Miljøbeskyttelse

Aarhus-renseanlæg bliver verdens mest ressourceeffektive

Aarhus Vand har en klar ambition om at være fremtidens vandforvaltere.

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard og direktør i Aarhus Vand, Lars Schrøder, præsenterer den 28. marts 2017 planerne for et nyt Marselisborg Renseanlæg, som skal være et internationalt fyrtårn for energiproduktion og ressourceudnyttelse af spildevand.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S).

Marselisborg Renseanlæg i Aarhus er kendt af fagfolk i både ind- og udland som et af de mest grønne renseanlæg i verden. Anlægget er på få år gået fra at være energisluger til energiproducent, så det nu producerer over 50 procent mere energi, end det forbruger. Den overskydende energi kommer aarhusianerne til gavn i form af grøn el og varme.

Læs resten

Ebberød Bank: Havdambrug vil forurene mere end Landbrugspakken

Filmen “Ebberød Bank” handler om skræddermester Vipperup, der bliver overtalt til at blive bankdirektør for Ebberød Bank. Vipperup tager ukonventionelle bankmetoder i brug, da han tilbyder indlånsrenter til 8% og udlånsrenter til kun 4%. Desuden er bankdirektørens gage en fast procentdel af bankens omsætning ikke af dens overskud. Vipperups praksis har givet anledning til idiomet ren Ebberød Bank om en praksis, der ikke anses for økonomisk rationel.

– Hvis der gives tilladelse til de nye havdambrug, der er søgt om, vil de forurene mere, end det Landbrugspakken skal rense op efter landmændene. Så det gamle udtryk Ebberød Bank er meget dækkende. Det siger professor Stiig Markager, Århus Universitet, til journalist Flemming Seiersen 14. marts 2017.

Landbrugspakken skal fjerne 1200 tons kvælstof og 4 tons fosfor, som landbruget får lov til at lukke ud. Det skal ske via vådområder og kommer til at koste 1,6 milliarder kr., som skatteyderne skal betale. Miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen (V) er kaldt i samråd om sagen onsdag den 15. marts.

Havdambrug vil lukke 1100 tons kvælstof og 100 tons fosfor ud

Hvis der gives tilladelse til de nye havdambrug, der er søgt om, vil de lukke 1000-1100 tons kvælstof og 100 tons fosfor ud. Altså lige så meget kvælstof, som Landbrugspakken skal fjerne, og meget mere fosfor.

Professor Stiig Markager.

Udledning fra havbrug tre gange så potent som fra landbruget

– Og det er faktisk endnu værre, siger professor Stiig Markager, Århus Universitet.  Den mængde kvælstof og fosfor, som havbrug lukker ud, er nemlig tre gange så potent, som den landbruget udleder. Udslippet fra havbrug sker nemlig i sommerperioden, hvor algevæksten er aller størst. Udledning fra landbruget sker i perioden november-februar, hvor algerne ikke vokser. Det betyder, at udledningen fra landbruget når ud til havs uden at skabe algevækst.

Læs resten

Betalingsjagter kan mere end redde skoven

Billedtekst: Søskoven i Gribskov er udlagt som plukhugstskov. I denne skov, bestående af ege og bøge, skal der “plukkes” gamle træer senere i år. Statsrevisorerne skrev i deres beretning i 2016: Statsrevisorerne finder det ikke helt tilfredsstillende, at de gældende principper for plughugstskov ikke garanterer biodiversitet. Eget foto.

Biolog Søren Wium-Andersen skriver 10. marts 2017:

Mange skovgæster har i de seneste tre måneder med undren set på de omfattende fældninger i de dele af statens skove, som er udlagt eller som forventes udpeget som biodiversitetsskov eller til ”Urørt skov” efter Naturpakken.

Søren Wium-Andersen.

Det blev ved vedtagelsen af Naturpakken i maj 2016 aftalt, at udlægningen af ”Urørt skov” sker ved en indfasning, hvor der udtages økonomiske værdier over de næste 10 år fra løvskove og 50 år fra nåleskove. Det betyder i praksis, at på en hektar med 60 hugstmodne løvtræer, kan Naturstyrelsen fjerne 55 træer i løbet af de kommende ti år, hvilket forringer værdien af de urørte skove. Derfor undrer det mig, at politikerne ikke kræver, at der findes alternative midler til dækning af udgifterne ved Naturpakken. Herved kan politikerne allerede nu beskytte de fremtidige urørte skov og de arealer, der allerede er udpeget som plukhugstskove. Indtægterne hertil kan hentes ved at udleje jagten i de skove, hvor Kongehuset har jagtretten.

