her, hvad der leveres fra de danske agroindustrier, sekund for sekund…

Tryk her.

Muslinge- og tangprojekter kan ikke rense op efter havdambrug

Foto fra Facebooksiden Kaninen Katrine fra EndelaveDa fiskeavler Anders Pedersen fra Hjarnø Havbrug i maj sidste år af Miljøstyrelsen fik tilladelse til at etablere et storforurenende havbrug syd for Endelave, proklamerede han, at der ikke var grund til bekymring. Forureningen ville nemlig blive fjernet omkring tyve kilometer væk inde i As Vig og ved Hjarnø, hvor fiskeavleren gratis har fået stillet over 1,7 mio. kvm. havareal til rådighed til store muslinge- og tangfarme.

Nu er det såkaldte GUDP-projekt, hvortil der blev bevilget næsten ni mio. skattekroner, slut. Og nu viser det sig, at der ikke er videnskabeligt grundlag for at påstå, at et såkaldt kombiprojekt, hvor et havbrug lukker kvælstof og fosfor ud og muslinge- og tangfarme tryller det væk igen, hverken biologisk, teknisk eller økonomisk kan hænge sammen. Det skriver nyhedssiden Kaninen Kathrine fra Endelave, 24. oktober 2015 på sin facebook-side.

Læs resten

Ny regering og vupti – pludselig er der masser af fisk i havet

fiskbilledeBestanden af gydetorsk i Nordsøen er den største siden 1983, og stimerne af rødspætter i Nordsøen og Skagerrak er de største nogensinde. Kvoten for brisling står til at blive mere end fordoblet, ligesom fiskerne vil få lov til at fange 20 pct. flere torsk i Kattegat, skriver Politiken søndag, 5. juli 2015.

Blot en uge efter tiltrædelsen af den nye Venstre-regering er årtiers tilbagegange i fiskebestandene vendt til fremgang, og miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) gør klar til at forhøje fiskekvoterne markant.

»Det er en fantastisk positiv historie. Det er lykkedes at knække kurven og få en positiv udvikling«, siger formand for den rådgivende komité i Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) Eskild Kirkegaard til Politiken.

Læs resten

Stort stenrev genskabt ved Læsø

Stenrev_stenudsmid_Naturstyrelsen

Enorme mængder sten blev smidt i havet ved Læsø. Foto: Naturstyrelsen.

100.000 tons sten blev lagt lagt ud på bunden af havet i 2008 nordøst for Læsø. Stenene skulle genoprette et gammelt stenrev og tiltrække tangskov, muslinger, hummere, krabber og fisk. I dag stortrives  (se video) livet på det genskabte stenrev, og naturgenopretningsprojektet har netop vundet en europæisk pris – EU’s ’Natura 2000 Award’. På mindre end fire år er den samlede biomasse steget 6-8 gange per kvadratmeter af havbunden, og bestanden af visse centrale fiskearter som torsk, kulmule og sej, er tredoblet. Det skriver Videnskab.dk 1. juni 2015.

Læs resten

Noget for pengene: Vandplanerne virker

BoRieman

Professor Bo Riemann.

STATUS: Vandmiljøet i havet er i bedring, og det er vandplanernes skyld, viser ny undersøgelse fra Aarhus Universitet. Kystområderne er dog stadig udfordret af klimaforandringer. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet, ifølge Altinget.dk 9. juni 2015.

”Efter mere end 25 års indsats for at forbedre miljøkvaliteten i kystområderne, er ålegræsset i de sidste fem år nu begyndt at vende tilbage,” siger professor Bo Riemann i en pressemeddelelse.

Læs resten

Velkommen til Lystfiskeriets Dag 2015

LystfiskerPige

Alle kan fange store fisk – også småpiger!

FÆLLES FISKEOPLEVELSER FOR FAMILIEN – sådan lyder overskriften på det storstilede friluftsarrangement, der afholdes af Danmarks Sportsfiskerforbund i skikkelse af “Lystfiskeriets Dag 2015” – den tredje søndag i maj – den 17. maj. Forbundet skriver:

Familien skal styrkes og børnenes fokus skal rettes mod en dag i det fri. Vi skal op af stolene og ud i virkeligheden for at samle på ægte oplevelser i naturen. Pak madkurven og fiskestangen på Lystfiskeriets Dag og prøv en dag i det fri. Måske fanger du din første fisk.

Lystfiskeriets Dag er en landsdækkende temadag omkring lystfiskeri arrangeret af Danmarks Sportsfiskerforbund i samarbejde med forbundets lokale lyst- og sportsfiskerforeninger samt fiskesøer og grejbutikker over hele landet. På dagen kan alle interesserede under kyndig vejledning prøve kræfter med lystfiskeri på en række arrangementer over hele Danmark.

Se, hvordan det gik på Lystfiskeriets Dag i 2014

Klik ind på kortet  og find et arrangement i nærheden af dig.

Drivende kæmpeøer af plastaffald truer miljø og sundhed

The unaltered stomach contents of a dead albatross chick photographed on Midway Atoll National Wildlife Refuge in the Pacific in September 2009 include plastic marine debris fed the chick by its parents. (Chris Jordan)

Maveindholdet hos en død albatrosunge, der blev fotograferet i Midway Atoll National Wildlife Refuge i Stillehavet i september 2009, omfattede plaststykker, som ungens forældre havde fodret den med. Foto: Naturli/Chris Jordan.

Plasticaffald udgør en voksende trussel mod vores sundhed, og der er nanopartikler af plastic i den luft, du indånder, den mad, du spiser og det vand, du drikker. Det er ikke en problematik, politikerne taler så meget om. Måske skyldes det, at løsningsmodellerne ikke er så enkle og politisk salgsbare som nedbringelsen af CO2 for at stoppe den globale opvarmning.

Det skriver Thomas la Cour i seneste nummer af Naturli, 6. maj 2015.

Men i både Atlanterhavet og Stillehavet hober plasticaffald sig op i mængder, der er svære at forstå. Faktisk dækker plasticsuppen så store områder, at der nærmest er tale om to nye kontinenter. Nogle steder er forureningen så koncentreret i flere lag, at det nærmest ser landfast ud, mens der i andre områder blot flyder affald rundt i overfladen. Området i Atlanterhavet måler omkring 2000 km på den ene led, hvilket svarer til afstanden mellem København og Madrid i fugleflugtslinje. I Stillehavet er et område på størrelse med Afrika dækket af plasticaffald. 30 millioner kvadratkilometer – eller 700 gange Danmarks areal.

Læs resten

Elektrochok til det marine system

En ny form for uhyrlige ødelæggelser af det marine miljø begrundes af EU og dets medlemsstater med “videnskabelig forskning”.

Af George Monbiot, offentliggjort på Guardians hjemmeside, 9. februar, 2015.

George Monbiot Guardian Staff Byline

Den britiske journalist George Monbiot skriver hyppigt om miljøforhold, bl.a. i The Guardian.

En af de største vittigheder i naturbevaringens historie er den japanske regerings påstand om at være engageret i “videnskabelig hvalfangst”. Al fangst med Japans harpunflåde finder sted under dække af “forskning”, da dette er den eneste begrundelse, der kan retfærdiggøre drabene, i henhold til internationale regler.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.