Landbrug & Fødevarer

Madspild for milliarder af kroner

affald-madMadspildet i Danmark løber op i 716.942 tons om året. Det meste mad bliver spildt hjemme i husholdningerne, men også landmænd, industri og butikkerne smider mere mad ud, end de behøver. Det skriver Forbrugerrådet/Tænk 7. august 2015.

Madspild findes hos forbrugerne og i industrien
Madspild er mange ting. Det er både yoghurtresterne i bunden af kartonen og tusindvis af liter mælk, som detailhandlen kører til destruktion. Det er dyr, der bliver kasseret på slagterierne, og salathoveder, som bondemanden pløjer ned, fordi de er for små til, at det kan betale sig at sælge dem.

Landbrugets madspild
14 procent af det årlige madspild stammer fra landbruget i følge en rapport fra Landbrug og Fødevarer. Det svarer til 100.000 tons.

Årsager: Agroproducenterne overproducerer, fordi de risikerer at miste kontrakter, hvis de ikke kan levere de aftalte varer på grund af for eksempel dårlig høstudbytte. Omvendt kan det bedre betale sig at pløje afgrøderne ned og smide dem ud, hvis priserne på frugt eller grønt er meget lave, eller hvis afgrøderne er for små.

Læs resten

Da dansk landbrug opgav at dyrke brødhvede

IMG_9629

Ole Jeppesen er uddannet historiker.

Danske landmænd har svært ved at dyrke tilstrækkeligt proteinholdigt korn og ”dansk korn i dag er så fattigt på protein, at det end ikke kan bruges som dyrefoder”, siges det. Vi er vant til at høre landbruget klage. Men denne gang er det helt galt, hverken brødhveden, maltbyggen eller foderkornet er godt nok. Hvordan er det gået så galt?

Det skriver Ole Jeppesen i denne kronik, der blev bragt i Fyens Stiftstidende 10. august 2015.

Årsagen er angiveligt, at de danske bestemmelser, for anvendelse af gødning, er for restriktive, samt at planterne ikke får næring nok. Men er det hele sandheden?

Læs resten

Kan det danske landbrug overhovedet betale sig?

Fortællingen om det danske landbrug er en evig saga om højtflyvende opsving og monumentale nedture. En fortælling om rouletteagtige investeringer, gigantlån og jordpriser, der falder med et brag fra den ene dag til den anden. For tiden ser det ud til, at fortællingen har nået et ‘point of no return’. Det skriver dagbladet Information, 5. august 2015. Her følger indledningen:

Landmændenes gæld er nu så historisk høj, at det truer ikke alene den enkelte landmand, men også de små sparekasser i landområderne. Priserne på konventionelle fødevarer falder støt, mens det fyger med beskyldninger om forurening, manglende dyrevelfærd og social dumping i landbruget.

Spørgsmålet er, hvor vi så går hen nu. Kan det industrielle landbrug klare sig i konkurrencen med billige lavtlønslande, hvis bare de får lov at droppe randzonerne og gøde jorden lidt mere, som Venstre har foreslået? Og er der nogen grund til at lade et erhverv, som udgør omtrent 3,5 procent af den danske økonomi, optage 62 procent af landets jordarealer?

jan_holm_ingemann2

Lektor Jan Holm Ingemann, Ålborg Universitet.

»Nej,« lyder svaret fra Jan Holm Ingemann. Han er lektor og landbrugsøkonom ved Aalborg Universitet og kendt som en af få mangeårige kritikere af det danske landbrug. Ifølge ham er tiden løbet fra den måde, vi driver landbrug på i Danmark.

»Hvis man ser helt nøgternt på det, kan det ikke betale sig at have det landbrug i Danmark, vi har i dag. Hverken for den enkelte landmand eller for samfundet som sådan,« siger Jan Holm Ingemann. Ifølge ham er det et fåtal af danske landmænd, som klarer sig økonomisk godt ved hele tiden at være på forkant med den teknologiske udvikling, mens den gennemsnitlige landmand halser efter og er dybt afhængig af landbrugsstøtte. Samfundsøkonomisk ville det bedre kunne betale sig at omlægge til nogle mindre landbrug eller en helt anden form for erhverv, vurderer han.

