Jagt

Betalingsjagter kan mere end redde skoven

Billedtekst: Søskoven i Gribskov er udlagt som plukhugstskov. I denne skov, bestående af ege og bøge, skal der “plukkes” gamle træer senere i år. Statsrevisorerne skrev i deres beretning i 2016: Statsrevisorerne finder det ikke helt tilfredsstillende, at de gældende principper for plughugstskov ikke garanterer biodiversitet. Eget foto.

Biolog Søren Wium-Andersen skriver 10. marts 2017:

Mange skovgæster har i de seneste tre måneder med undren set på de omfattende fældninger i de dele af statens skove, som er udlagt eller som forventes udpeget som biodiversitetsskov eller til ”Urørt skov” efter Naturpakken.

Søren Wium-Andersen.

Det blev ved vedtagelsen af Naturpakken i maj 2016 aftalt, at udlægningen af ”Urørt skov” sker ved en indfasning, hvor der udtages økonomiske værdier over de næste 10 år fra løvskove og 50 år fra nåleskove. Det betyder i praksis, at på en hektar med 60 hugstmodne løvtræer, kan Naturstyrelsen fjerne 55 træer i løbet af de kommende ti år, hvilket forringer værdien af de urørte skove. Derfor undrer det mig, at politikerne ikke kræver, at der findes alternative midler til dækning af udgifterne ved Naturpakken. Herved kan politikerne allerede nu beskytte de fremtidige urørte skov og de arealer, der allerede er udpeget som plukhugstskove. Indtægterne hertil kan hentes ved at udleje jagten i de skove, hvor Kongehuset har jagtretten.

Læs resten

Slip fasanerne fri!

Nedenstående debatindlæg er skrevet af Bjarne Clausen, vildtdyrlæge og tidligere medlem af Vildtforvaltningsrådet. Det har tidligere været bragt i Frederiksborg Amts Avis. Vi bringer det her med tilladelse fra forfatteren.

Vildtdyrlæge Bjarne Clausen.

Hvis man vil debattere jagten i Danmark, er det relevant at starte med skydefuglene, idet fasaner og gråænder udsat til jagt efterhånden udgør over halvdelen af det samlede jagtudbytte, og fordi det netop er om jagten på de udsatte fugle, at synspunkterne om jagt er mest divergerende.

Dertil kommer, at reglerne for udsætning af skydefugle i disse måneder er oppe til revurdering i Vildtforvaltningsrådet, der har til opgave at rådgive jagtens minister, og fordi der ikke er udsigt til rådgivning, der er andet end lappeløsninger. Læs resten

Grønland dropper ny jagtlov – efter fire dages fred!

Lomvie-bestanden i Grønland får alligevel ikke fred.

En ny fuglebekendtgørelse på Grønland bliver trukket tilbage i dag – fire dage efter at den trådte i kraft. Det er afsnittet om beskyttelse af lomvier, der er årsag til balladen. Det skriver Sermitsiaq/AG 4. januar 2017.

Den længe ventede fuglebekendtgørelse, der begrænser jagten på den truede bestand af lomvier i Grønland, trådte i kraft fra nytår. Bekendtgørelsen betyder, at jagten på lomvier blev indstillet fra årsskiftet.

Læs resten

Importører af jagtfugle blæser på reglerne

Der er importeres masser af skydefugle til de danske jægere, bl.a. fra Polen, men alt for ofte fifles der med papirerne. Importen kan overføre fugleinfluenza.

To ud af hver tre importører af fuglevildt til jagtformål overtræder lovgivningen for indførsel af skydefugle til de danske jægere. I fjorten ud af 22 kontroller i sommeren 2016 har Fødevarestyrelsen sanktioneret for overtrædelse af reglerne vedrørende indførsel, omsætning og udsætning af fjervildt m.v. Det fremgår af Fødevarestyrelsens endelige rapport fra november 2016 over aktionen mod importørerne.