Læs resten

Behov for ny lovgivning: Vi udsættes konstant for en cocktail af kemikalier

En netop offentliggjort rapport fra CHEM Trust sætter fokus på kombinationseffekterne af en række kemiske stoffer, som mistænkes for at skade udviklingen af hjernen. Det drejer sig om stoffer i fødevarer og produkter, som anvendes i hjemmet, på skoler og på kontorer. Påvirkningen – som vil kunne undgås – resulterer bl.a. i ADHD og lavere IQ. Det skriver Det Økologiske Råd i en pressemeddelelse 7. marts 2017.

Det er kendt, at stoffer som bly og PCB, der længe har været forbudt, kan skade hjernen. Mange mennesker har gennem tiden været udsat for en så høj udsættelse, at det har skadet deres hjerners funktion. Nu er der voksende bekymring for, at en række ”nye” kemiske stoffer, som vi udsættes for til daglig, kan have samme virkning på hjernen. Der er særlig bekymring for børn, hvor hjernen er under udvikling.

Læs resten

Havdambrug i Københavns havn – var det noget?

Hvad med lidt havdambrug i Nyhavn? Eventuelt med opdræt af torsk?

Knud Iversen skriver 7. marts 2017:

I Østjyllands aviser er det helt store emne for tiden det kommende megahavbrug ud for Djursland. Myndighederne vil give et havbrug en kæmpe konkurrencefordel ved at tillade placeringen af et havbrug på stedet. Der skal ikke betales for at forurene vores havvand, og virksomheden skal ikke fjerne forureningen ved kilden som det ellers kræves af andre lignende virksomheder.

Knud Iversen har fået en lys ide!

Tilladelsen gælder produktion af 9oooton fisk i sommersæsonen/badesæsonen. Det vil ifølge alle kendte undersøgelser give en forurening/belastning af havet med 4500 ton næringssalte, lort, pis, medicinrester og iltsvind. Havbunden vil i juli måned blive dækket af et bølgende tæppe af grønne langhårede alger på grund af det alt for store indhold af næringssalt der er i vandet.

MEN DET KAN GØRES MEGET BEDRE!!!

Læs resten

Kystnationen Danmark bør sikres mod fremtidens vejr

Læs hele kronikken i Jyllands-Posten. Klik her.

Kysterne bør kun sikres, hvor vi mister store værdier, hvis vi lader være. Det skal kunne betale sig – ellers bør vi lade naturen gå sin gang. Det skriver Henrik Lynghus, Lynghus Consult ApS, i en kronik, der blev bragt 10. januar 2017. Med forfatterens tilladelse gengiver vi den her.

Henrik Lynghus.

De seneste år har vi oplevet storme og massive oversvømmelser langs kysterne. Vi husker stormene Allan, Bodil, Egon og Urd – vi ved endda, at den næste storm skal hedde noget med ”I”. Der er akut behov for at sikre kysterne – men hvorfor sker der så ikke noget?

Klimaet ændres, og stormes intensitet og hyppighed vokser. På bare tre år har vi set en 20-årsstorm og to 100-årsstorme, og så var der jo Bodil – en af de 10 værste nogensinde. Fire stormflodshændelser på tre år! Højvandsstatistik duer ikke til at se fremad, fordi klimaforandringerne ikke er indregnet. Kun et er sikkert: Stormflod rammer os oftere, og det koster dyrt hver gang. Vi er nødt til at agere. Læs resten

Havbrug ved Djursland bliver svinefarmene om igen – bare under vand

Nina Bjarup Vetter med sin bordercollie, der hedder Chaxi. Stedet er lige ud for Rugaard på Djurslands østkyst. Nord for – altså i baggrunden – vil Snaptun Fiskexport anlægge et 3,4 kvadratkilometer stort havdambrug mindre end to kilometer fra kysten. Foto: Flemming Seiersen.

Dette interview med stud.theol. Nina Bjarup Vetter er gennemført af journalist Flemming Seiersen for gylle.dk. Vi bringer det med stor fornøjelse.

Hvis der bliver anlagt havbrug i Kattegat ud for Djurslands kyst, så får vi problemet med svinefarmene om igen. Det vil betyde forurening svarende til alt spildevand fra de 100.000 indbyggere på hele Djursland. Havet vil simpelthen blive industrialiseret, og de naturskønne områder vil blive ødelagt. Borgere og virksomheder har gennem årene betalt milliarder af kr. for rensning af spildevand fra landsiden. Så er det jo helt absurd at forære fælles ressourcer væk til et par virksomheder, der kan forurene helt uhæmmet fra deres havbrug.

