Landbrugsstøtte

Svinegylle og biogas truer grundvandet

Økonomien i biogasanlæg er elendig, undtagen for landmændene der modtager tilskuddene. Til gengæld går det hårdt ud over grundvandet.

Rekordmange svinefabrikker og biogasanlæg truer grundvandet i Slesvig-Holsten, og danske agroproducenter bidrager til at skabe problemet.

I en artikel i Flensborg Avis 14. Januar 2017 slår Slesvig-Flensborg amts naturkonsulent Gerd Kämmer alarm. Amtet har sammen med Nordfriesland Amt delstatens farligste cocktail for grundvandet.

Gerd Kämmer.

Slesvig-Flensborg Amt ligger i top i delstaten Slesvig-Holsten, når det gælder biogasanlæg og svin, og det skaber store problemer.

”Ikke mindst på den sandede gest midt i regionen er det utåleligt. Der køres tonsvis af gylle og rester fra de mange biogasanlæg ud på jordene. Det forurener med nitrat i store mængder. Oveni har vi det problem, at majsen for en stor dels vedkommende dyrkes i Danmark, men at biorestmassen fra biogasanlæggene ikke returneres til nabolandet, men spredes her”, siger Gert Kämmer til Flensborg Avis.

Indkøb i Danmark af det billige ”foderstof” majs er netop årsag til de mange anlæg i de tyske amter langs grænsen.

Læs resten

Søren Gade slap med skrækken i sagen om landbrugets misbrug af EU-millioner

Soeren-Gade

MF Søren Gade, Venstre.

EU-kommissionens antikorruptionsenhed OLAF har gennemgået den omfattende sag om misbrug af EU-midler i det privatejede videncenter under Landbrug & Fødevarer, hvor Venstre-politikeren Søren Gade var øverste ansvarlige chef i årene 2012-2014.

Sagen blev undersøgt af de danske fødevaremyndigheder, der konstaterede et klart misbrug af millioner af kroner i årene 2011-13, og L&F måtte tilbagebetale støtten sammen med en millionbod. Misbruget omfattede en broget vifte af ikke-eksisterende bilag, store mængder fejlkonterede løntimer og rejser, bunker af uberettigede konsulentudgifter, fejlkonterede indkøb af materialer, etc.

Læs resten

Godsejere og svinebaroner tryner de små landbrug

Tonny

Det siger næsten sig selv, at mindre landbrug med et rimeligt antal dyr kan levere bedre dyrevelfærd end de store industribrug. Her er det deltidslandmand Tonny Hansen, der ser til sine kvæg.

Mange medlemmer under Landbrug og Fødevarer er stærkt utilfredse med den totale afvisning af Familielandbrugets forslag om omfordeling af EU-støtten. Det skriver deltidslandmændene Tonny Hansen, Børkop, og Henrik Kuske Schou, Tureby.

Familielandbruget ønskede en omfordeling på 5 % af den samlede støtte til de første 60 ha for at tilgodese de mindste bedrifter. Det er en ordning, som EU har givet medlemslandene mulighed for at anvende siden den sidste landbrugsreform trådte i kraft,og som skulle erstatte den tidligere gradueringsordning som blev udfaset.

Læs resten

Vi holder festen nu – så kan I andre rydde op senere…

VenstreFestenChampagnepropperne knalder, og kaviaren flyder hos vennerne af den smalle Venstre-regering, der i uhørt grad har tilgodeset sine traditionelle proselytter. Det viser Esben Lunde Larsens “Arbejdsplan ift. Fødevare- og landbrugspakken”, som blev fremsendt til Folketinget 15. april 2016. Arbejdsplanen afslører også, at “festen” overhovedet ikke er finansieret endnu. Regningen overlades til kommende regeringer.

Læs resten

Landbruget kostede kassen i 2014

De danske pengeinstitutters endelig tab på agrovirksomhederne løb op i 1,7 mia. kr. i 2014, men der frygtes yderligere milliardudgifter. Nedskrivningerne af tilgodehavender i 2015 er budgetteret til 11,6 mia. kr., dvs. næsten det dobbelte af den samlede årlige EU-landbrugsstøtte til Danmark. Det skriver www.sickpigs.dk 21. april 2016 med Landbrug & Fødevare som kilde.

afskrivninger-2014I hele perioden 2007-2014 løber pengeinstitutternes samlede tab til landbruget op i 6.5 mia. kroner. Det svarer til godt og vel 2,2 millioner om dagen.

Læs resten

Hvad får vi for pengene?