De hyppigst konstaterede overtrædelser af reglerne var:

Læs resten

Grønland strammer jagtloven – en smule

Bestanden af lomvie er i frit fald i Grønland, hvor mange fuglefjelde i dag står gabende tomme.

Al jagt på de udryddelsestruede lomvier stopper 1. januar overalt  i Grønland, bortset fra Qaarnaaq-området oppe i nord, hvor der stadig tillades forårs- og sommerjagt. Til gengæld udvides forårsjagten på ederfugl og kongeederfugl, og snegås bliver ny jagtfugl. Det fremgår af en ny fuglebekendtgørelse fra Naalakkersuisut.

På baggrund af rådgivninger fra 2013 og 2014 fra Grønlands Naturinstitut (GN) og brugerviden er der sket regulering af jagttider og dagskvoter for edderfugle, lomvier og rider samt introduktion af ny jagtbar art. Endelig er der sket fredning af et fuglefjeld og udvidelse i antallet af fuglebeskyttelsesområder. Fuglefjeldet Ritenbenk bliver fredet for al fangst. Det bliver den som konsekvens af, at lomvie-bestanden er i frit fald i området.

Læs resten

Revision af jagttider på et fagligt grundlag – dokumentation

Biolog Søren Wium-Andersen har 16. december 2016 sendt denne dokumentation:

Søren Wium-Andersen.

I et tidligere indlæg “Jagt på et fagligt grundlag” her på gylle.dk har jeg stillet spørgsmål til de vurderinger, der er fremlagt i DCE rapporten: Vildtbestande og jagttider i Danmark. I vedlagte kommentar fremlægges den dokumentation om fuglebestandene, der ligger på EU-Kommissionens Eionet, og som ikke inddrages i DCE rapporten.

Min konklusion lyder:

Der bør ikke være jagt på 15 arter af fugle, som efter DCE’s vurdering kan jages bæ­redygtigt, enten fordi yngle- eller vinterpo­pulationer er nedadgå­ende i Europa eller be­standene er truet. Fuglene er rødlistede i EU, Sveri­ge, Norge, Danmark og af IUCN. For 3 andre rødlistede arter, der kan være en jagttid på, er der en forvekslingsproblematik for to arter, nemlig silde­måge og knarand.

Kommentarerne til DCE rapporten.

Jagt bør foregå på fagligt korrekt grundlag

dobbelt-bekkasin-ulf-bjerre

Dobbeltbekkasin. Bestanden er vigende i EU. Danske jægere skød sidste år 11.900 af denne art, der blot vejer 100 gram – inden de bliver flået. Jægerne ønsker nu jagt på dobbeltbekkasinens fætter, enkeltbekkasinen, på trods af at den kun vejer 50 gram, og at bestanden er ukendt. Foto: Ulf Bjerre.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, har sendt denne artikel:

Millioner af trækfugle passerer hvert efterår landet. Trækfuglene er genstand for et meget stort jagttryk, der sker i tillid til, at jagten er bæredygtig. Afskydningstallene, der anses for at afspejle bestandsstørrelsen, viser, at der skydes stadigt færre trækfugle på trods af, at antallet af jægere stiger. Jagten på en række arter er ikke længere bæredygtig. Hvad skal der så ske? Udspillet fra jægerne er klart, nemlig at antallet af jagtbare arter og jagttiderne skal udvides, hvilket diskuteres i Vildtforvaltningsrådet, der indstiller nye jagttider til ministeren.

Læs resten

Skuddrab på dansk kongeørn er uopklaret

kongeoern_rontgen

Et røntgenbillede afslørede, at den ulovligt dræbte kongeørn var fuld af hagl. Foto: DR.

Trods talrige afhøringer og måneders efterforskning er det ikke lykkedes Nordjyllands Politi at rejse sigtelse i sagen om dén kongeørn, der sidste vinter blev dræbt med haglskud og senere fundet på bredden af Limfjorden. Det meddeler Jan Skriver i en pressemeddelelse fra Dansk ornitologisk Forening, 18. november 2016.