Stud. theol. Nina Bjarup Vetter.

Så alvorlige vil konsekvenserne være, hvis Snaptun Fisk Export og Hjarnø Havbrug får lov at lave havdambrug ved Glatved og Hjelm, siger stud.theol. Nina Bjarup Vetter, Hyllested Skovgaarde tæt på kysten. Hun er medlem af bestyrelsen for Danmarks Naturfredningsforening i Syddjurs Kommune og en lokal modstands-gruppe og har længe arbejdet med denne sag.

Afgørelse først i 2018

Naturfredningsforeningen, de to kommuner på Djursland og en række andre har gjort indsigelser mod ansøgningerne om de to havbrug. I første omgang handler det om placeringsgodkendelser som i øjeblikket er til behandling i Natur- og Erhvervsstyrelsen. Senere skal der i givet fald en miljøtilladelse til. En afgørelse kan først ventes en gang i 2018.

 Store udledninger af fosfor og kvælstof Læs resten

Svinegylle og biogas truer grundvandet

Økonomien i biogasanlæg er elendig, undtagen for landmændene der modtager tilskuddene. Til gengæld går det hårdt ud over grundvandet.

Rekordmange svinefabrikker og biogasanlæg truer grundvandet i Slesvig-Holsten, og danske agroproducenter bidrager til at skabe problemet.

I en artikel i Flensborg Avis 14. Januar 2017 slår Slesvig-Flensborg amts naturkonsulent Gerd Kämmer alarm. Amtet har sammen med Nordfriesland Amt delstatens farligste cocktail for grundvandet.

Gerd Kämmer.

Slesvig-Flensborg Amt ligger i top i delstaten Slesvig-Holsten, når det gælder biogasanlæg og svin, og det skaber store problemer.

”Ikke mindst på den sandede gest midt i regionen er det utåleligt. Der køres tonsvis af gylle og rester fra de mange biogasanlæg ud på jordene. Det forurener med nitrat i store mængder. Oveni har vi det problem, at majsen for en stor dels vedkommende dyrkes i Danmark, men at biorestmassen fra biogasanlæggene ikke returneres til nabolandet, men spredes her”, siger Gert Kämmer til Flensborg Avis.

Indkøb i Danmark af det billige ”foderstof” majs er netop årsag til de mange anlæg i de tyske amter langs grænsen.

Læs resten

Muslinger løser ikke landbrugets forurening

Muslinger er en populær spise blandt store og små på den årlige muslinge-festival på Mors – men kan de bekæmpe landbrugets forurening?

Vi har modtaget dette indlæg i debatten om havdambrug og muslingeopdræt fra Holger Øster Mortensen, Præstholm Mk., Odder.

Holger Øster Mortensen.

Siden 2003 har et udvalg under Folketinget arbejdet med planer om en øget produktion af muslinger til brug i fødevareindustrien. Siden er arbejdet med muslinger udvidet med tanker om at lade muslinger sørge for rensning af havvand i især vores fjorde – herunder ikke mindst i Limfjorden – og lade dette produkt indgå i foderblandinger til kyllinger og grise. Men bør man stimulere en problematisk produktion af af slagtesvin- og kyllinger på de store husdyrfabrikker?

Læs resten

Det er altid de andres skyld

Visse landbrugslobbyister påstår, at de ødelæggende iltsvind i danske farvande skyldes alle andre landes landmænd – ikke de danskes.

Nedenstående indlæg om landbrugets letsindige omgang med fakta har været trykt i avisen Nordjyske 13. december 2016. Vi bringer det med tilladelse fra forfatteren Bent Andersen.

Bent Andersen.

Alt tyder på, at 32 % af de næringsstoffer, der findes i de indre danske farvande, stammer fra Danmark, og af disse 32 % stammer 75 % fra dansk landbrug. Det er derfor forkerte tal, der er brugt i forskellige avisindlæg her på det sidste, hvor der bliver påstået, at kun 3 – 5 % af de næringsstoffer, der findes i det danske vandmiljø, stammer fra Danmark. Man henviser til at :“Kendt viden siden slutningen af 1800-tallet viser, at ca. 94 pct. af kvælstof i danske farvande kommer fra Østersøen, Skagerrak og Tyskerbugten. Og kun ca. fem pct. fra dansk afstrømning, hvilket vil sige spildevand fra rensningsanlæg, industri, landbrug, naturområder m.v.”

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.