Læs resten

Landbrugsboss beskyldes for grov mobning af kendt miljødebattør

Wenneberg

Her er en selfie af Wenneberg (tv.) til Folkemøde på Bornholm sammen med “stop-madspild”-guruen Selina Juul (th.)

Den mediekendte journalist og kommunikationsrådgiver Signe Wenneberg har tilsyneladende været udsat for grov mobning på Folkemødet i Allinge i år. Pilen peger på minkavler Martin Merrild fra den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer som gerningsmanden. Efterfølgende har Wenneberg også følt sig forfulgt og tilsvinet af mobberens sekretær og andre medarbejdere fra L&F.

Pressechefen fra Landbrug & Fødevarer afviser at forholde sig til anklagerne, som Signe Wenneberg offentliggjorde 29. juli 2015 på sin åbne facebook-side. Her skrev Wenneberg:

“PS. Og til dig, der er i toppen af Landbrug&Fødevarer, og som ovre på Folkemødet meget, meget truende bad mig om at holde kæft fra nu af… og som siden har fået din sekretær og andre medarbejdere til at svine mig… Jeg holder aldrig kæft! Og til alle jer fra LA og V, der sender kædemails rundt til hinanden så I kan beskylde mig for at være hippie, mensch, spassernar, verdensfjern, speltmor, ignorant, tøs, idiot og hvad I ellers har beskyldt mig for her indenfor de seneste uger. Drop det. Jeg sletter jer. Og jeg tager mig ikke af jer.”

Læs resten

Fagligt hovedvidne i landbrugets gødningssag siger fra

Et af de faglige hovedvidner i protestlandmændenes stort anlagte retssag mod den danske stat undsiger nu den helt centrale påstand i Bæredygtigt Landbrugs såkaldte ”gødningssag”.

JørgenEOlsen

Professor Jørgen E. Olesen er en internationalt anerkendt agroforsker.

Arm i arm med Landbrug & Fødevarer har Bæredygtigt landbrug kørt en energisk kampagne, hvor man hårdnakket har påstået, at de reducerede gødningskvoterne i Danmark har betydet, at proteinindholdet i dansk korn er faldet markant.

Politikere som den nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen og landbrugslobbyister som revisor Erling Bonnesen, MF (V) er gået så vidt som til at påstå, at ”Når vi for eksempel undergødsker vores marker, så det korn, der produceres, ikke kan bruges til brød og til øl, men vi må importere, så er der jo noget helt galt”.

Jesper Pagh

Vicekoncerndirektør Jesper Pagh, DLG, påstod i retten, at udlandet ikke vil købe danskproduceret korn. Efterfølgende har han dog ikke formået at sandsynliggøre sin påstand med egentlig dokumentation.

Stor opsigt har det også vakt, at vicekoncerndirektør i Dansk Landbrugs Grovvareselskab, Jesper Pagh, under retssagen i maj 2015 angiveligt påstod, at ”det danske korn nu er så ringe, at kornopkøbere uden for Europa specifikt anmoder om, at der ikke må være dansk korn i sendinger fra Europa. Kvaliteten er simpelthen alt for dårlig som følge af de danske norm-regler for gødskning af afgrøderne”.

Læs resten

Danmark er ingen EU-duks, tværtimod

DorteSindbjergMartinsen


Professor Dorte Sindbjerg Martinsen er viceinstitutleder på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

Danmark beskyldes ofte af mere rabiate landbrugslobbyister for at have opnået et vist ry som “EU-duks”, når det kommer til implementering af den overnationale lovgivning.

Spørgsmålet er imidlertid, om påstanden holder, når man undersøger såvel den juridiske som den praktiske implementering?

På baggrund af implementeringsteori og EU-efterlevelsesstudier har professor Dorte Sindbjerg Martinsen undersøgt Danmarks implementering og efterlevelse af EU-lovgivningen, både generelt betragtet og sammenlignet med andre medlemslande.