EU_høst

Svimlende 277 mia. euro udbetales årligt til de europæiske jordejere uden sikker effekt

Til trods for at næsten en tredjedel af EU-budgettet stadig er direkte eller indirekte afsat til at støtte landbrugeres indkomst og bidrager dermed til at sikre landbrugerne en høj levestandard, så er EU-kommissionens system til måling af resultaterne af den fælles landbrugspolitik ikke tilstrækkeligt godt udformet, og mængden og kvaliteten af de statistiske data, der anvendes til at analysere landbrugeres indkomst, har store begrænsninger. Det fremgår af Den Europæiske  Revisionsrets særberetning nr. 01 fra 2016.

Eller sagt med andre ord: EU udbetaler stadig årligt op til 277 milliarder euro (29 % af det samlede EU-budget) til direkte støtte til landbrugere og til markedsstøtte i specifikke landbrugssektorer. Alligevel er der stor uvidenhed om effekten.

Læs resten

GYLLEGATE: Her er den faglige miljørapport, som blev undertrykt

TidTilForandring_Gris

Forskerforum.dk skriver 6. april 2016, at “Topembedsmænd skjulte EU-problemer”.

Påstanden dokumenteres med eksempler fra den faglige miljørapport, som blev udarbejdet om landbrugspakkens negative miljøeffekt. Imidlertid afslører en sammenligning mellem de faglige rapport og den “politiserede” rapport – som blev udgivet som den officielle – at stort set alle faglige indvendinger og betænkeligheder er blevet støvsuget ud af den endelige miljørapport, som daværende minister Eva Kjer Hansen (V) og regeringen har forsvaret som den endelige og fulde sandhed.

Læs den faglige rapport, som den lød, før jurister og cand.politter fik den rettet til. Her følger et uddrag af dokumentationen fra Forskerforum.dk.

Læs resten

Sådan svinder landbruget, som vi kender det

landbrugSaedskifteI løbet af de næste 20 år vil landbruget svinde ind i den form, der dominerer landskabet i dag. Det skriver lektor Mogens Ove Madsen, ÅU, i et blogindlæg på featuring.dk 30. marts 2016. Med forfatterens tilladelse bringes hele teksten her.

Dansk landbrug er undergivet en jernhård udviklingstendens, som kommer til udtryk i den såkaldte strukturudvikling. De seneste 40 år er antallet af landbrugsbedrifter faldet fra 120.000 til 40.000 på hel- og deltid. Landbrugenes størrelse er steget fra gennemsnitligt 30 hektar til 80 hektar.

Læs resten

Axelborg høster selv offentlige udviklingspenge

Axelborg_festen

Bemærk det beskedne dyk i årene 2013 0g 2014. Det skyldes sagen om misbrug af EU-støtte, der kostede Landbrug & Fødevarer 55 mio. kr. Til gengæld har SEGES modtaget en ekstra pose millioner i 2015.

Landbrug & Fødevarer uddeler gennem et unikt fondssystem hvert år mellem 240 og 275 mil­lioner skattekroner til sig selv. Det er penge opkrævet af staten i landbrugsafgifter med det formål at sikre landbrugets konkurrenceevne.

Mandag Morgen har gennemgået regnskaberne i de såkaldte promille- og produktionsafgiftsfonde i perioden fra 2012 til 2015, og kortlægningen viser, at ca. 55 pct. af de 450-500 millioner kr., staten samlet set overfører til land­brugsfondene, år efter år ender direkte hos Landbrug & Fødevarer og dets eget videncenter, SEGES.

Læs resten

Hvad skal der blive af dansk landbrug ?

 

EU_høst

Dagens landmænd høster ikke længere, hvad de sår – men lever hovedsageligt af tilskud fra EU.

John Lange

John Lange.

Hvis man renser landbruget for al spin, hvad er der så tilbage? En stor underskudsforretning, som er dækket ind af dels EU-støtte og dels en masse skjult støtte, som ikke indregnes i omkostninger for landbruget. Det skriver John Lange 3. marts 2016 i denne minikronik til gylle.dk.

Når jeg debattere med bønderne omkring deres gældsituation, så siger de ofte, at vi skal huske de har aktiver for gælden og det er jo delvist rigtigt. Kun delvist fordi nogle af dem har aktiver der dækker gælden, andre har slet ikke hvis vi ser bort fra de kunstigt oppustede jordpriser. Og hvad er det værd at eje et produktionsapparat som er mere værd end gælden, hvis ikke det kan give overskud så der kan afdrages på gælden, så er det kun et spørgsmål om tid før gælden overstiger aktiverne.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.