Nordjyllands Politi har afsluttet sin efterforskning af den ulovlige nedskydning af den kongeørn, som 12. marts i år blev fundet i opskyl på Limfjordens bred ved Hals.

”Vi har afsluttet sagen, uden at nogen er sigtet. Efterforskningen har blandt andet omfattet afhøringer og forhøringer i jægerkredse, hos lodsejere og øvrige personer i området. Alle –næsten uden undtagelse – har hørt om nedskydningen, men ingen personer har vist sig at have nærmere kendskab til sagen”, oplyser politikommissær Søren Bach, Nordjyllands Politi, til Dansk Ornitologisk Forening (DOF), som anmeldte ørnedrabet.

Læs resten

Forgifter statsskoven dyrene?

sliksten-med-afmaerket-sliksten

I en urørt del af Gribskov er der for få uger siden fældet en rødgran, som er forsynet med en 10 kilo tung lys-rødbrun sliksten. Det er en saltblanding, der blandt andet indeholder kobber, der kan være skadelig for vildtet. Den afbillede sten indeholder ikke mindre end 40 gram kobbersulfat.

Sliksten, der indeholder så meget kobber, at de kan være skadelige for vildtet, er netop opsat i den kommende Nordsjællandske Nationalpark for at give hjortene større gevirer.Det skriver biolog Søren Wium-Andersen i et indlæg i Frederiksborg Amts Avis 19. oktober 2016. Her bringer vil indlægget:

Søren Wium-Andersen portrært 121 Kb

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød.

Sliksten indeholder en lang række salte, som nogle dyr har brug for. Men anvendelsen af sliksten i Gribskov undrer mig. For det firma, der har produceret slikstenene, skriver i deres salgsbrochure, at netop de af Naturstyrelsen anvendte, Farm Rock Vildt saltsliksten, ikke må bruges på økologiske landbrug. Men den oplysning har ikke fået Naturstyrelsen til at tænke over, at der kan være alt for meget kobber i de anvendte sliksten, som er opstillet i et område, der er udlagt som urørt skov.

Læs resten

Bæredygtig jagt kræver massiv import af fasanæg og skydefugle

fasanaeg_polen

Danske jægere er storkunder hos de polske producenter af rugeæg til skydefugle.

”Vores børn og børnebørn skal have samme muligheder for at opleve og nyde naturen, som vi har i dag. Og meget gerne bedre muligheder. Derfor skal vi pleje naturen og sørge for, at jagt på vildt foregår på et bæredygtigt grundlag”.

baeredygtig_maerkningSådan introducerer de tre organisationer Danmarks Jægerforbund, Dansk Skovforening og Sektionen for Større Jordbrug deres kampagne for ”bæredygtig jagt”. Man oplyser ikke, at denne såkaldt bæredygtige jagt er baseret på en årlig import af op til 429.860 fasanæg og 207.240 skydefugle.

Videre hedder det fra de tre organisationer:

”Vi ønsker at foretage naturforbedringer og at bringe danskerne tættere på naturen. Desuden vil vi øge kendskabet til de forskellige jagtformer og tilknyttede aktiviteter. Jagt er nemlig meget mere end at nedlægge vildt. Det meste af året gælder det om at pleje naturen og at sikre gode betingelser for et mangfoldigt dyreliv. På den måde yder jagt et langsigtet positivt bidrag til naturen”.

finnfasan_par

Fasanerne “lånes” i naturen, lægger deres æg og slippes atter løs – men er det sandt?

Kampagnen forholder sig ikke med et ord til det ”bæredygtige” i at importere mængder af rugeæg og levende fugle til udsætning. Importen nævnes ikke med et eneste ord. Tværtimod beskrives den årlige produktion af op mod 1,3 mio. fasankyllinger til skydefugle med disse ord:

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.