Læs resten

Er landbruget på vej mod græske tilstande?

ErikSanderEr Danmark på vej imod en ”græsk situation” på grund af landbrugets gæld? Sådan skriver Erik Sander, Uldum, i et indlæg, der har været bragt i forkortet udgave i Horsens Folkeblad, 22. juli 2015. Med forfatterens tilladelse bringes hele indlægget her.

Er Danmark på vej imod en ”græsk situation” på grund af landbrugets gæld? Sandsynligvis, men tallene er så store at de færreste kan kapere dem, og langt fra relatere dem til noget dagligdags. Så jeg har prøvet at regne situationen om til konsekvenserne for en lille, dansk standardfamilie, mor, far, drengen og pigen. Og samtidigt…. synes jeg… taget de lavest rimelige tal.

Dansk landbrugs gæld er i dag ca. 350 mia. kr., hvilket svarer til ca 62.500 kr. pr. dansker. Det giver en gældsandel for den lille familie på i alt 250.000 kr.

Læs resten

Kun seks pct. af danskerne tror på landbruget

Landbrugets selvforståelse har ikke opbakning i befolkningen. Et flertal ser vedvarende energi som drivkraft og ønsker skrappere miljøkontrol med landbruget. Kun seks procent ser et vækstpotentiale i landbrug og fødevareindustri. Det skriver OrganicToday, 22. juli 2015, med Ritzau som kilde. Selve undersøgelsen kan læses her.

Her er rapportens hovedkonklusioner: Et markant flertal i befolkningen tror ikke på, at landbrugets krav om at producere flere svin, udlede mere ammoniak og få lov til at give mere gødning, kan styrke vækst og fremgang i Danmark. Kun seks procent ser landbrug og fødevareindustri med størst vækstpotentiale.

vestas-5

Kun seks procent af danskerne tror på, at landbruget har vækstpotentiale, mens 39 procent peger på vedvarende energi.

Tværtimod ser 39 procent vedvarende energi som Danmarks største vækstpotentiale, og 61 procent af befolkningen ønsker, at Danmark i høj grad eller i nogen grad skal gå forrest i EU med strengere miljøkrav til virksomheder. Kun ti procent siger klart nej.

Læs resten

Mad uden medicin – et hastigt voksende marked

Marianne haahr

Marianne Haahr er blogger på MandagMorgen.

Verden er på vej mod en postantibiotika-æra. Landbruget sluger massive mængder antibiotika, som finder vej ud i naturen og ind på middagsbordet. Hvis ikke vi gør noget ved overforbruget nu, vil banale infektioner koste flere menneskeliv, end kræft, i 2050. Medicinfri mad er fremtiden og baner vej ud af krisen.

Det skriver Marianne Haahr, projektchef for the Global Opportunity Project, Monday Morning Sustainia.

Læs resten

MRSA i Danish Bacon: Det er en katastrofe, siger Dan J.

DanishCrown_besog

“MRSA er en katastrofe”, påstår Dan Jørgensen, der her er på venskabeligt besøg hos direktør Kjeld Johannesen på Danish Crown. Hovedparten af svinekødseksporten varetages af DC.

Danmark ventede for længe med at reagere på MRSA-problemerne, siger fødevareminister Dan Jørgensen (S) til den britiske avis The Guardian. Det er langt stærkere udsagn, end han tidligere er kommet med herhjemme. Det skriver ingeniøren.dk 18. jun 2015.

Dan Jørgensen tager helt anderledes og barske ord i brug, når han over for journalister fra den britiske avis skal beskrive den resistente svine-MRSA-bakterie, end han nogensinde har gjort i Folketinget og i medier herhjemme.

»Det er en katastrofe, fordi vi har ikke engang den mest basale viden om, hvor udbredt MRSA er,« siger ministeren i en video, som The Guardian tilfældigvis har offentliggjort på den danske valgdag.

Det mest markante citat om svine-MRSA, som Ingeniøren har i sine arkiver med Dan Jørgensen, er, at det er »meget, meget alvorligt«. Over for The Guardian går Dan Jørgensen mindst ét skridt videre.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.